MovSer

All about movies and series

Ad Astra Ad Astra
Ad Astra er en utrolig flot og, til dels, spændende film, der kaster sig ud i en rejse mod fjerne planer og ind i... Ad Astra

Ad Astra er en utrolig flot og, til dels, sp√¶ndende film, der kaster sig ud i en rejse mod fjerne planer og ind i hovedpersonens v√¶sen. Den burde ligge lige til h√łjrebenet, s√¶rligt da den involverer temaer, der har min interesse, men den har et seri√łst problem med sin opbygning, der holdte mig p√• afstand fra historiens f√łlelsesm√¶ssige kerne. Brad Pitt rejser ud til den fjerneste planet i vores solsystem, men jeg f√łlte mig stadig efterladt p√• jorden.

Tapper opdagelsesrejsende i st√łbeskeen

Astronauten Roy McBride (Brad Pitt), der arbejder med ekstraordin√¶r ro i selv livsfarlige situationer, har siden barnsben l√¶rt at holde omverden p√• f√łlelsesm√¶ssig afstand. Roy er vokset op med en frav√¶rende far, den legendariske astronaut Clifford McBride (Tommy Lee Jones), som forlod Roy og hans mor for over 30 √•r siden, fordi Clifford skulle p√• opdagelsesrejse mod Neptun. Organisationen som Roy arbejder for vil gerne sende Roy ud efter faderens forsvundne rumskib, da de mener, der stadig er en chance for, at Clifford er i live ombord, og at hans forskning er kilden til en pludselig trussel, der truer alt liv i solsystemet. I takt med at Roys farefulde rejse bringer ham t√¶ttere p√• sin far, der generelt er anset som en uanf√¶gtelig helt, konfronteres Roy langsomt med et stadigt mere falmende glansbillede af sin far.

Ad Astras fremstilling af den n√¶re fremtid virker realistisk og en smule skr√¶mmende. De kapitalistiske interesser har vundet rumkapl√łbet, s√• m√•nen har ganske vist f√•et en permanent base, men er ogs√• plastret til i franchises og reklamer, private rumfarts-virksomheder findes i forskellige afskygninger og nogle mennesker i de nye kolonier lever ogs√• ad lyssky veje. Jeg synes at fange en st√¶rk fort√¶ller-m√¶ssig lighed mellem Ad Astra og de gr√¶ske sagaer, s√¶rligt Odysseen. Vi har vores ‚Äúunge‚ÄĚ hovedperson, der begiver sig ud p√• en rejse, for at bringe sin far hjem, og undervejs st√łder han og bes√¶tningen p√• sm√• afbr√¶k, der ofte har en omkostning i menneskeliv.¬†

Rejsemålet er Roys sind

Helt fra Ad Astras begyndelse freml√¶gges der, hvilke temaer filmens handling kommer til at centrere sig omkring. En rejse ind i den frygtl√łse astronaut Roys psykologiske tilstand og ud til den fjerneste afkrog af vores solsystem. Jeg elsker psykologiske dramaer, sp√¶ndingsfilm og science fiction, alligevel gled jeg langsomt ud af filmen undervejs, og den var aldrig i stand til at tr√¶kke mig tilbage. Jeg m√• dog rose den utroligt st√¶rke filmmiske pr√¶sentation, der ogs√• anvender belysning og rolige n√¶rbilleder til at underst√łtte den psykologiske rejse og status p√• vores hovedperson.

Roy McBrides psykologiske tilstand er et produkt at det splittede forhold til sin far. Cliff har svigtet Roy og hans mor, fordi Cliff har efterladt dem p√• jorden og aldrig vendt tilbage. P√• samme tid er faderen ogs√• en helt, en status som Roy ofte bliver p√•mindet af andre, for sine selvopofrende handlinger og dedikation til at n√• nye milep√¶le. I takt med at Roy igen skal konfronteres med deres forhold, begynder han ogs√• at s√¶tte sp√łrgsm√•lstegn ved, hvordan hans far har p√•virket hans egen personlighed, og derigennem kommer ogs√• en personlig krise og en psykologisk udvikling. Jeg blev fanget i, at jeg ikke helt k√łbte sammenh√¶ngen mellem deres forhold og Roys personlighed. Ikke at den n√łdvendigvis var forkert, men der skulle v√¶re brugt meget mere tid p√• at etablere og udforske deres sammenh√¶ng, og fordi Roy er s√• afstumpet i store dele af filmen, s√• er det sv√¶rt at udforske hvordan hans tankeproces udvikles.

Konklusion

Ad Astra virker som en fremragende film p√• papiret, og det kunne den ogs√• have v√¶ret. Efter den flotte intro var jeg sikker p√•, at jeg ville elske filmen og fulgte sp√¶ndt med undervejs, indtil det pludseligt gik op for mig ca. halvvejs, at jeg faktisk kedede mig. Det mest centrale element, Roys psykologiske afstumpethed (og hans n√łdvendige udvikling), bliver s√• skarpt udpenslet fra starten af filmen, at det ikke giver mening at lade det ligge, indtil lige inden vi g√•r ind i tredje akt. Samtidigt g√łr det ogs√•, at perioden fra filmen endeligt begynder at pille ved Roys psykologiske skjold, til han gennemg√•r sin udvikling, udspiller sig over alt for kort tid. En l√łsning kunne v√¶re at have flere emner som omdrejningspunkt, at lade filmens tema opbygges lidt langsommere eller at lade Roys psykologiske udvikling starte tidligere i andet akt.

Spread the love

Christian

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.