SHINE on you crazy Danny. TheMovser fejrer 40 år på Ondskabens Hotel.

Stanley Kubricks legendariske filmatisering af Stephen Kings 1977 roman The Shining, fik amerikansk premiere dato samtidig med den bedste Star Wars film i universet, nemlig Imperiet slår igen den 23. maj 1980.

Det er nu mere end 40 år siden og derfor synes vi her på TheMovser at det absolut må være på sin plads at hylde mesterværket og samtidigt få sammenlignet med sidste års aldeles glimrende efterfølger Doctor Sleep, der nu er udkommet i en såkaldt 180 minutters Directors cut på blu ray.

Skal vi gå ombord på The Overlook Hotel?

En helvedes god aften.

Min kone havde af uransagelige og nærmest skilsmisse berettigede grunde aldrig hverken set The Shining eller Doctor Sleep, ej heller ikke læst bøgerne, så hun var et perfekt “offer” at præsentere horror værkerne for.

Jeg var ovenud begejstret for den vellykkede efterfølger fra 2019, nemlig Doctor Sleep som jeg endte med at give 5 stjerner her på TheMovser: https://www.themovser.dk/films/danny-er-tilbage-paa-ondskabens-hotel-og-det-spoeger-stadigt-ildevarslende/

Denne anmeldte biograf udgave varede 151 minutter og da jeg hørte en 180 minutters Directors cut var ude på 4K, styrtede jeg øjeblikkeligt ned til min forhandler efter et eksemplar. Men grum var skuffelsen: det såkaldte 180 minutters Directors cut var kun at opspore på blu ray og IKKE i 4K formatet, kun det “slatne” 151 minutters bio cut var tilgængeligt i 4K.

En skuffelse af rang på størrelse med Napoleons Waterloo fyldte mit horror hjerte og slukøret kylede jeg min mønt i hovedet på den sagesløse Føtex expedient for blu ray eksemplaret. Han MÅTTE jo bøde for det, for Directors cuts er jo altid det bedste, ikke?

Jeg var sikker på at den lange version var den udgave jeg ville foretrække for eftertiden, så hvorfor investere i en kort “Netflix” version i 4K?

Jeg fik naturligvis ret, den lange version ER den bedste!

Nå, da det var “min” filmaften valgte jeg hensynsløst mands bestemmende at stoppe Directors cut versionen i maskinen i min frådende utålmodighed, som var jeg en Lille Per i færd med at pakke en ny udgave af Bodil op. Jeg nåede vist også at få bildt konen lidt ind at det “var så moderne med prequels” osv. og at det derfor var “smartere” at se The Shining bagefter(!?).

Nå, filmen startede op til de dystre toner:

Så var stemningen ligesom lagt for “sofa hyggen”.

‘Doctor Sleep’ foregår(ganske ironisk!)40 år efter The Shining (Ondskabens Hotel), og den nu fuldvoksne Dan Torrance er stadig dybt traumatiseret efter sine barndomsoplevelser fra The Overlook Hotel.
Torrance kæmper for at finde ro i sit liv og har svært ved at affinde sig med både moderens død og ikke mindst fortidens spøgelser (i bogstavelig forstand). Desuden kæmper han også for at holde sig ædru efter mange års alkoholisme. Han ernærer sig også som en slags hospice hjælper, deraf navnet Doctor Sleep.
Men den smule ro han er ved at indfinde sig med ophører brat, da han møder den nysgerrige teenager Abra, som har samme kraftfulde evne som ham – nemlig det at kunne “shine”. Instinktivt har Abra fået opsporet Dan, og de to må nu stå sammen i kampen mod den nådesløse Rose the Hat og hendes følgere, The True Knot i bedste Charles Manson stil, der lever af uskyldige menneskers overnaturlige evner i deres søgen efter udødelighed.

Filmen er bygget over Stephen Kings RIGTIGE fortsættelse, nemlig romanen Doctor Sleep fra 2013 og er altså ikke en pengebegærlig Warner Bros. producers våde drøm om hurtig “Ka-Ching!”.

Dette er med til at gøre fortællingen “oprigtig” Stephen King agtig på den gode “King” måde og i Mike Flanagans instruktion bliver vi hvirvlet ind i historien med den tid historien nu skal tage og endnu mere i Directors Cut versionen, der ikke byder på nye blodige scener men derimod giver en mere fuldendt og harmonisk tilgang til historien.

Ewan McGregor gør det rigtigt godt som den nu fuldvoksne Dan Torrance der kæmper med både ydre men også indre dæmoner. En svær rolle der stilfærdigt bliver fyldt overbevisende ud.

Rebecca Ferguson spiller den djævelske Rose the Hat og hun spiller så “hatten” passer. Som Hitchcock sagde: “The more successful the villain, the more successful the picture”.

Jeg er oprigtigt glad for denne toer og vil ikke have haft det meget anderledes. Filmen er meget mere på Kings side end Kubrick gjorde det med The Shining, men to let forskellige tilgange til “universet” synes jeg giver et bedre harmonisk og samhørigt efterspil.

Blu Ray ‘ens ekstramateriale:

Som det jo desværre er kutyme på de store filmselskabers egne udgivelser, står rygklapperierne i kø for at få lov til at spytslikke hinanden langt ned af ryggen.

Heldigvis har vi med en gyserfilm at gøre som Doctor Sleep, og med det har vi altså med rigtige nørder at gøre.

Instruktøren Mike Flanagan viser sig nemlig via ekstramaterialet at være en rigtig nørd. Specielt en rigtig Shining nørd.

Dette er rigtigt underholdende at skue når han på settet under optagelserne ifører sig en vintage Shining t-shirt og en “hjemmestrik” i stil med den “rigtige” Dannys Danny Lloyd, den med Nasa skibet på strikket.

Så DET er nørderi der er til at forstå, og spændende er det også at gå “ombord” på settet med den spændende genopbygning af The Overlook Hotel.

Men det mest spændende er at høre fra forfatteren Stephen King omkring både original bogen Doctor Sleeps tilblivelse, men også hans frustrationer omkring Stanley Kubricks tydelige friheder omkring original filmen fra 1980. B.la. om fravalgene omkring de levende sagn/fabeldyrmonstres levendegørelser ved bogens slutkapitler.

Han beskriver at han bedre føler sig “hjemme” i Mike Flanagans instruktion, men det bedste er at han overvejer mulighederne for en tredjedel af historien. Yes det ville være KONGE, Mr. King!, og lige præcis én af årsagerne til hvorfor vi nørder slubrer ekstramateriale i os.

Skuespilleren Ewan McGregor udtaler sig desværre ikke så meget omkring sin tilgang til rollen, det bliver lidt ligesom de andre interviews, en solid gang “salgstale”.

Men alt i alt redder Stephen King ekstramaterialet, med hans ærlige udtalelser omkring hele det “skinnende” univers.

Der er skuffende nok ingen kommentarspor på skiven, med hverken Stephen King eller Mike Flanagan. Det er bare ikke godt nok, Warner Bros.!

Dog er en “ekstra” som en Directors Cut, noget der er med til at gøre skiven til et “Must-have”, selvom Directors Cut versionen som sagt tidligere IKKE medfølger i 4K, kun som blu ray udgave. Ren “Doctor Sleep” fra Warner Bros. side, ØV!

Konen var overraskende med hele vejen på ekstramaterialet, så det må altså også have været interessant nok for en “novice”.

Teknikken:

Absolut intet at klage over. Billedkvaliteten var i al sin skummelhed, med tåge og grynende billeder, det gys skal laves af.

Scanningen til filmen er taget fra et 4K intermediate, så det er TOP NOTCH og derfor endnu mere frustrerende at Directors Cut versionen ikke er at finde i 4K. Havde filmen “bare” været skudt i 2K, havde det jo “bare” været en opskalering til 4K, ligesom Le Mans ´66 filmen, men det er det jo ikke her.

Der er tale om fremragende dybde med detaljerede billeder, der gør fuld udnyttelse af blu ray mediets formåen. Også i Directors Cut udgaven.

Lydbilledet formidles extremt effektivt med et sønderrivende Dolby Atmos audio mix, der får det hele til at skælve ved brølende gyser sekvenser eller får fyldt rummet ud med den klareste “stilhed”.

Vi valgte lydsporet Dolby TrueHD 7.1 track til afspilning.

Konklusion:

Doctor Sleep på blu ray er et “must-have” for horror fans i alle aldre, primært på grund af muligheden for at se filmen i det mere rummelige Directors Cut, men også fordi de forsagte stemninger og passager i filmen skal indfindes i den ro kun blu ray mediet, modsat streaming, kan levere.

Heeeeerrrrres Johnny!

Veltilfredse over vores horror “måltid”, mente jeg nu at det var tid til genopfriske den originale “prequel” horror klassiker/mesterværk, nemlig Stanley Kubricks The Shining.

Det startede sådan her:

Så var stemningen ligesom lagt, endnu engang.

Det er utroligt hvor privilegerede vi er i disse tider med streaming, blu ray og 4K versioner og forskellige cuts indenfor vores rækkevidde.

Filmen havde dansk premiere 2. juledag 1980 og var på dette tidspunkt nedklippet til en 119 minutters “Warner Bros.” cut fra den oprindelige 146 minutters spilletid, grundet en dårlig test fremvisning.

Kubrick fjernede derfor b.la. scenerne med Dannys indledende lægebesøg, det meste af far Jack Torrances jobsamtaleforløb og ikke mindst, ihvertfald for horror fans, en scene hvor mor Wendy løber ind i et rum fuld af spindelvævs befængte skeletter.

I mere end 30 år har vi europæere været vant til den “korte” version, men heldigvis for min kone, kunne hun nu bese mesterværket i knivskarp HD udgave i det rigtige format og i det oprindelige amerikanske cut.

Og hvad sagde hun til det?

Hun slugte det råt, og hvorfor skulle hun dog ikke det?. Filmen er stadig den dag i dag, en mesterlig tour de force af menneskelig forfald iført sindssygens råddenskab.

Jeg går udfra at de fleste af TheMovsers læsere har set dette mesterværk og vil derfor ikke referere til handlingen i filmen, men blot konstatere at denne “1 ér” stadig er MESTERVÆRKET.

Så hvor Doctor Sleep “kun” får 5 stjerner, fuldt fortjent i Directors cut versionen, lander Kubrick værket stadig på 6 “skinnende” stjerner, til sikkert Stephen Kings stadige misfornøjelse.

Men Kubrick formåede at gøre Kings “gryderet” til et mere spændende opkog og hans skuespiller stab var også lige en tand længere fremme i verdensklassen.

Skumle eftertanker?

Det er i øvrigt “sjovt” at tænke på at havde Kubrick ikke kommercielt floppet med et andet af hans mesterværker, nemlig periode dramaet Barry Lyndon fra 1975, havde vi ikke stået med dette ikoniske mesterværk.

Var Barry Lyndon blevet et kæmpe hit, havde Warner Bros. nemlig givet grønt lys til hans sikkert også ganske fantastiske Napoleon film. Jack Nicholson var her udvalgt til hovedrollen, men måtte altså senere “nøjes” med rollen som Jack Torrance.

Nicholson var det endelig valg til hovedrollen foran Robert De Niro, Harrison Ford og – GISP! – Robin Williams!.

De Niro takkede dog nej til rollen, da manuskriptet gav ham mareridt i over en måned. Men har man set ham i rollen som Max Cady i Martin Scorseses remake af Cape Fear fra 1991, vil man nok stadig have en fornemmelse for udfaldet af rollen. Personligt er jeg glad for Kubricks endelige valg af Nicholson, da jeg stadig får kuldegysninger ved mine personlige mareridt omkring Han Solo eller Mrs. Doubtfire iført økse, i den tilsneede labyrint. Tal lige om GYS!?

Kubrick udtalte i sin tid om årsagen for sit valg af en horror film efter Barry Lyndon: “there’s something inherently wrong with the human personality. There’s an evil side to it. One of the things that horror stories can do is to show us the archetypes of the unconscious; we can see the dark side without having to confront it directly”.

Det fik han da vist meget godt frem?

Tror man nu at man ligger inde med hele cuttet af The Shining, bare fordi man har den “lange” 143 minutters cut på 4K disk, tager man dog fejl.

Således kan der berettes om følgende scener fra de få overlevende der så Kubricks oprindelige cut, der varede i knap 4(!!) timer: “The film was a little on the long side. There were great gobs(!!) of scenes that never made it to the film. There was a whole strange and mystical scene in which Jack Nicholson discovers objects that have been arranged in his working space in the ballroom with arrows and things. He walks down and thinks he hears a voice and a ghost(!!) throws a ball back to him”.

Mon de ikke i stedet har set nogle brudstykker fra Peter Medaks The Changeling fra 1980?

Ja det er hårdt at være horror nørd og vide at sådanne scener måske kan findes derude, så det gør i nu kære TheMovser læsere!.

Og vogt Jer for efterligninger!