MovSer

All about movies and series

Anmeldelse: Baz Luhrmanns ´Elvis´. Anmeldelse: Baz Luhrmanns ´Elvis´.
Konklusionen må desværre være klar: Baz Luhrmanns ´Elvis´ ender som et julekatalog fra Magasin. Filmen er ellers fuld af glimmer, med en velkendt historie,... Anmeldelse: Baz Luhrmanns ´Elvis´.

Foto: Smooth Radio

´Elvis´ burde have været Konge, men misser mulighederne, i overfladisk Wikipedia fortælling, der ikke gør os klogere på Kongen, trods festligt Magasinglimmer i butiksvinduet.

Fatalt bør ´Elvis´ også give den tidligere Oscar vinder Tom Hanks, en velfortjent Razzie Award for et direkte “career low”, som manageren Tom Parker, der desværre trækker Austin Butlers aldeles glimrende Elvis fortolkning, ned i syndefaldet.

Australske Baz Luhrmann lagde i sin karrieres forår stærkt ud med sin første trio af film:´Strictly Ballroom – De forbudte trin´ 1992, ´Romeo & Julie´ 1996 og ikke mindst den dobbelt Oscar belønnede ´Moulin Rouge!´ 2001. Men med hans seneste film ´Elvis´, glitrer hans seneste “triologi”, som tidligere også bestod af ´Australia´ 2008 og ´Den store Gatsby´ 2013, langtfra på samme indbydende måde.

´Elvis´ burde ellers glitre, for den eventyrlige fortælling om Memphis knægten med det uomtvistelige talent og den kolossale karisma, er om nogen historie tilsat med så meget glitter og drama, at kun en russisk arthouse filminstruktør ville kunne give denne et gråligt præ. At give historien en synsvinkel fra manager Colonel Tom Parker, kunne muligvis på papiret have været en interessant tilgang, men i skuespiller Tom Hanks hænder virker tilgangen som en klæg pensionsmoden Gargamel, i færd med at flygte fra en smølfeby.

Vi er i Las Vegas i begyndelsen af 1997 og Elvis Presleys tidligere manager Colonel Tom Parker er i færd med at stoppe flere mønter i de evigt sultne enarmede tyveknægte der glitrer om kamp i syndens by. Det var her han engang styrede slagets gang med det fund han gjorde den 6. februar 1955, hvor han mødte den dengang fremtidige King of Rock ´n Roll: Elvis Aaron Presley. Parker havde dengang præcis som nu ingen som helst forstand på musik, men han kunne se at talentet og ikke mindst pengene, var der, for kvinder i alle aldersgrupper hvinede og skreg ved synet af den unge hoftevridende ungersvend der iført “tøse makeup”, besad en forbuden frugt af noget nyt verden ikke tidligere havde set. Sammen kom de til at ændre en verden der stadig står forandret den dag i dag, grundet The birth of Rock ´n Roll!

Foto: MyTvOnline 

Elvis Presleys historie har tidligere været fortalt i b.la. John Carpenters tv-film ´Elvis´ fra 1979 hvor Kurt Russell forsøgte sig og i tv-serien ´Elvis: The Early Years´ fra 2005 hvor Jonathan Rhys Meyers påklædte sig kongens klæder. Men vi har ikke RIGTIG været der, har vi?

Derfor er det også med en bæven smerte at meddele at 2022 heller ikke skal være året hvor det lykkedes til fuld Viva Las Vegas style! Jeg havde dog forventet at Baz Luhrmann i det mindste kunne have sluppet en festlig ´Grease´d´ peanutbutter/banana sandwich version ud på den velkendte historie. Men i stedet ender han med en lunken `Sinning in the Rain´ pastiche, der dog, bevares, glimter og popper de rigtige steder, men forbliver uinteressant fortalt i forudsigelige Wikipedia kapitler, der kun kan tilfredsstille en novice Elvis fan der primært kender Elvis fra en vellykket score aften på Rosie McGee´s i tidernes morgen:

Man tvivler tit på om Baz Luhrmann virkelig har noget på hjerte i sin fortælling der fortælles i et Greatest Hits Highlight tempo der trods en lidt for lang spilletid på 2 timer og 39 minutter, lige så godt kunnet have omhandlet historien om Magasin De Nord eller Londonske Harrods, med dens glansbilled- og balletdansende pudderkvast af en historie. Ja her går Kongen også med makeup og læbestift når der er familie møde i privaten hjemme i Graceland. Jeg var ganske enkelt ikke klar over at Elvis konkurrerede med sin kone Priscilla om pudderkvasten, sådan som glitteriet udstilles.

Der er dog flot teknik og “swang” over scenerne med Little Richard koncerten, 68 comebacket og de fiktive koncertoptagelse fra Las Vegas. Men det gjorde ´Bohemian Rhapsody´ jo også, så det er vel det mindste der kan forlanges.

At forlange at en skuespiller kan ramme kongen Elvis Presley, er lidt af en svær kunstart, men 30-årige Austin Butler er meget tæt på at ramme en Rami Malek, med dennes Oscar belønnede udlæg på Freddie Mercury. Han ligner ham måske ikke helt – hvem gør da også det? -, men hans bevægelser, poseringer, positurer og ikke mindst hans stemme, afleverer ingen tvivl og Suspicious Minds på vores nethinde at det ER Elvis vi ser. Godt gået!

Foto: Daily Express

Den her er svær at Hanke op!

Derfor er det virkelig synd for Austin Butler, med hans heltemodige og fantastiske indsats i mente, at skulle være pint med at spille overfor den ellers normalt garvede og professionelle skuespiller Tom Hanks. Hanks og frue Rita Wilson blev i foråret 2020 smittet med Corona virus og om det er denne virus der stadig stikker i Hanks må Hollywood guderne vide, for denne præsentation er en “one for the books” mine damer og herrer. Jeg troede ellers at Tommy Wiseau var manden man kontaktede hvis bunden skulle rammes, men den tidligere dobbelte Oscar vinder ligner én der lige er landet ind fra et sydsjællandsk amatørteater, med en makeup der må have været udført af den lokale bagerelev. Det her er SKIDT venner!

Hanks tuller rundt som en stang vissen Forrest Gump, nogle gange med den grimmeste julestrik, med flakkende blik og en rallende udtale som hvis hans tandbørste stadig sad i det åbne gab. Og så er der makeuppen der skiftevis får Hanks til at veksle mellem enten at ligne en velpolstret Gotha Andersen, Smølfernes Gargamel eller værst af alt et temmelig kikset uforvarende forsøg på at overgå Terry Jones i hans uforglemmelige rolle som Mr. Creosote i ´The Meaning of Life´. Vel at mærke efter at have stjålet Gnavpots næse. Ja den er ikke god, lad os håbe at han modtager årets Razzie Award i et håb om at han vender tilbage til virkeligheden, vi skal ikke have en ny Bruce Willis!. Skæbnens ironi er i øvrigt at Tom Hanks inkasserede otte millioner dollars for dette absolutte makværk, hvorimod Austin Butler “kun” fik sunget og svedt sig igennem til 700.000 dollars. En skæbnens ironi der skygger mørkt henover den selvsamme virkelige historie omkring Parker og Elvis. Lad os håbe at der vil foreligge en kommende Directors cut version på  en halvanden times tid, uden scener med Hanks. Så kunne filmen muligvis have ramt de 4 stjerner.

Foto: ScreenRant

Konklusionen må desværre være klar: Baz Luhrmanns ´Elvis´ ender som et julekatalog fra Magasin. Filmen er fuld af glimmer, med en velkendt historie, de rigtige varer og en flot central skuespilpræsentation. Men som enhver butiksejer også ved, skal der også nye varer på hylderne og genbruges gamle varer – denne er til dig Tom Hanks: – så skal der leveres på rygraden og ikke på juleskinken.

Som der ironisk også siges i filmen: “Hvor befinder Elvis´ karriere sig? – svar: “På lokum!”.

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.