4DX anmeldelse af Star Wars: Rise of Skywalker finder du kun her.

Lad det være sagt med det samme. Denne anmelder er ikke denne galakses største Star Wars fan.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at føle en vis svækket sympati for jer fans, efter at have set den niende symfoni af rum sagaen.

Beethovens niende er det ikke!

Den obligatoriske baggrund:

26. december 1977 fik “Stjernekrigen” premiere i København og omegn, i en tid hvor Jolly Cola var større end Arla og danske punks havde mere end velvilligt modtaget en velplaceret snotklat fra Johnny Rotten på diskotek Daddys.

Samme dato tilbage i Rabalderstræde året 1975, havde en film med det besynderlige navn “Dødens Gab”, advaret os om ikke at gå for langt ud ved strandbrederne, da en glubsk hvid haj havde fået stor interesse for velgnaskede badegæster.

Her blev vi for første gang gjort os bekendt med udtrykket “Blockbuster”. Altså en film der smadrer alt og alle i såkaldte boxoffice biografindtægter.

Anderledes blev verden rystet med fænomenet “Star Wars” aka.”Stjernekrigen”. For det var en vaskeægte b-film med over gennemsnittet budget, der bare skulle underholde og ikke udfordre vores intellekt på sådan en lidt trist Andrei Tarkovsky måde.

Senere i 1980 fulgte, efter manges mening, sagaens højdepunkt med “Imperiet slår igen”, og endelig fulgte “Jedi-Ridderen vender tilbage” i 1983.

Så indfandt kabel tv, VHS, og DVD sig og Star Wars blev kult.

Dette fik seriens skaber George Lucas til at “finjustere” de efterhånden aldrende film, til både fryd og chok for original filmenes fans.

Her begyndte det at gå galt.

For de mange fans der voksede op med Han Solo, Chewbacca og C-3PO, håbede nu på at skaberen George Lucas ville finde lyssværdet frem igen og give os “A new Hope”.

Vores kollektive straf indfandt sig med de tre prequels: “Den usynlige Fjende” 1999, “Klonernes angreb” 2002, og “Sith-Fyrsternes hævn” 2005.

Her måtte vi indse at vi som forkælede curling børn ikke skulle have fået vores vilje.

I 2015 kommer den første Disney ejede udgave af “Stjernekrigen”, nemlig med den J. J. Abrams instruerede “Star Wars: The Force awakens”.

Her fik vi “alt det vi ville have tilbage fra vores barn/ungdomsminder”: Han Solo, Chewbacca, C-3PO og ja sågar en stærkt svækket prinsesse Leia “spillet” af en stærkt svækket Carrie Fisher, der forinden var kommet ud af et årelangt stofmisbrug.

“Lidt for meget fan service”, råbte vi tilbage, velvidende om at vi selv havde “bestilt” det.

Derfor fik vi i 2017 “Star Wars: The last Jedi”, nu med Ryan Johnson i instruktørstolen. Så blev der råbt tilbage til Disney: “I tager jer for mange friheder!”.

Så nu er vi altså nået til det afsluttende niende kapitel i sagaen: “Star Wars: Rise of Skywalker”.

Mon curlinge børnene, der kalder sig fans, nu er tilfredse når nu de fået J. J. Abrams tilbage i instruktørstolen?

Historien kort fortalt:

Sith-Fyrste lederen Palpatine er naturligvis ikke død, da han har fundet formlen for evigt liv.

Hans største discipel og elev Kylo Ren, er sin væbner tro og vil sammen med galaksens største flåde gøre alt for at overtage galakse herredømmet. Den største trussel skal dog først findes og henrettes, nemlig Jedi ridderenes frelser og største håb: Rey.

Men skjuler Palpatine nogle hemmeligheder og hvem er i virkeligheden Kylo og Rey, og har de noget til fælles?

Kan den sidste overlevende del af Modstandsbevægelsen få “Den første Orden” endebragt?

“Se hvad i har skabt!”.

Det forekommer mig dybt ironisk at den kutteklædte “Masters of the Universe” lignende skurke kejser Palpatine, under ét af de store klimakser råber: “Se hvad i har skabt!”, for sandheden omkring denne films tilstedeværelse kunne ikke have været mere tydelig.

Efter 2017´s “The Last Jedi”, har alverdens Star Wars fans jamret sig over den ene og den anden ting vedrørende netop denne film, og da Disney ikke “gider at høre mere vrøvl” har alverdens curlinge fans fået hvad de vil have.

Dette niende opus er blevet skåret så “The Last Jedi” fremstår mere fan venlig og nemmere at fordøje og fanservicen er så høj, så man skulle tro at “The Last Jedi” havde ændret ved den danske juletradition!.

At se “Rise of Skywalker” er som at blive forløst med illegal ordineret viagra, hvor familien samles om juletræet og hvor vi lykkeligt udpakker vores liste bestilte julegaver.

Vores kollektive genforenings glæde når nærmest nye højder.

Darth Vader medvirker f.eks. ikke i filmen, men rulleteksterne efter kører til hans tema!.

Mark Hamill og Carrie Fisher står øverst på rulletekst listen og den “fantastiske” genkomst af Lando Calrissian, “spillet” af 82-årige Billy Dee Williams, er virkeligt pinligt at skue. Lad ham nu bare passe sin demens i fred!

C-3PO jubler et sted at festen foregår hvert 42. år. En “skjult” homage til “Stjernekrigs årene 1977-2019.

Carrie Fisher døde som 60-årig tilbage i 2016, og optagelserne af hende er “rester” fra “The Force awakens” fra 2015, hvor historien så er klistret rundt om hendes “performance”.

Det er dog langtfra så slemt som Poul Bundgaard i “Olsen Bandens sidste stik” fra 1998, men pyha for det!.

Disse fan services kan dog lettere fordøjes, men vent til du ser filmens sidste ca. time færdig!

Flere ikoniske dødsfald, slag der ser flottere ud end de sidste og flere kameraindstillinger der ligner “A New Hope”, end hvad godt er!

“Withnail & I” skuespilleren Richard E. Grant spiller General Pryde. Han er virkelig ingen “pride”, hvor er Peter Cushing kan man kun efterlyse, efter denne “Du godeste gud, jeg er med i Star Wars”, fan-præstation.

Manuskriptet af Chris Terrio og J. J. Abrams er også noget roderi.

Vi har ventet LÆNGE på vores forløsning, men “Rise of Skywalker” gør os ikke klogere på fænomenet, og desværre også, berettigelsen af “produktet” Star Wars.

Er vi bare negative hos “TheMovser”?

Nej, “Rise of Skywalker” er faktisk den hidtil flotteste Star Wars film denne anmelder har været vidne til, men “klassisk” er den, til trods for forceret fan hysteri, absolut ikke!

Ja, man skal passe på hvad man ønsker sig! En “Mad Max: Fury Road”, har 42 års venten i dette univers ikke tilbagebragt!

Skuespillerne Daisy Ridley, Adam Driver og John Boyega gør det dog til gengæld rigtigt godt. Giv dem bare deres egen serie Disney!.

Det “gode” ved al dette er, at Disney nu er begyndt med en helt ny trilogi i nyt univers, UDEN Jedi riddere!

Hvis du absolut SKAL se den:

Og det skal de fleste jo, Star Wars fans eller ej, så få set den i det såkaldte 4DX format som jeg så den i, i biografen ved Fields.

Det var en fantastisk rystetur, med extra bulder og brag.

Røgmaskiner tændes, stolen ruskes, regnbad truede mine popcorn og specielt de flotte slagscener passede flot med lydoplevelsen.

Noget jeg fandt specielt var også den såkaldte “duft effekt”. Her “dufter” der af benzin, sprængte rumskibe og ørkenluft.

Varme og kulde blæses også ned af den forsvarsløse tilskuer. 5D har vi dog tilgode endnu.

Godt det ikke var en repremiere på “Waterworld”.

Så med moderne teknik, fik vi trukket en middelmådig film op til en stor FEST!

Det er givetvis også det nærmeste vi kommer på selve Star Wars settet, medmindre man kender nogen der kender nogen der er mere inde i Disney Star Wars varmen end George Lucas.