MovSer

All about movies and series

Anmeldelse: Respect Anmeldelse: Respect
Trods mangel p√• silende svedperler og 40 √•rs musikhistorisk √łrkenvandring, forbliver fort√¶llingen om soul dronningens tidlige epokeg√łrende √•r, en yderst sev√¶rdig film. Anmeldelse: Respect

Foto: Smooth Radio

`Respect¬ī bringer Aretha Franklins liv dramatisk og stormfuldt tilbage, i √©n af de bedste musik biopics nogensinde.

Soul dronningen Aretha Franklin er hyppigt placeret som √©n af de st√łrste kunstnere nogensinde og i 2010 rangerede hun da ogs√• som nummer et p√• magasinet `Rolling Stone¬īs liste over ¬īThe 100 Greatest Singers of All Time¬ī. Ja selv Elvis slog hun. Hun har solgt over 75 millioner plader og har inspireret stort set alle der har fundet gl√¶de ved at √•bne munden for andet end smalltalk og ford√łjelsesforn√łjelser.

I tvivl? Tal lige om “Flawless Victory!”:

Nu har hun så fået sin egen biopic.:

Aretha Louise Franklin bliver f√łdt den 25. marts 1942 og allerede omkring 10 √•rs alderen synger hun ved sin fars kirkekor og optr√¶der hyppigt for familiens g√¶ster, der b.la. t√¶ller musiklegender som Sam Cooke, Ella Fitzgerald og Dinah Washington. Selv Martin Luther King er en hyppig g√¶st hos Arethas far, pastoren C.L. Franklins gospelforherligende hjem. Arethas gudsben√•dede stemme skaffer hende derfor kontrakt hos Columbia Records, som form√•r at udsende 9 jazzalbums, der dog ikke skaffer hende nogle videre hits og omtale. Men ved m√łdet med Atlantic Records¬īs karismatiske Jerry Wexler og nogle hvide musikere, g√•r det endeligt st√¶rkt for “den sorte Judy Garland”. Her indspiller Aretha b.la. hendes f√łrste store hit, `I Never Loved a Man(The Way I Love You). Men det er efter et sk√¶nderi med sin dav√¶rende mand og manager Ted White, at kimen til successen, med omskrivningen af Otis Redding hittet `Respect¬ī, at Aretha bliver “soul dronningen over dem alle”. Successen indtr√¶ffes, men hun m√• indse at der stadig er d√¶moner at sl√•s med, bl.a. hendes eskalerende alkoholforbrug, sit stigende brug af m√¶nd og sit stadigt frav√¶rende forhold til sine mange b√łrn. Den f√łrstef√łdte fik hun allerede som 12-√•rig og faderen til disse var muligvis hendes egen far, pastor C.L. Franklin, selvom nogle papirer efter Franklins d√łd afsl√łrede, at faderen var den forholdsvis ukendte Edward Jordan. En forl√łsning og en tilbagevending mod gud, bliver til indspilningen af det legendariske livealbum ¬īAmazing Grace¬ī fra 1972.

Jeg er en “sucker” for musik biopics: Oliver Stone¬īs `The Doors¬ī, Diana Ross som Billie Holiday i `Lady Sings the Blues¬ī, Gary Oldman som Sid Vicious i `Sid and Nancy¬ī, Joaquin Phoenix som Johnny Cash i `Walk the Line¬ī, Anton Corbijns mesterlige Ian Curtis drama `Control¬ī og m√•ske den bedste: Gary Busey i `The Buddy Holly Story¬ī.
Nu kan jeg s√¶tte et flueben ud for endnu en musikbiopic perle, nemlig Liesl Tommy¬īs `Respect¬ī. Den fortjener b√•de min og din st√łrste respekt!

Det knap to og en halv times lange musikdrama, leverer det jeg s√łger i en biopic film. Fuld respekt og forst√•else for kunstneren, god musik gengivet med intensitet, stort skuespil, korrekte tidsperioder og frem for alt: stort drama!. Gennem Tracey Scott Wilsons n√¶sten perfekte manuskript, kommer vi t√¶t p√• ikonet. Hendes n√¶rmest overjordiske gl√¶de ved sang og musik, allerede i en tidlig alder, gnisten der skaber de legendariske indspilninger, de mange frustrationer der naturligt opst√•r mellem kunstens tilblivelse kontra “den normale verden”. Og ikke mindst stjernens mildest talt kaotiske forhold til sin far, barndomsbyens ubestridelige leder og centrum: pastor C.L. Franklin, der spilles aldeles fremragende og gnistrende af Oscar vinderen Forest Whittaker.

Foto: BuzzDesk

Aretha Franklin n√•ede selv inden sin d√łd i 2018, at caste den 39-√•rige tidligere ¬īAmerican Idol¬ī og Oscar vinder Jennifer Hudson til hovedrollen, hvilket sikkert prim√¶rt var grundet hendes sangstemme. For Hudson syntes, udover glimtvis via sin vokal, ikke HELT at n√• ind til centralnerven i rollen. F√łrst omkring tidsperioden i 1970, pr√¶senteres vi, lidt for sent, for lidt naturligt rust og rasp til rollen. Anderledes voldsomt g√•r sangerinden Mary J. Blige til st√•let, spruttende i sin portr√¶ttering af soul legenden Dinah Washington. Man fristes til at at mist√¶nke Franklin selv for ikke at caste en matching der kan konkurrere med soul legendens eget selv. Misforst√• mig ikke, Hudson g√•r det godt. Men en Diana Ross i `Lady Sings the Blues¬ī leveres der ikke. Modsat hovedrollen er alle birollerne til geng√¶ld n√¶rmest, udover naturligvis Mary J. Blige, perfekt castet og her er det specielt de mandelige roller der brillerer. Marlon Wayans er mest kendt for sine fjollede og fjantede roller i film som ¬īMo¬ī Money¬ī, `Norbit¬ī og `White Chicks¬ī, men her beviser han for alvor hvor stor han kan blive i en dramatisk rolle. Han spiller her overbevisende soul dronningens sexhungrende, egoistiske og st√¶rkt jaloux √¶gtemand/manager, der forh√•bentligt giver ham flere dramatiske roller. Men hans v√¶rdige spil er utroligt nok kun en skygge, ved siden af 60-√•rige Forest Whittaker. Den tidligere Oscar vinder st√•r forh√•bentligt til endnu en Oscar nominering i rollen som Arethas far, for der bliver igen i den grad leveret varen. Det gisper i √©n af ligeledes frygt, forargelse og fascination hvad enten han st√•r ved pr√¶dikestolen, afviser sin datters mange bejlere eller sk√łjter hen over moderafsavn og resultatet af sexlivets lyksaligheder. “Dropper du nu igen et barn, Aretha?”, som kun en dj√¶vel i pr√¶stekl√¶der isnende kan sige det, i en s√¶lsom blanding af faderk√¶rlighed, karrierep√•skyndelse og personlig agenda succes.
Marc Maron fortjener også spalteplads som musikguruen og produceren Jerry Wexler. En Al Pacino kunne ikke have gjort det bedre.

Filmen er flot instrueret af Leisl Tommy, der tidligere b.la. har instrueret `The Walking Dead¬ī.
Jeg savnede dog flere steder under filmen at sveden drev ned af koncertsale, gospelkirker og specielt p√• soul dronningens pande, noget der desv√¶rre f√łrst dukker op omkring filmens slutning. Det havde pyntet filmen med lidt mere kropslig n√¶rhed, ogs√• under lagnerne. Hellere ildelugtende armhuler end velduftende `High School Musicals¬ī kulisser n√¶ste gang tak!

Filmen slutter i 1972 og Arethas virkelige karriere var her begyndt at smuldre rent kunstnerisk. I 1980 skiftede hun atter pladeselvskab, denne gang til det ilde sete Arista Records, der senere ville sikre hende duet hits med b.la. George Michael og Annie Lennox.
Jeg havde gerne set disse og de senere år skildret ligeså ærligt og turbulent beskrevet, men `Respect` ender alligevel med 5 stjerner Рeller er det vokaler?.

Her er en ægte én, der også afslutter filmen:

 

Spread the love

Kasper

Professionel film n√łrd og selvl√¶rt skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.