MovSer

All about movies and series

Anmeldelse: Det går stadig FREMAD for Pixar studierne, selvom Fremad ikke når en Top 5. Anmeldelse: Det går stadig FREMAD for Pixar studierne, selvom Fremad ikke når en Top 5.
Med Pixars 22. film Fremad, går det stadig fremad for det epokegørende filmstudie, men kræver vi ikke også det? Anmeldelse: Det går stadig FREMAD for Pixar studierne, selvom Fremad ikke når en Top 5.

Pixar er endelig tilbage med et spritnyt original eventyr der viser os, at livets omveje tit er hjertets vej hjem.

Efter flere efterfølgere, er det rart at se at Pixar stadig kan diske op med nye eventyr for hele familien, med plads til eftertænksomhed og hjerte rummelighed.

For der er stadig ingen som Pixar som hver gang triumferende udsender klassiker efter klassiker, til både nye og ældre generationer og Fremad er igen ingen undtagelse.

Filmen er instruktør Dan Scanlon´s kun anden Pixar film efter 2013´s Monsters University, og ganske vist var det ikke éen af de største perler fra succes studiet, men en middelmådig Pixar film er dog altid en klasse film sammenlignet med andre “konkurrenters”.

Vores Pixar historie kort fortalt:

Teknologiens ubarmhjertige indmarch, har ligesom på vores egen jordklode, overtaget vores  eventyrverden og frataget megen en fantasi hos bla. vor histories to brødre: Ian og Barley Lightfoot, og de lever nu begge med mobiltelefoner, internet, lektier og frokoster på The Burger Shire.

De bor med deres mor, da de tidligt i deres liv mistede deres far og kun den noget mere frembrusende storebror Barley, kan huske lidt om ham.

Da mere forsagte lillebror Ian fylder 16 år, får brødrene en meget speciel gave: de får nemlig en tryllestav foræret fra deres afdøde far, som deres mor har gemt, og den kan hjælpe dem med at få deres elskede far tilbage, men dog kun for én dag!

Der kludres desværre i det og deres far kommer kun fortryllet tilbage som halvt underkrop, så nu er gode råd dyre og sammen må de nu tage ud på en rejse for at finde en såkaldt føniks sten, der forhåbentligt kan få deres far tilbage i hel figur, for en enkelt dag, så de kan få sagt endeligt farvel.

Men kan rejsen dertil måske få åbnet op for flere ukendte værdier?

En kæmpestor Pixar parentes, er mere end hjerteligt velkommen!

Det var med en vis indtrængende forventning i biografsædet da lyset blev formørket i salen, for de sidste mange Pixar film har været, bevares, glimrende efterfølgere: 3 Biler film, 4 Toy Story film og De Utrolige 2. Coco og Inderst inde brillerede imidlertid mageløst, men var Pixar gået hen og blevet for magelige?

Nej naturligvis ikke, for med Fremad er vi igen i mageløst selskab med den eftertænktsomme humor, spidsfindighederne og fremragende animation i højsædet.

Figurgalleriet er også fornøjeligt uden at være direkte nyskabende og deres ”Weekend med Bernie” rejse er hyggelig, sjov og til tider en yderst følelsesmæssig rutschebanetur for hele familien, hvor det er ok at blive rørt.

Broderskabet bliver også fint og ganske realistisk fortalt, gennem de farverige fantasy landskaber.

Der er sjove hints til Ringenes Herre, Indiana Jones, Ghostbusters, og sågar The Wicker Man bliver der også plads til. Og hvem sagde noget med Dungeons & Dragons rollespil?

Stemmecastingen sidder også lige i øjet med Tom Holland og Chris Pratt som de charmerende brødre.

Altså overall set:

Helt genialt bliver det dog ikke og Fremad vil nok ikke havne på en top 5 over Pixar klassikere, men mindre, indenfor Pixar universet, kan bestemt også gøre det.

Den 27. august får Pixars Soul/Sjæl premiere. Den bliver nok et “tættere på mesterværk”, da den er lavet af Op/Inderst inde instruktøren Pete Docter.

Men opvarmnings”bandet” Fremad med vores to charmerende brødre, er også en “rejse” til biografen værd.

TheMovser har anmeldt original tale versionen og kan derfor ikke kommentere omkring den danske version.

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.