MovSer

All about movies and series

Anmeldelse: Christopher Nolans Tenet er indiskutabelt årets bedste Bond film. Anmeldelse: Christopher Nolans Tenet er indiskutabelt årets bedste Bond film.
Hvis du er i tvivl om du nogensinde kommer tilbage i biografen, er Tenet svaret. Du VIL vende tilbage med denne fantastiske "Årets James... Anmeldelse: Christopher Nolans Tenet er indiskutabelt årets bedste Bond film.

TheMovser anmelder Christopher Nolans længe ventede Tenet og lander på 6 stjerner. Men hvorfor?

Christopher Nolans Tenet har allerede nu fået delt vandene blandt alverdens mavesure anmeldere, og lad mig bare være endnu én af dem. Dog er det i den positive ende jeg befinder mig.

Tenet er nemlig den Bond film Broccoli dynastiet fik snydt verden for, efter parterne Christopher Nolan og Bond dynastiets Michael G. Wilson og Barbara Broccoli delte den fælles restaurant regning og gik hver til sit i dyb uoverensstemmelse om udfaldet til det næste Bond eventyr.

Eller det tror vi ihvertfald!

For efter Sam Mendes exit fra James Bond franchiset med Spectre fra 2015, var det nemlig på tale at Nolan var manden der skulle føre 007 franchiset videre. Der blev sjovt nok også her overvejet en sort skuespiller i rollen som den verdenskendte agent, grundet en forestående exit fra Daniel Craig.

Skæbnen ville at det ikke skulle blive sådan og således har den kommende Bond film No Time To Die, fået påduttet instruktøren Cary Joji Fukunaga på instruktørjobbet.

Skulle No Time To Die titlen have været indplaceret i Nolans nye Tenet univers, kunne titlen nok have været: PLEASE Give Me Time To Die!, men det ville nok have være i et andet univers.

Tenet skulle have været produceret for den “beskedne” sum af 225 millioner dollars. Til sammenligning kostede den kommende James Bond film “No Time To Die” 250 millioner dollars. Just saying!

Christopher Nolans favorit James Bond film er iøvrigt Spionen der elskede mig fra 1977.

Med Tenet vil jeg mene at Christopher Nolan har lavet en James Bond film til den næste generation, og giver derfor helt sikkert No Time To Die baghjul 12. november, selvom denne er et kvarter længere.

“Kom nu til sagen Movser anmelder, hvad fanden får du dog dine penge for!!???”

Vi møder i en ikke tidsangivet periode de to “Men In Black” agenter, Neil og “The Protagonist/Hovedpersonen”(vores hovedperson fungerer navnløs filmen igennem), der i bedste “Men In Black/James Bond” stil arbejder for “regeringen/CIA”. De er begge slettet fra offentligheden og har altså ikke noget “liv”, da de arbejder for “systemet” og er derfor “vigtigere” for samfundet end os “dødelige”.

En dødsensfarlig og stinkende rig russer ved navn Andrei Sator(en til tider tåkrummende overspillende Kenneth Branagh), vil i bedste Dr. No/Goldfinger stil overtage verdensherredømmet og muligvis i stil med Joker karakteren fra Nolans The Dark Knight, tilintetgøre verdens befolkning i bedste Kaptajn Nemo/Ra’s al Ghul stil. Kan i huske Alfreds kommentar til Bruce Wayne i The Dark Knight?:

Well, because he thought it was good sport. Because some men aren’t looking for anything logical, like money. They can’t be bought, bullied, reasoned, or negotiated with. Some men just want to watch the world burn.”

Det er sådan et svin vores superskurk/sociopat er og så er han ond mod kvinder, men glad for at slå med bælte!. For som han siger til “sin” kvinde: “Hvis jeg ikke kan få dig, er der ingen der må!”.

Men det værste er at han har fået fat i et yderst farligt “device” der kan få ham til at springe frem og tilbage i tiden, der kun er en absolut SUPERSKURK værdig. Samtidig vil han ligesom Egon Olsen lave “kuppet over ALLE kup!”.

Det er så her vores ensomme “hemmelige” venner kommer ind. De er nemlig OGSÅ blevet udstyret med det “hemmelige” device der kaldes “Inversion”. Dette device kan få vores hovedpersoner til at springe frem og tilbage i tiden og dermed massivt ændre fremtidens gang.

Hvem vil nu stoppe hvem og hvor mange eksotiske lokationer kan filmen så indfanges på?

“Time is on my side”. Når teknikken overgår naturlove og algoritmer.

(The Rolling Stones udødelige “Time is on my side”, bliver mystisk nok ikke brugt i filmen).

Ja undskyld min måske lidt “Austin Powers” agtige synopsis af filmens handling, men helt ærligt: hvad er det de udenlandske anmeldere ikke kan forstå ved Nolans nye film? Plottet er jo såre simpelt så selv en tiårig kan forstå den?

Det ER faktisk den dybere handling jeg foroven har beskrevet. Kunsten er at gøre denne simple “James Bond/Men In Black” handling til et fascinerende “mind-fuck” af dimensioner og det er HER at mester instruktøren Christopher Nolan træder ind i vores “tidslomme”.

Nolan er måske ikke århundredets mesterfortæller eller mesterinstruktør, men få er som ham en mester TEKNIKER!

Hans udsøgte, omend stærkt konservative, stramme instruktion kan kun mesteren Stanley Kubrick stå oppe imod. Det er filmteknik i højeste maskulin potens, tilsat Hellerup arkitektporno med den bredeste IMAX udsigt der kan købes på afbetaling. Jakkesættene sidder næsten også lige så stramt i klædeskabet, som John David Washingtons skægpragt. Hello Euroman!

“Kan De lide opera?”

Nolan viser os et dystopisk science fiction mareridt, hvor selve historien spiller andenviolin og hvor instruktøren selv kan iscenesætte sig som et altafgørende selvekscentrisk midtpunkt, for at vise ALT hvad han kan. Som et velskolet dampbarn i sin velorganiserede sandkasse!

Det fungerer nemlig ganske storartet, da Nolan 200% har krammet på sin “run-of-the-mill” historie, hvor vi er i overgivelsestilstand i en mesters dukkespils teater af en filmvision.

Tag bare vores introduktions scene, som i bedste “The Dark Night” og “The Dark Knight Rises” stil, skal få os til at glemme popcorn og corona for en stund og nærmest trygler den uforberedte seer til at blive siddende, for ellers…..

Start scenen foregår naturligvis i et Operahus, bare ligesom for at starte i et højt pompøst gear. En cello bliver ubarmhjertigt og ganske ligegyldigt kvast til pindebrænde af en ond russer, bare også lige for at “turn it up to 11”.

Filmen varer over 2,5 time og en times filmtid kunne sagtens have været klippet ud i forhold til den Dr.No agtige synopsis. Men Nolan er Nolan og alt skal op i sjette gear, og helst uden Marvel pulende CGI griseri. Det er vi mange der er glade for.

Nolan leger ligeså meget med filmmediet, som han leger med os. Det vi tror vi først forstår, fjernes igen som et tæppe under vores uforberedte fødder, så hver forståelse af historien bliver til et nyt spørgsmålstegn. Vi har selvvalgt billetten, men Nolan tager styringen.

Nolan er lige så meget tryllekunstner, som han er filmmager.

De “menneskelige” aspekter i historien.

Den farvede skuespiller John David Washington spiller den altafgørende hovedrolle som The Protagonist/aka. hovedpersonen. Han er med sin rolle i Tenet hurtigt blevet min favorit Christopher Nolan hovedrolleindehaver, for han bidrager med noget så sjældent i en Christopher Nolan film, som menneskelighed.

Hans søgende øjne og varme stemme får tilskueren til at føle sig tryg i hans selskab af fjerne og følelseskolde “mennesker”, der for længe har været på toppen af rangstigen. Vi tror vitterligt på at vor hovedperson er tvunget til at udføre den nærmest umulige opgave.

Lad os få flere film med ham tak, Mr. Nolan og så er det ligegyldigt om din fotograf til tider har betydeligt svært ved at få sat perfekt belysning på hans mørke hud!

Robert Pattinson spiller “Men In Black” karakteren Neil, der ligesom Tommy Lee Jones karakteren, er manden med den store viden omkring “angrebet fra fremtiden”. Punchline: han får os stadig til at glæde os til hans rolle som den kommende Bruce Wayne.

Elizabeth Debicki spiller superskurken Sators forsmåede hustru og i typisk Nolan stil det eneste kvindelige aspekt i filmen, på nær en kvindelig introduktionsscene i filmens start. Hun spiller både stærkt og skrøbeligt, men er desværre mest henvist til en “device” i historien. Måske en kvindelig hovedperson næste gang M. Nolan?

59-årige Kenneth Branagh spiller superskurken Andrei Sator med lettere tåkrummende russisk tegneserie accent og opstyltede filmskole belærte skurke manerer. Det fungerer, men så heller ikke mere. En casting af f.eks en Terence Stamp i denne rolle havde gjort underværker. ØV!

Èt af filmens absolut største triumfer står den svenske musiker Ludwig Goransson for. Stormende tekno bulderier og rumlende lydkollager står i lang kø for at blive til en forløsende enhed på storlærredet. MAGELØST!

Forløsningen:

Christopher Nolans Tenet er et hovedværk i auteurens nu 11. opus, hvor ikke en eneste strimmel indtil nu er faldet til jorden.

De “belærte” vil sikkert endnu engang i messende korstemmer udtrykke et: “style-over-substance” trut, men Nolan er stadig teknikkens mester.

Men prøv at se filmen lidt dybere….tag en beslutning, dette kan muligvis redde verden. “Selvmord er ikke løsningen”.

Jeg så Tenet i Nolans foretrukne format IMAX. Dette har min anbefaling.

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.