MovSer

All about movies and series

Green Book Blu-ray anmeldelse Green Book Blu-ray anmeldelse
Blu-ray anmeldelse Dansk udgivelse: 15/08-2019 ‘Green Book’, 2018, 2h 10m, Peter Farrelly Viggo Mortensen, Mahershala Ali, Linda Cardellini “Årets feel-good roadtrip” Åh, de gode... Green Book Blu-ray anmeldelse

Blu-ray anmeldelse

Dansk udgivelse: 15/08-2019

‘Green Book’, 2018, 2h 10m, Peter Farrelly

Viggo Mortensen, Mahershala Ali, Linda Cardellini

“Årets feel-good roadtrip”

Åh, de gode gamle tressere, hvor racismen stod på sit højeste i de kyniske sydstater nede i USA. Hvor der på strengeste og mest grusomme vis herskede skarpladt politik mellem etiske- og uetiske holdninger – uanset om det gjaldt hvorvidt sorte mennesker måtte benytte samme toilet, spise på samme restaurant eller drikke de samme steder som hvide, borgerlige mennesker. Selv i de værste tilfælder førte det til drab på åben gade, som følge af en sprudlende foragt over for en sortsmudsket hudfarve.

Det bliver omfangsrigt skildret i “Green Book”, hvor den ulighed skubber vores hovedkarakterer imod et stærkt bånd og igennem en identitetskrise om at finde sig selv. Et budskab bliver øjeblikkeligt sået i skødet af en bromance mellem to vidt forskellige individer. Vi følger Tony ‘Vallelengo’ Lip (Viggo Mortensen) I 1962’erne New Jersey – en adipøs værtshusudsmider påduttet med tung italiensk accent og udrustet med tilspidsede meninger når det kommer til den farvede befolkning. Men da Tony bliver fyret, og er nødsaget til at finde et nyt arbejde, rækkes der straks ud efter ham takket være et belejligt og nødvendigt ry, og inden længe vanker et job som chauffør og bodyguard.

Det skal dog vise sig at det ikke er hvem som helst han kommer til at arbejde for, og Tony bliver testet noget så meget da det viser sig at være en sort musiker med titlen som doktor – den virkelighedstro Don Shirley spillet af (Mahershala Ali), der som bekendt vandt en Oscar for sin rolle tidligere i år. Med rødder tilbage til “Driving Miss Daisy” fra 1989, som også omhandlede forholdet mellem chauffør og passager, ironisk skiftet om på positionerne, med en sort Morgan Freeman der kører rundt for en hvid Jessica Tandy – ser vi samme tematik i “Green Book” men hvor det istedet er den hvide der kører rundt for den sorte i en skrigende lyseblå, Cadillac DeVille. Udrustet med en grøn håndbog – en manual for negerbilister, får Tony hurtigt et overblik over de mest racevenlige stopsteder de kan gøre, undervejs på et 2 måneders langt roadtrip igennem sydstaterne, hvor Dr. Shirley skal spille klavermusik for velhavende mennesker.

Sammen danner Tony og Shirley et uvant forhold som de kører igennem by for by, og rigeligt med tid bliver der til at se hinanden an, og blive kloge på hver deres egenskaber, samtidig med at situationerne og racehadet kun spidser til for hver delstat de passerer. “Green Book” er ikke nogen original film, eller en film der bringer noget anderledes til bordet. Baseret på virkelige begivenheder, fremstår den mest af alt som en varm komedie, dyppet i politisk agenda og en racehadsk dagsorden. Men glimrende skildres dog forholdet mellem den hårdføre samt snæversynede Tony og den intellektuelle samt veltalende Shirley. Sjovest og bedst forbliver især scenerne, når disse to blot kører rundt på den milelange landevej, og udveksler samtaler om de mindst ubetydelige ting og sager, om livets mange uskrevne regler.

Her er der ingen finger at sætte på Mortensens og Ali’s kemi sammen, som spiller uovertruffen godt som et makkerpar, der stille og roligt bygges op fra en understreget distance, til et broderligt bånd – der bunder ud i et tydeligt og klart budskab om retfærdighed og ligestilling. Vigtigst af alt forsøger “Green Book” dog at pege fingre af den hvide overmagt og dens ubarmhjertige syn på ret og lov, hvor Shirley på mest uforstående vis modtager applaus og hæder for sine tjenester, men som må tage til takke med en identitet som slave, lænket fast til de kyniske love og regler, hvor gestus og åbenhed langt fra har nogen plads. Overværet af Tony på afstand, tydeliggøres dette billede dog kun yderligere, og det styrker ikke mindst vores medfølelse for Ali’s Shirley, men ligeledes ser vi en forandring blomstre i Mortensen’s karakter, som stille og roligt får et ganske anderledes forhold til den sorte minoritet.

Vurdering: Green Book

Langt hen af vejen, er Peter Farrelly’s feel-good comedy et krydret drama, med et vigtigt budskab, og et ganske underholdende et af slagsen. Men budskabet om retfærdighed, er allerede noget vi har set til ukendelighed. Det skal dog ikke sætte en bremser for et suverænt samspil af d’herrer Mortensen og Ali, der spiller højt på livets mange forunderlige facetter, og hvor det elegante består i hvad henholdsvis den anseelige og fordomsfulde kan lære fra hinanden, som opvejer dem hver især som individer. “Green Book” vandt som bekendt Oscaren for bedste film tilbage i februar, og snakken har tit gået på om det var på sin plads med stærk konkurrence fra film som “Roma”, “The Favourite” og “A Star Is Born”. Om det er årets film kan diskuteres, men om end ikke andet, er dette i hvert fald årets feel-good roadtrip, hvor man føler sig hæderligt underholdt hele vejen igennem.

HVORFOR KØBE DEN PÅ BLU-RAY?

Den danske udgivelse af “Green Book” ligger desværre ikke inde med ekstra materiale. Kvalitetmæssigt, får man hvad man kunne forvente. Billedet står knivskarpt, og der er ingen crops at finde. En særdeles fin forlængelse at have til sin Blu-ray samling.

 

Spread the love

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.