Ad Astra er en utrolig flot og, til dels, spændende film, der kaster sig ud i en rejse mod fjerne planer og ind i hovedpersonens væsen. Den burde ligge lige til højrebenet, særligt da den involverer temaer, der har min interesse, men den har et seriøst problem med sin opbygning, der holdte mig på afstand fra historiens følelsesmæssige kerne. Brad Pitt rejser ud til den fjerneste planet i vores solsystem, men jeg følte mig stadig efterladt på jorden.

Tapper opdagelsesrejsende i støbeskeen

Astronauten Roy McBride (Brad Pitt), der arbejder med ekstraordinær ro i selv livsfarlige situationer, har siden barnsben lært at holde omverden på følelsesmæssig afstand. Roy er vokset op med en fraværende far, den legendariske astronaut Clifford McBride (Tommy Lee Jones), som forlod Roy og hans mor for over 30 år siden, fordi Clifford skulle på opdagelsesrejse mod Neptun. Organisationen som Roy arbejder for vil gerne sende Roy ud efter faderens forsvundne rumskib, da de mener, der stadig er en chance for, at Clifford er i live ombord, og at hans forskning er kilden til en pludselig trussel, der truer alt liv i solsystemet. I takt med at Roys farefulde rejse bringer ham tættere på sin far, der generelt er anset som en uanfægtelig helt, konfronteres Roy langsomt med et stadigt mere falmende glansbillede af sin far.

Ad Astras fremstilling af den nære fremtid virker realistisk og en smule skræmmende. De kapitalistiske interesser har vundet rumkapløbet, så månen har ganske vist fået en permanent base, men er også plastret til i franchises og reklamer, private rumfarts-virksomheder findes i forskellige afskygninger og nogle mennesker i de nye kolonier lever også ad lyssky veje. Jeg synes at fange en stærk fortæller-mæssig lighed mellem Ad Astra og de græske sagaer, særligt Odysseen. Vi har vores “unge” hovedperson, der begiver sig ud på en rejse, for at bringe sin far hjem, og undervejs støder han og besætningen på små afbræk, der ofte har en omkostning i menneskeliv. 

Rejsemålet er Roys sind

Helt fra Ad Astras begyndelse fremlægges der, hvilke temaer filmens handling kommer til at centrere sig omkring. En rejse ind i den frygtløse astronaut Roys psykologiske tilstand og ud til den fjerneste afkrog af vores solsystem. Jeg elsker psykologiske dramaer, spændingsfilm og science fiction, alligevel gled jeg langsomt ud af filmen undervejs, og den var aldrig i stand til at trække mig tilbage. Jeg må dog rose den utroligt stærke filmmiske præsentation, der også anvender belysning og rolige nærbilleder til at understøtte den psykologiske rejse og status på vores hovedperson.

Roy McBrides psykologiske tilstand er et produkt at det splittede forhold til sin far. Cliff har svigtet Roy og hans mor, fordi Cliff har efterladt dem på jorden og aldrig vendt tilbage. På samme tid er faderen også en helt, en status som Roy ofte bliver påmindet af andre, for sine selvopofrende handlinger og dedikation til at nå nye milepæle. I takt med at Roy igen skal konfronteres med deres forhold, begynder han også at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan hans far har påvirket hans egen personlighed, og derigennem kommer også en personlig krise og en psykologisk udvikling. Jeg blev fanget i, at jeg ikke helt købte sammenhængen mellem deres forhold og Roys personlighed. Ikke at den nødvendigvis var forkert, men der skulle være brugt meget mere tid på at etablere og udforske deres sammenhæng, og fordi Roy er så afstumpet i store dele af filmen, så er det svært at udforske hvordan hans tankeproces udvikles.

Konklusion

Ad Astra virker som en fremragende film på papiret, og det kunne den også have været. Efter den flotte intro var jeg sikker på, at jeg ville elske filmen og fulgte spændt med undervejs, indtil det pludseligt gik op for mig ca. halvvejs, at jeg faktisk kedede mig. Det mest centrale element, Roys psykologiske afstumpethed (og hans nødvendige udvikling), bliver så skarpt udpenslet fra starten af filmen, at det ikke giver mening at lade det ligge, indtil lige inden vi går ind i tredje akt. Samtidigt gør det også, at perioden fra filmen endeligt begynder at pille ved Roys psykologiske skjold, til han gennemgår sin udvikling, udspiller sig over alt for kort tid. En løsning kunne være at have flere emner som omdrejningspunkt, at lade filmens tema opbygges lidt langsommere eller at lade Roys psykologiske udvikling starte tidligere i andet akt.