Abernes Planet: Revolutionen

Vi har nu haft mulighed for at se, om det er lykkes instruktør Matt Reeves at klare den svære opgave, det nu engang er at lave en efterfølger på en film, som for mange var umådelig god, veludført og ikke mindst var de originale værdig.

Matt Reeves har dog næsten det dobbelte i budget, som ligger på 170 millioner dollars, men desværre ingen James Franco som spillede exceptionelt godt i 1éren. Derimod har man satset på knap så kendte skuespillere denne gang, ud over selvfølgelig Gary Oldman i en større birolle og det er ikke skidt, tværtimod.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elskede den første film, bl.a. fordi den var så utrolig velfortalt og beviset på man ikke behøver et budget på 2-300 millioner dollars, for at lave en fængende og intens film. Filmen var også en af de film det år, som overraskede flest og det kunne ses på indtjeningen på knap ½ milliard dollars, og det gjorde beslutningen om en efterfølger noget nemmere for studiecheferne og heldigvis for det, kan jeg sige med det samme!

En ny Verden, en ny Kamp og denne gang er mennesket ikke den overlegen race!
Efterfølgeren ligger hårdt ud fra start, for meget er sket siden sidst. Ca. 10 år er gået og viruset ALZ 13, som blev skabt af firmaet Gensys, har udryddet næsten hele verdens befolkning og ikke kun menneskernes verden er forandret, Næh, Caesar har imellem tiden fået opbygget et samfund til alle aber i skoven uden for San Francisco.

Det hele virker i starten roligt og idyllisk, for Caesar har også fået en voksen teenager søn i mellem tiden og tilmed en lille drenge mere på vej. Men freden varer dog ikke længe, de møder ved tilfælde en gruppe mennesker, som leder efter en generator. Som er livsvigtig, for at producere strøm til den gruppe, som lever inden i selve byen.

Desværre er der i begge lejre nogle, som ikke er så interesseret i, at der skal være fred. Aben Koba, som vi også stiftede bekendtskab med i 1´eren, er dog arkitekten bag et komplot imod Caesar, han hader mennesket for al den tortur og lidelse, de har påført ham, da han levede i fangenskab. Han ser sig endda som den rette leder for aberne og vil gøre alt for at komme til magten, så han kan føre krig mod de sidste mennesker.

Men historien lægger også i den gensidig forståelse Caesar og Malcolm, som er et af de få mennesker, der ser muligheden for at de kan og burde leve sammen i fred. Det er dog en kamp imod tiden, for den uundgåelige krig er på vej, det selv om Caesar føler forståelse og med rette har medlidenhed med mennesket.

Det svinger i træerne og Caesar er dirigenten!
Der er ingen tvivl om at instruktøren, mener at den centrale person er Caesar, hans familie og ikke mindst hans kamp for at holde styr på både hans egen søn, som lader sig styre af den aggressive Koba. Tilmed har Caesar en mindre kamp med sig selv, for han vil rigtig gerne stole på mennesket, men kan han det?

Caesar er og bliver den centrale person i filmen. Gør det så noget? –Nej– slet ikke, for Caesar bærer filmen godt og det med kejserlig finesse. Man har i hvert fald gjort sig umage med at få Caesar til at virke troværdig. Det er ikke kun sket ved hjælp af CGI, men også at det bare er ganske velspillet af Andy Serkis, for øjne og mimikken sidder bare lige skabet.

CGI er denne gang virkelig brugt fornuftigt, og selv om man godt kan se det ikke er rigtig aber, så er det dog så godt lavet at man til tider er meget i tvivl. Der er heldigvis også lagt mest energi i at gøre ansigterne og øjnene på aberne så troværdig som muligt, hvilket er med til at gøre Bl.a. Caesar så troværdig.

Ape not kill Ape
En af filmens styrker er den rigtig gode og velskrevne historie, som faktisk hænger sammen, tilmed har instruktøren gjort en indsats for, at plottet og karakterne fylder lige så meget som de flotte effekter. Men det er dog også lidt dens akilleshæl. For især lige efter den hæsblæsende indledning som virkelig fanger ens interesse, så bliver det måske lige en smule for meget med, at man gerne vil gøre Malcolm og Caesar som ligeværdige og at de er en form for pendant til hinanden. Det gør til dels, at luften er lige ved at gå ud af ballonen, men også kun lige ved.

For straks efter begynder den intense handling igen at blive bygget op. Fokus bliver indirekte flyttet tilbage til Caesar og hans familie. Det er nemlig hierarkiet og magtkampen der udspilles mellem Caesar og Koba som bærer filmen og som er med til at gøre filmen intens og medrivende. Selv når den ondskabsfulde Koba er på alene, er der lagt op til abelege. Bl.a. da han infiltrere menneskernes våbenlager og lader som om han er en dum og legesyg aben, for derefter at tage det ene våben og nedskyde de 2 vagter koldblodigt.

Noget af det som er med til at intensivere de store scener, er uden tvivl lyden. Lyden og musikken er simpel hen perfekt timet. Bl.a. introen er helt magisk. Her følger man nemlig abernes jagt på en stor hjorte folk igennem skoven, og det er både visuelt helt i top. Lyden underbygger virkelig, hvor de hopper fra gren til gren, ja en intro der virker enormt fængende, og man får straks fornemmelsen af, at denne film er en af de bedre.

Der er dog nogle steder hvad angår CGI, som ikke er så godt lavet desværre. Da man zoomer ind på Abernes By, som ligger på kanten af en klippe, der er det desværre –MEGET–- tydeligt, at det ikke er ægte og virker endda som noget, man kunne have lavet for en del år siden, hvilket er utrolig ærgerlig. Selv om det ikke ødelægger filmen, så er det ærgerlig når så mange andre ting i filmen er så vellavet.

Abestreger når det er bedst
Om Abernes Planet: Revolutionen er bedre end den første, det er måske svært at vurdere for præmissen for hver film er ikke helt den sammen. Denne gang har man været nød til at bruge mere tid og penge på det visuelle for at netop den gode historie har kunnet udfolde sig. Men er det så lykkes? –JA– Jeg var utrolig godt underholdt fra start til slut, en popcorn film med alt tilbehøret!

Næsten alt virker til fulde, det lige fra plottet, karakterene og det visuelle. Men man bruger dog desværre som tidligere beskrevet lidt for meget tid på Malcolms og Caesars parallelle historie, for de er begge fædre til 2 teenage sønner og det er ikke en historie som man føler sig specielt draget af, i hvert fald ikke Malcolms. Jeg vil dog også sige filmen er ikke uden de lidt klassiske klichér, som åbenbart skal være med i amerikanske film.

Når alt kommer til alt, så er denne film for mig personligt en af sommerens absolutte bedste film og det selvom den har nogle punkter, hvor den ikke helt kan følge med i de store ambitioner som der er lagt op til i filmen. Men heldigvis får vi 2016 at se, om det lykkes Matt Reeves , at få de sidste % med. Jeg anbefaler klart Abernes planet: revolutionen, for du vil være fænget og underholdt i de 2 timer 10 min. som filmen varer.
Filmen er ikke bedre end 1éren men tæt på, så den kommer lige nøjagtigt op på en lille