MovSer

All about movies and series

Anmeldelse: Candyman Anmeldelse: Candyman
Jordan Peeles forsøg pü at opdatere 90´er gyserklassikeren for en ny generation, falder med en slutning der endnu en gang viser at gysermesteren er... Anmeldelse: Candyman

Foto: Vocal

Nyfortolkningen af `Candyman´ lider af alvorlig sukkermangel, der trods sorte urban vibes og et fantastisk soundtrack, havner i skraldespanden af unødvendige remakes.

Gyser/horror genren har alle dage vÌret genstand for evige strømninger af efterfølgere/genindspilninger/prequels osv. De senere ür er ogsü uden undtagelser og nu er vi altsü nüet til en ny omgang ´Candyman´, der denne gang lyder til, i hvert fald pü papiret, at fü en flot og spÌndende opgradering. For denne gang er det med den farvede Jordan Peele bag büde manuskriptet og producerstolen, og burde süledes med hudfarven i mente, vÌre den rigtige ingrediens i autenticitetsgryden. Men mon ikke stadig historien er den mest interessante farve?

Vi er i 2019 atter tilbage i det plagede ghettokvarter Cabrini-Green og vor historie centreres denne gang omkring billedkunstneren Anthony, der bor i en tjekket herskabslejlighed med sin galleriejer kÌreste Brianna. Anthony drømmer om et kunstnerisk gennembrud i Chicagos kunstverden og han søger derfor lettere bizart inspiration til sine malerier gennem legenden om Candyman. Candyman er myten om den overnaturlige, spøgelsesagtige morder med en blodig krog i stedet for en hünd, der kan fremkaldes ved at sige hans navn fem gange til et spejl. Uvidende übnes der gennem Anthony en direkte kollisionskurs af frygtindgydende bølger af blodig vold, der muligvis har forbindelse til hans egen skÌbne.

Jeg er vild med horrorfilm og for mig stĂĽr Bernard Rose´s `Candyman´ stadig for mig som den bedste amerikanske horrorfilm der udkom i 90´erne. Filmen udkom i 1992 og var pĂĽ det tidspunkt helt unik ved at lade størstedelen af historien foregĂĽ i Chicagos ghettokvarterer ved Cabrini-Green. Det var dengang en nyskabende vinkel med dens skumle verdener af mystisk graffiti, hengemte afroamerikanere og ikke mindst legemliggørelsen af filmhistoriens første sorte udgave af Jason Voorhees/Freddy Krueger, nemlig `Candyman´, med hans blodige klo. Tør du kalde pĂĽ ham fem gange?, blev der sagt. To lettere ligegyldige efterfølgere fulgte og nu mener man sĂĽ at tiden igen er inde til at besøge ghettoen og har derfor denne gang, tilsat mere “autentisk” sort blod bĂĽde foran og bag kameraet primĂŚrt i form af multitalentet Jordan Peele.

Oscar- og Emmy vinderen Jordan Peele har med sine film `Get Out´ og ´Us` vÌret et yderst interessant indslag indenfor horrorgenren, der i en lÌngere periode har haft brug for fornyelse. Nu har han sü valgt at slü sig sammen med en anden sort talentmasse, nÌrmere bestüende af den kvindelige instruktør Nia DaCosta, der pt. nür dette lÌses, er kvinden bag den kommende efterfølger til `Captain Marvel´, nemlig `The Marvels´.
Om hun er det rigtige valg til begge projekter stür lidt hen i det uvisse, for Jordan Peele har endnu en gang kreeret et manuskript, der ligesom ´Us´, starter rigtigt spÌndende med en middel midte og en yderst mangelfuld slutning. Jeg har virkelig ikke lyst til at sige det her, men er Jordan Peele ved at blive det sorte svar pü M. Night Shyamalan? Og er ´Get Out´ sü i virkeligheden Jordan Peeles `Den sjette sans´?. Jeg hüber ved gud jeg tager fejl, for den nye `Candyman` opdatering starter sümÌnd rigtigt godt ud med de spejlvendte MGM logoer, snigende ghettouhygge og et til tider fÌnomenalt score af Robert Aiki Aubrey Lowe, der für de rette stemninger pü plads ved filmens start. Robert Aiki Aubrey Lowe har tidligere kreeret de fabelagtige scores til Denis Villeneuve filmene `Sicario´ og ´Arrival´ og Darren Aronofskys `Mother´, sü i det mindste er hans karriere stadig pü rette køl.

Filmen fungerer som büde en slags nyfortolkning og en efterfølger og man har derfor füet Virginia Madsen til at stemmeføre sin originale rolle som Helen Lyle fra den oprindelige film. Heldigvis er det ogsü den oprindelige Candyman der gyseligt vender tilbage, nemlig Tony Todd i hans vel nok største signaturrolle. Han fremstür heldigvis mindst lige sü skrÌmmende nu som dengang, men desvÌrre har filmholdet valgt at lade ham forblive et spøgelse og han kan derfor ikke, som en Freddy Krueger, trÌde ind i den fysisske verden, hvilket desvÌrre ikke für ham til at virke pü samme müde som i originalen.
Yahya Abdul-Mateen II og Teyonah Parris spiller kunstÌgteparret, hvilket de gør upüklageligt, men det er ligesom med de øvrige personer i filmen, ikke det man vil huske. Man vil nok snare huske at fü genset originalen, for en klassiker kan elskes af alle, uanset farve.

“De elsker det vi laver, men ikke os”, siger ĂŠn af de sorte karakterer om den hvide race. En sort opdatering af `Candyman´ er i sĂĽ fald noget i tror de hvide vil elske.

Foto: Bloody Disgusting

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlÌrt skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.