MovSer

All about movies and series

A Quiet Place: Part II A Quiet Place: Part II
Endelig Er Den Her Så fik jeg endelig lov til at se toeren af min ynglingsfilm fra 2018, A Quiet Place. Filmen blev filmet... A Quiet Place: Part II

Endelig Er Den Her

Så fik jeg endelig lov til at se toeren af min ynglingsfilm fra 2018, A Quiet Place. Filmen blev filmet i sommeren 2019, men premieren her i Danmark er konstant blevet udsat, på grund Coronavirussen. Hvis du ikke har set den første film, må jeg gøre opmærksom på at toeren og denne anmeldelse vil indeholde spoilere! A Quiet Place 2 tager fat direkte hvor etteren slap, hvilket får de to film til at ligne en 3 timers lang gyser epic! Evelyn er nu eneste levende forældre til 3 børn, en af dem er en nyfødt baby, familien må efter farens død forlade deres hjem og risikere livet for at finde andre overlevende.

Stilen Er Den Samme, MEN.

A Quiet Place 2 giver følelsen af at de seneste 3 år ikke har fundet sted, den bringer os direkte tilbage til en verden, hvor selv den mindste visken lyder som et skrig. Den åbner op med et flashback tilbage til dag et, dagen hvor monstrene ankom. Fra start af leger den igen med sit publikum, vi bliver anspændt af klokken der ringer når man går ind i en butik, af en mand som bider i et æble eller bare snakker. Vi bliver hurtigt og effektivt mindet om vores oplevelser fra sidste film, igennem visning af legetøjsflyet og senere et bestemt søm på en trappe. Starten kan ikke kritiseres, meget flot eksekveret og fuld af ambition.

MEN, så udvider filmen sin verden! Den første films 100 % fokuserede historie på familiens gård, bliver udskiftet med, at familien søger mod andre overlevende. Her bliver familien introduceret for Cillian Murphys karakter, som modsat dem, har set hvad de andre mennesker har udviklet sig til og ifølge ham ikke er værd at redde. Filmen mister desværre mange af sine styrker herfra, specielt efter en scene hvor monstrenes reaktionstid pludselig er meget lavere end før. Nogle af karaktererne tager nogle meget uforstående valg, især sønnen Marcus som begiver sig ud af sikkerhed, uden andet formål end at filmen skal vise publikum en bestemt karakters baggrund. Filmens editering bliver desværre også til tider rodet, hvor spændingen simpelthen forsvandt for mig ved klipning mellem visse scener.

Den Nye Hovedrolle

Selvom filmen indeholder Hollywood stjerner som Emily Blunt og Cillian Murphy, så er der ingen tvivl om filmens hovedrolle er Regan, spillet Millicent Simmons. Familiens nyopdagede våben tilbage i slutningen af den første film, er Regans høreapparat, som kan lave en high-pitch tone som er monstrenes svaghed på grund af deres forhøjede hørelse.

Millicent Simmons er i sig selv et Hollywood eventyr, ligesom hendes karakter er hun døv, men trods dette har hun allerede i en alder af 18 år skabts sig et navn i Hollywood. På grund af hendes manglende hørelse, bruger hun sine øjne og fysik til at udtrykke sig igennem filmen. Dette medfører en i sandhed kraftfuld optræden, hun kommunikere styrke, mod, omsorg, motivation, forhandling, sorg, frygt og konflikt. Alt sammen igennem hendes øjne og krop, hvilket er meget beundringsværdigt.

Det Er Svært At Skulle Ind Efter Mesterværket

Som sagt var A Quiet Place denne anmelders absolutte ynglingsfilm i 2018, filmen var perfekt! Hver eneste åndedræt, hvert eneste stykke musik, hver eneste karakter og den slutning! Jeg har sjældent haft en så vild biograf oplevelse, kun konkurreret af Mad Max: Fury Road! Den fik mig til at leve mig helt ind i dens verden, når jeg ville skrige holdt jeg mig for munden, jeg var 100 % i verdenen med de altid lyttende monstre. Derudover var historien om forældres kærlighed til deres børn, noget af det smukkeste nogensinde udspillet i en gyserfilm. Jeg græd 3 gange imens jeg så den, hvor bare lyden af musik i en verden af stilhed ramte en i hjertet!

SÅDAN EN FILM ER SVÆR AT SKULLE LAVE EN TOER TIL! Da jeg først hørte der ville blive lavet en toer, hadede jeg ideen! Det er typisk Hollywood, prøve at høste penge på en perfekt film, i stedet for at lade succesen ligge, så ender de med og ødelægge den! Vi har set det utallige gange med unødvendigt lange filmserier, spin-off taget ud af det blå og alt for mange remakes. Men selvom denne film ikke opnår samme niveau som sin forgænger, så er det en meget værdig toer!

Selvfølgelig Vil Jeg Gerne Se En Treer

Alt i alt kan jeg ikke løbe fra, at jeg stadig var på på kanten af mit sæde hele vejen, konceptet virker stadig effektivt og jeg har stadig masser af kærlighed at give disse karakterer. Det vil nok ikke overraske nogen hvis der snart bliver givet grønt lys til produktionen af en tredje film, selvfølgelig kun hvis folk igen overgiver sig til mørket og stilheden i biografsalene.

Spread the love

Daniel

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.