MovSer

All about movies and series

Fast and Furious 8 Fast and Furious 8
Filmsnobber hader dem – andre elsker dem – og kunne du ikke li’ de andre film i FF franshiset, ja så skal du absolut... Fast and Furious 8

Filmsnobber hader dem – andre elsker dem – og kunne du ikke li’ de andre film i FF franshiset, ja så skal du absolut ikke se den ottende i rækken!

Lige som man gik rundt og troede, at der ikke kunne findes på mere uregerlig Over The Top action, så er det alligevel lykkedes at komme op med flere sindssyge action scener og voldsomt seje biljagter – For om end det er noget af det dummeste der er lavet i Hollywood, så er det bare det mest cool af det uncoole

I sin tid gav jeg den syvende film i rækken, 2 ud af 6 stjerner, for den forsøgte at være lidt for seriøs, noget der ikke klædte den. Denne gang har man heldigvis skruet op for drengerøvscharmen, og givet 8´eren et udtryk der sjældent tager sig selv alt for seriøst – FEDT!

Speederen i bund, uden funktionelle bremser

Filmens handling – og sådan er der skam – har dog næppe bredt sig udover mange sider, men det er og har jo aldrig været filmenes stærke side. Jeg vover derfor at beskrive hele filmens plot på 5 linjer.

Dom lever lykkeligt med Letty på Cuba. Der dukker dog en slange op i paradiset, i form af en skurk ved navn Cipher. Hun afpresser Dom til at forråde sine venner og starte en kriminel karriere. Vennerne forsøger at jagte Dom og redde verden. Henimod filmens slutning tilsættes et plottwist der forklarer hvorfor Dom forråder sine venner. Husk at hylde Paul Walker til sidst i filmen igen og igen, og kast ellers random actionscener ind i handlingen hvor der måtte være plads.

Selve handlingen ret hurtigt klart. Det er dog mere overraskende hvad de har fundet på af urealistiske og dumme actionscener. Det er helt klart actionscenerne der bærer filmen, og man må tage hatten af for den fantasi som folkene bag filmen viser. At de i film nummer otte formår, at toppe tidligere vilde actionscener er ganske enkelt imponerende.

Man får den tanke, at hvis det skal overgås i næste film, så skal den optages på månen.

ff8-5

Ligesom i de foregående film bliver der gjort godt brug af sponsorerede locations rundt omkring i verden. Der er rigeligt med flotte billeder, og det lykkedes på fortrinlig vis at gøre biografgængeren rejselysten.

Visuelt køres der ikke i højeste gear, men på en god Hollywood standard autopilot, der hverken overrasker eller skuffer. Stuntkoreografien er dog af ganske høj standard, og i de scener hvor det fysiske må vige for CGI, så sker det på en rigtig god måde.

ff8-1

Skuespil er der skam med denne gang

Castet er næsten identisk med de tidligere film, dog med tilføjelsen af Clint Eastwoods søn Scott. Han passer glimrende ind i sin rolle, og det niveau man kan forvente i en film som Fast and Furious 8, Det er muligvis også et valg der skal please det kvindelige publikum, da hans største force er hans udseende.

Vin Diesel ……  Jeg har sagt og skrevet det før, og siger det gerne igen: Han er i min optik noget af det mest ulidelige, at se på, når det kommer til skuespil. Gudskelov begrænser han sig til færre ”dramatiske” scener.

Filmens største styrke er og bliver skurken Cipher, der spilles af den næsten altid perfekte Charlize Theron. Endelig en skurk, som man vitterlig tror på er ond. Hun spiller nærmest som inkarnation af djævelen selv, hvilket i sig selv er en Oscar værd, da det materiale og modspil hun har at gøre godt med, ikke ligefrem gør det nemmere. Det er flot, intenst og rimeligt troværdigt.

Desværre byder filmen også på utilgiveligt ringe skuespil. Som f.eks. når Vin Diesel forsøger sig med en dramatisk scene med Michelle Rodriguez.

ff8-4

Konklusion: Det er så universelt DUMT, at det er enormt underholdende

Filmsnobber bør absolut ikke se denne film! Hører du til blandt dem der kunne li’ de seneste FF film, så bør du absolut tage i biografen og se seneste Pedal to the Metal.

Selv om plottet er nærmest fornærmende tyndt og fyldt med huller, så overlever man netop fordi man godt ved, at når man går ind og ser Fast and Furious, så er det for at få en actionoplevelse.

FF er klart bedst når den ikke tager sig selv seriøst. Den ottende film i rækken er grænsende til stor komik, der var i hvert fald flere scener, hvor jeg var ved at falde ned af stolen af bare grin.

Forvent intet andet end fremragende Popcorn underholdning, for det er det eneste du får – Men det er også rigeligt

Spread the love

John Slater

Ejer og chefredaktør på TheMovSer - Med en livslang fascination af den finurlige verden man kalder Hollywood. Efter mange år som filmanmelder/tv-vært og filmredaktør på Pixel.tv, (som du klart bør tjekket ud, hvis du elsker gear og spil), Så var mit ønske om at skabe et nyhedsmedie, der skaber glæde for branchen, og hvor den gode tone og sociale profil er intakt, blevet så stor at nu skulle chancen tages. Jeg har en stor kærlighed for tyske film og meget gerne film fra 20'erne og frem til 50'erne. - Men elsker også en god popcorn film eller film der tør at tage chancer og ikke mindst være anderledes end mainstream filmene

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.