MovSer

All about movies and series

Warner Bros. blu ray udgivelse af Joker er desværre ikke dybdeborende nok. Warner Bros. blu ray udgivelse af Joker er desværre ikke dybdeborende nok.
En film som Oscar belønnede Joker, fortjener en 3-disc blu ray udgivelse a la Criterion værdighed, men får fra Warner Bros. side kun en... Warner Bros. blu ray udgivelse af Joker er desværre ikke dybdeborende nok.

Verden pisser stadig på Arthur Fleck. Ihvertfald er Warner Bros. blu ray udgivelse af Todd Phillips Oscar belønnede Joker film, en svag skygge af hovedretten.

3. oktober fik vi biografpremieren til éen af 2019´s absolut mest seværdige film, nemlig det noget Marvel modpolerende drama Joker.

Filmen var lavet for, i Hollywood termer, sølle knap 70 millioner dollars, hvilket sikkert kan lyde af meget i disse 7 millioner dollars budgetterede Invisible Man tider. Men den leende klovn med de mange traumer, fik genereret $1,074,151,311 dollars tilbage til Warner Bros.

Til sammenligning har Star Wars: Rise of Skywalker præsteret lige lidt under, nemlig $1,073,458,093 dollars og det er vel at mærke på et budget på 275 millioner dollars, så “who’s laughing now?”.

Desuden var vi så heldige at Joker faktisk var en god film, ja en rigtig god éen, fremragende faktisk.

Så det er i sig selv en triumf af dimensioner, at en kvalitetsfilm stadig kan generere så mange dollars.

Filmen blev også en storfavorit hos filmpris giverne verden over, og hovedrolleindehaver Joaquin Phoenix har nu modtaget 1. stk Oscar, 1 Golden Globe, Bafta prisen som bedste skuespiller og vinder af Screen Actors Guild Awards for Outstanding Performance by a Male Actor in a Leading Role. Sådan bare lige for at tage højdepunkterne.

Desuden har komponisten Hildur Gudnadóttir ligeledes modtaget 1. stk Oscar, 1 Golden Globe og vinder af Bafta Awards for bedste soundtrack. Sådan bare lige for også at nævne hendes højdepunkter.

Filmen ligger nu som nr. 31 over de bedst omsatte film overhovedet og er ironisk nu lige i hælene på Batman filmen The Dark Knight Rises, som har omsat for $1,081,041,287 dollars.

Jeg vil som anmelder mene at det absolut er den bedste film ud af ihvertfald de første 100 film på listen. Kun Ringenes Herre og The Dark Knight trilogien, synes jeg kan true Jokers fortræffeligheder.

Essentielt mesterværk forklædt som superheltefilm, med fremragende hovedrolleindehaver.

Men holder filmen så stadig når “støvet har lagt sig”og “klovnemasken er tørret ud” osv?

Ja absolut. Jeg vil mene at Joker filmen er en vaskeægte “nyklassiker” på linie med Pulp Fiction, Pan’s Labyrinth og No Country for Old Men f eks.

Den er meget mere end “bare” Taxi Driver og King of Comedy i superhelte indpakning, som de mavesure siger den “bare” er.

Joker er helt sin egen. Det er en utrolig godt lavet hybrid film, hvor den både fungerer som velspillet psykodrama a la Henry, men også som en mørk, ond og stemningsmættet superhelte(superskurke?)film for voksne, som har erfaringer med i bagagen, på godt og ondt.

Så DET har vi altså ikke set før, vil jeg lige sige og ja, se bare Taxi Driver og King of Comedy igen, for de er OGSÅ fremragende, så hvorfor sammenligne?

Joaquin Phoenix´s sublime skuespil hæver også stadig filmen til tops, symbiøst sanwicheret med Hildur Gudnadóttir sjælefræsende cello arrangementer.

Som Tv2 sang i 1994, så er det samfundets skyld, men Joker er altså stadig en fremragende film om samfundets kollektive nedbrydning af de “svageste” sjæle og med Joaquin Phoenix i rollen som “historiens” formidler kan nedbrydnings dansen begynde.

Så skal det også lige her fra TheMovser cementeres: det vil være ret formålsløst at fortsætte historien med en voksen Batman. Joaquin Phoenix´s Joker er en psykotisk stakkel der er på den lukkede og ikke en Heath Ledger eller Jack Nicholson udgave af “klovningen” og kan derfor ikke stille sig i vejen for en “rigtig” superhelt som Batman, med sin batmobil osv. Case closed!

Selve filmen ligger og famler mellem 5/6 ******

Mesterværk udsendt på supermarkeds forherligende salgsmedie. Come to the rescue Criterion!.

…………..men Warner Bros. blu ray udgivelse ligger desværre kun på 3-4 stjerner….suk!

Billedkvaliteten er der dog ikke noget at indvende sig imod.

I vanlig Warner Bros. tradition er billedkvaliteten tæt på fremragende, med filmisk “grain” intakt.

Billederne står knivskarpe uden at spolere det “gustne” 1981 Gotham og lyden kan nydes i Dolby True HD 7.1, hvis man har udstyret til det derhjemme.

Problemerne lander ved det “mere-vil-have-mere” ekstramateriale.

Bevares vi lander heldigvis ikke i “Spielbergske” rygklapperier og selvspisligheder bag scenerne, men med en samlet spilletid på knap 30 minutter, når vi altså ikke rigtig rundt i Joker manegen som der burde forventes.

……………………..og hvor er de 3 kommentarspor, eller i det mindste det ene?

Det vi “får” udover et kedeligt menusystem, er 1,25 minutters, dog glimrende, fan montage, 22 minutters Joker: Vision & Fury, som er “kødet”, altså interviews osv, 2,42 minutters Please welcome – Joker! som er outtakes fra tv-duellen og 3,03 minutters Joker: A Chronicle of Chaos som, bevares, er yderst flotte laptop venlige stills.

Vi får at vide at størstedelen af filmen er optaget i New York, ved det såkaldte Upper West Side Newark område omkring South Bronx/Brownsville og bliver interessant orienteret omkring effekterne og kulisserne.

Vi får også at vide at Joaquin Phoenix i tre måneder kun spiste et æble om dagen, for at ramme de ønskede 57 kg som rollen krævede. Phoenix vejer normalt ca. 82 kg, så en stor tak for rigtigt skuespil dedikation herfra!

Robert De Niro er underligt fraværende i ekstra materialet, det havde været interessant at høre hans vinkel på Taxi Driver/King of Comedy vinklen. Og hvor er Martin Scorsese interviewet?

Vi får at vide af bla. instruktør Todd Phillips, at de lavede 18 trillioner(lettere overdrevet Mr. Phillips?)scener og outtakes og intet take blev det samme. Det havde været guf for fans, havde man samlet 1-2 alternative versioner af filmen til at sammenligne med, men det er desværre ren ønsketænkning og havde sikkert også været en bekostelig affære!

Der er heller ikke noget originalt Joker origin story dokumentar på disken, hvilket der burde have været skreget efter!

Er Joker på blu ray en ren joke, eller skal der investeres ved næste besøg i Føtex?

Det du skal overveje, er det kvalitetsmæssige du trods alt stadig får, fremfor streaming.

Derfor er det vores anbefaling at du erhverver dig Joker på 4K formatet, da denne version virkelig skulle imponere. Blu-ray.com skriver bl.a. andet: “It’s no surprise that the 4K’s much heftier 2160p transfer proportionally earns perfect scores by its own rating scale. This is simply a top-tier disc that likely rivals even the best theatrical experience just a few short months ago”. Så “no joke” der!

Og så er der lige den med Dolby True HD 7.1!?

4K udgaven blev dog desværre ikke fremsendt til vores kræsne ører, øjne og hjerter af udbyderen.

Uanset hvad så god fornøjelse med gensynet af denne moderne noir klassiker, der burde have været genudsendt i en flot gimmick udgave af en udslidt 1981 vhs kassette udgave?

Kom igen Criterion! Skal vi drømme sammen? Kan vel kun gøres flottere end Warner Bros. design?

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.