Anmeldelse: Marvel´s Eternals.

Foto: BreezyScroll.

TheMovser anmelder Oscar vinderen Chloé Zhaos første Marvel film ´Eternals´, der utvivlsomt vil skille vandene hos millioner af Marvel fans. Men TheMovser er VILD med den, for det er en SKELSÆTTENDE superhelte film!

Den 26. Marvel film ´Eternals´ er en imponerende superhelte bedrift, der nærmere virker som en fase 9 end en fase 4 i Marvel universet.

Rygterne florerer allerede: “Det bedste ved ´Eternals´ filmen er de to end credits i slutningen af filmen”, er ét af de seneste citater der florerer, og ved GUD hvor det rammer hult og forkert!.

Vores fortælling fortsætter otte måneder efter begivenhederne i ´Avengers: Endgame´ og centrerer sig omkring de mere end 7000 år gamle Eternals aka ´De Evige´ – der som en fremmed skabt race er blevet sat på vores jord af den guddommelige himmelskaber Arishem, for at beskytte jorden og menneskeheden fra den totale tilintetgørelse af de frygtede Deviant monstre. Men noget er ved at ændre sig, for Deviant uhyrerne er ved at mutere sig til en ny og farligere race, med en ny agenda på dagsordenen. Samtidig dukker nogle nye afsløringer op omkring himmelskaberen Arishem, samtidig med tvivlende essentielle spørgsmål som: hvem bør man stole på, hvor findes sandheden omkring livets kerne og ikke mindst: er menneske racen overhovedet værd at redde?

2008 var et skelsættende år for superheltegenren, for udover Christopher Nolans fantastiske Batman film `The Dark Knight´, dukkede den første Marvel film op. Filmen hed ´Iron Man´ og lige siden er det mere eller mindre blevet superheltene der har dikteret os ved billetlugerne, hvis der snakkes underholdning.

Nu er vi så nået til den 26. Marvel film og Marvel mastermind Kevin Feige har denne gang valgt `Nomadland´ Oscar vinderen Chloé Zhao til at holde tøjlerene. Det er der naturligvis kommet en meget særegen og splittende film ud af.

`Eternals´ figurene blev oprindeligt skabt i 1976 af Marvel geniet Jack Kirby og må indenfor Marvel universet nok beskrives som ét af de mest avancerede universer Stan Lee nogensinde har lagt navn til.

Foto: Koichine.

Dette er noget man skal være klar på når der indløses en billet.

Figurene er alle mere end 7000 år gamle og der springes i filmen, ikke bare gennem dage og måneder, men gennem flere århundrede og sågar årtusinder. Desuden skal man være klar på at ´Eternals´ ikke er en “origin” historie i stil med f.eks. `Batman Begins´, for hovedpersonen Sersi, gruppelederen Ajak, Superman kopien Ikaris, den indiske Batman kopi Kingo med butler og det hele(I kid you not!), krigeren Thena, Peter Pan karakteren Sprite, den farvede og homoseksuelle Phastos, den døvstumme Makkari, den brutalt slående asiat Gilgamesh og den tvivlende Druig, er alle gudskabte kreationer uden barndom, opvækst og egen selvbestemmelse. De er alle udvalgt til at hjælpe os mennesker og våge over os, når krige, sygdomme, katastrofer og opfindelser ændrer vores levemåder og moral.

`Eternals´ kræver også man er tolerant overfor sex i det fri, homoseksuelle kys, indtagelse af alkohol, Hiroshima ofre, musik af Pink Floyd, Dorian Gray problemer, Bollywood musicals, globale overbefolkningsproblemer, kunstigt liv og om hvorvidt jorden overhovedet er værd at redde. Desuden indeholder filmen ikke en skurk a la Joker, Green Goblin eller Doctor Doom. Der indfinder sig også kun tre action scener, hvor ingen tilnærmelsesvis ligner noget fra ´Avengers: Endgame´.

Men det der nok mest vil afskrække de største Marvel fans er den nærmest tonstunge New Age filosofi med tunge emner om hvorvidt døden er vores belønning, kampen for den frie vilje i en verden fuld af trosretninger, er vi bare guds redskaber?, er uvidenhed lykken?, kan man lære at leve når man ikke kan dø?, kan kun et barn forblive livsultent?, findes livet uden hukommelsen og måske filmens egentlige mantra: er livets udslukning kun begyndelsen til noget nyt?.

Ja det er store emner, så mon ikke Søren Kirkegaard ville indløse en billet?

Det er ikke så længe siden at Martin Scorsese udtalte at “Marvel movies are just theme parks!”, men jeg tvivler på at selv ´Taxi Driver´ stiller så dybe spørgsmål.

´Eternals´ er også den smukkeste Marvel film der pt. er udsendt, med de mange flotte on location billeder.

Jeg kunne godt lide samtlige karakterer men Kumail Nanjiani i rollen som Kingo lå inde med den største charme og hans indiske butler/medhjælper Karun, der spilles utroligt fornøjeligt og charmerende af Bollywood skuespilleren Harish Patel, gjorde mig sgu varm om hjertet. Tal lige om en Bollywood udgave af Batman og Alfred!.

Så oversat til filmsprog:

Chloé Zhao har med´Eternals´ leveret en version af Marvel Universet, der kaster sin forsigtighed i vinden, som omfavner og formulerer store filosofiske forestillinger på en måde, der hverken er flad eller infantiliseret, og samler et ensemble, der har kemi ud over at kunne handle overbeskrevet.

Marvel studierne har med stolthed fået udsendt en film, der forvandler den kendte End Of The World-historiebue til noget, der er dybdeborende og til tider mørkt melankolsk. Der er en tilfredsstillende mangel på triumfisme i dette statelige epos, fortrængt af en følelse af resignation og en følelse af, at når vi endelig bringer vores kollektive undergang, vil det være pludseligt og smertefrit, som et lys, der slukkes – vi vil aldrig vide hvad der skete.

Med de overnaturlige Dorian Gray aftegnede Eternals karakterer, er det tydeligt at vi er i selskab med tragiske skikkelser. Det er forfriskende for en “super” film at sige at de måske ikke hverken er super, og de er heller ikke helte, og at der er noget meget større end dem, der lurer i baggrunden. En følelse af uundgåelig nytteløshed hænger ensomt ved i hele filmens spilletid.

Det interessante ved ´Eternals´ er, hvor virkelig nede på jorden det meste af det er, og afviser den derved den hævdvundne dobbelthed af den prangende superhelt, der også må kæmpe med det banale i hjemmet. Dette minder mere om virkeligheden, idet det handler om at komme overens med lillehed og afmagt i lyset af så megen kosmisk spredning. Selv den meget udråbte mangfoldighed af ´Eternals´ selv – som blandt dem tæller MCU’s første døve karakter og første sorte homoseksuelle karakter – bruges til at repræsentere den menneskelige races realiteter gennem historien snarere end som en vej til point-scoring progressivitet.

Hvor en “klassisk” Marvel film normalt giver os selvtilfredse riffs om MCU’s egen superhelte-lore, føles det her som om Zhao giver os et røntgenbillede af en superheltefilm – vi kan faktisk se knoglerne under huden, og det er ikke konventionelt smukt.

…Og tilbage igen:

Jeg følte lidt under filmens start at `Eternals´ måske havde fungeret bedst som tv-serie, men pludselig var jeg som fortryllet over de utroligt store spændvidder og dybe essentielle spørgsmål, at `Eternals´ er én af mine absolut foretrukne superheltefilm. Også selvom den ikke er “klassisk” Marvel.

Forneden ses et godt eksempel på den indiske Batman og sig ikke at det ikke er humor?:

Måske har Marvel fansene allerede udjævnet sin dom over ´Eternals´, og Zhao ender med at blive sidste gang, Kevin Feige risikerer at bringe en seriøs auteur ind i MCU-aftalen. Men omvendt er der altid håb om, at dette beundringsværdige, om end lidt misformede eksistentielle kunstnerisk sorte får der er forklædt som en superheltefilm, vil finde sin egen fanbase i de kommende år.

Så f**k the haters!