


Bryan Singer står igen bag kameraet på en X-Men film, hvilket han også gjorde i X-Men(2000), X2(2003), X-Men: First Class(2011), den sidste dog kun som manuskriptforfatter og producer. Nu har Bryan Singer lagt op til denne film, med en masse flotte og fede trailers igennem noget tid, som har skruet manges forventninger Xtremt meget i vejret. Spørgsmålet er nok om folks X-treme forventninger bliver indfriet.
X-Men: Days of Future Past må siges at have en ret kompliceret historie, men også utrolig spændende. Filmens historie starter ude i fremtiden i år 2023, hvor jorden ligger øde hen med lig over alt både af Mutanter og Mennesker. Dette er kommet af at nogle få mennesker, med deres robotter kaldet Sentinels, er ved at udrydde alle Mutanter og mennesker som har genpotentiale til at mutere. Sentinellerne har den evne at de kan antage og adaptere Mutanternes evner og derved blive urørlige. I et sidste desperat forsøg vil nogle af de allersidste mutanter som bl.a. består af Magneto, Wolverine, Professor X og ikke mindst Kitty Pryde som kan projektere en andens bevidsthed tilbage i tiden, kæmpe med det sidste de har.
Det bliver Wolverine, hvis bevidsthed bliver sent tilbage til hans eget jeg i 1973, for at stoppe Mystique, som vil dræbe opfinderen Bolivar Trask, manden som står bag Sentinellerne. Wolverine er dog nød til at få hjælp af Charles Xavier (Professor X) og Erik Lensherr (Magneto) for at kunne finde og stoppe Mystique. Han støder dog ret hurtigt ind i problemer, for Charles er i dyb depression efter han har mistet så mange af hans X-Men, så slemt at han tager Hank McCoys (Beast) serum som gør han kan gå, men mister sin evne. Wolverine overbeviser dog Charles om at de er nød til at befri Erik Lensherr og til at hjælpe dem bliver det ingen ringere end Magnetos egen søn Peter Maximoff AKA Quicksilver.
Det lykkes at befri Magneto og jagten på at finde Mystique går i gang, alt imens tiden bliver mindre og mindre, for i fremtiden er Sentinellerne ved at finde de sidste mutanter. Mystique har dog den helt centrale rolle filmen, da det er hendes DNA, som bliver grundlaget for at Sentinellerne bliver så stærke at de kan udrydde mutanterne. Uden at hun dog selv er klar over at dræber hun Bolivar Trask, vil det sætte gang i produktionen og udviklingen af Sentinellerne, netop da Verden så vil blive vidne til at der findes mutanter og hvad de er i stand til. Om det lykkes at stoppe Mystique fra at begå mordet og om fremtiden kan ændres til det bedre, må I selv ind og se.
Mest til X-Men fans
Historien er mættet med utallige referencer til tidligere og kan du ikke din X-Men, så risikere du at blive tabt til tider. Men personligt synes jeg det er dejligt, at man ikke har forsøgt at gøre historien mere fordøjelig for den brede biografgænger, men derimod sagt denne film mere er til X-Men fans. Der er i filmen brugt utrolig meget tid på CGI og det må siges at være vellykket hele vejen igennem. Så mange ting i X-Men: Days Of Future Past er så velXsekveret, det gælder både lyd, CGI og manuskriptet. Det kunne nemt blive Bryan Singers sidste X-Men og han levere måske hans bedste X-Men film til dato.
Filmen starter utrolig intenst og i et tempo som virkeligt fanger ens opmærksomhed, desværre så falder tempo og intensiteten en anelse til tider midtvejs i filmen men heldigvis kommer den dog stærkt igen til sidst. Humor er der dog også i filmen, bl.a. Quicksilvers indtræden i X-Men var et ret friskt pust og håber personligt Quicksilver er med i fremtidige X-Men film. Filmen er fyldt med små referencer til tidligere film og Marvel Universet generelt, det endda uden at det bliver for meget. Moralske dilemmaer er der også rigeligt af og der bliver kæmpet en kamp for at holde sig på moralens rette vej, i hvert fald viser mutanterne igen de generelt har mere moral og medmenneskelighed end menneskerne.
Man må sige Bryan Singer har svinget sin Xtra store instruktør stav og formået at få det bedste ud af især Hugh Jackman (Wolverine), James McAvoy (Charles Xavier) og Michael Fassbender (Erik Lehnsherr), de spiller Xtremt godt og de er klart med til at gøre det sidste til at X-Men: Days Of Future Past bliver en eXceptionel god, underholdende og intens film.
Konklusion:
X-Men: Days Of Future Past er en film, som har flere lag og derfor kan den, når man lige har set den måske være lidt svær at vurdere. Personligt skulle der lige gå lidt tid inden jeg havde bearbejdet alle indtryk fra filmen og man kan med fordel se den forrige X-Men film inden man tager ind og ser denne. Min første tanke lå på stort 3 eller 4 Stjerner, Men jeg må sige nå alt lige er faldet på plads i ens hoved og følelses registeret så er X-Men: Days Of Future Past nok den bedste X-Men til dato.
Den sniger sig lige op på
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.