

Anmeldelse : Le Mans ´66 er mere stort drama end “Bjergkøbing Grand Prix” for voksne.
NyhederAnmeldelserFilm NyhederFilm Anmeldelser november 13, 2019 Kasper 0

Inspireret af en virkelig historie:
“Ford vs. Ferrari” har fået den danske titel: “Le Mans ´66”.
Naturligvis er kulminationen af historien det store løb, men den originale titel passer nu bedre til den rigtige historie. For filmen beskriver nemlig den rigtige historie om gigantiske ego´er, fantastiske sejre og nederlag, heltemod og dyrt betalte livserfaringer.
Det er historien om da bilfabrikanten Ford forsøgte at overtale Ferrari til at lade sig opkøbe, da Ford på daværende tidspunkt var håbløs bagud i den teknologiske udvikling og havde på daværende tidspunkt ingen fødder i racerløb. Dette udartede sig til en større kamp på racerbanen mellem de to bilgiganter.
Ford var et meget konservativt bil imperium med dybe rødder i anden verdenskrigs sejre, og derfor var der optakt til større magtkampe mellem de to drømmere og idealister Shelby og Miles, der så racerløb som en kunstart og ikke som et reklamestunt.
Historien kort fortalt:
Oscarvinderne Matt Damon og Christian Bale har hovedrollerne i LE MANS ’66, som er baseret på den virkelige historie om den visionære, amerikanske bildesigner Carroll Shelby (Damon) og tidligere racerkører og den frygtløse, britiske racerkører Ken Miles (Bale), der sammen tog kampen op mod de fysiske love og deres egne personlige dæmoner for at bygge en revolutionerende racerbil, Ford GT40.
Sammen udfordrede de Enzo Ferraris altdominerende racerbil i 24-timers løbet Le Mans i Frankrig, 1966.
Når “Old school” er “Grand school”.
Det er jo egentligt lidt morsomt at filmen ikke har premiere på “Fars dag”, nemlig 5. juni, for mere “sort kaffe, fodbold og rød bøf” kan “Le Mans ´66” jo næsten ikke blive. Og det er ment positivt!
Det er jo ikke første gang at racerløb, benzin og brændt gummi er blevet foreviget på film strimmel, tænk bare på Ron Howards glimrende “Rush” fra 2013, men også tidligere ræs film som: “Grand Prix” 1966, “Le Mans” fra 1971 og “Days of Thunder” fra 1990.
Ikke alle er lige gode, men de bedste af dem indfanger det fantastiske ved racerløb: de flotte biler, fart og spænding og vovehalse uden sidestykke. Bil-porno som det skal laves!
Det er her at James Mangold´s film “Le Mans ´66” brillerer. For Mangold er også interesseret i at vise hvilke magtkampe der ligger begravet, hvor drømmene kommer fra, hvordan udfordringer gang på gang bliver til sejre og menneskene bag.
Mangold må også selv have leget med “Scalextric” racerbaner som barn, for filmen er simpelthen så forbandet godt filmet, med brølende motorer og rekordknusende idealist racerkørere. Det føles tit som vi selv er bag rattet.
Men filmen er først og fremmest et stort drama med store skuespilpræstationer. Specielt Christian Bale´s vidunderlige spil som den virkelige “Ken Miles”, som jo var ærke britte. Den får ikke for lidt med: “wankers”, “dirty snog out” og “bloody hell”, hvilket synes skræddersyet til Bale. Lidt som hans rolle som “Dicky Eklund” i hans Oscar belønnede præsentation i “The Fighter” fra 2010, dog uden coke i benzinen.
Matt Damon spiller mellemmanden mellem det stærkt konservative Ford og racer idealisten Ken Miles. Han spiller som vi kender ham, ja han er jo nærmest ved at blive vor tids Jimmy Stewart eller Henry Fonda, altså ham vi “altid holder af”, men Damon gør det godt.
En større ros må også gå til skuespilleren Josh Lucas som Ford II´s højre hånd, den virkelige Leo Beebe. Mage til selvglad, slesk og spytslikkende “skurk” skal man lede efter. Perfekt!
Kan filmen bruges til noget når rulleteksterne er forbi?
Instruktør James Mangold er en rigtig “Movie craftsman”. I gamle dage hed disse instruktører: J. Lee Thompson, Robert Wise og Robert Siodmak. Det var instruktører der kunne sættes på stort set alle opgaver.
Mangold har tidligere kreeret: “Copland” 1997, Oscar belønnede “Walk the Line” 2005, “3:10 til Yuma” remaket 2013 og den bedste film i X-Men universet: “Logan” fra 2017, uden at blive Martin Scorsese eller Francis Ford Coppola superhelte fornærmet.
Jeg vil sige at han topper med “Le Mans ´66”.
Film om kunstens kamp, her beskrevet som kunsten at køre racerløb, mod kapitalens overmagt har været lavet før. Det er bare fedt at få biler, heltemod og brændte bildæk med som kirsebær på denne voksen udgave af “Bjergkøbing Grand Prix”!
Som en karakter nærmest mantrisk i filmen siger: “Man slipper ikke altid ud af bilen!”.
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.