MovSer

All about movies and series

Anmeldelse: The Last Duel. Anmeldelse: The Last Duel.
Historisk "mee-too" drama udfoldes visuelt imponerende, men finder ikke sit endelige fæste i kvælende `Rashomon` fortællingsform. Anmeldelse: The Last Duel.

Foto: GeekFeed

Ridley Scotts 26. spillefilm `The Last Duel¬ī, forener Matt Damon og Ben Affleck i flot middelalder drama, der muligvis knebent kommer p√• mesterens Top 10.

Historisk “me-too” drama udfoldes visuelt imponerende, men finder ikke sit endelige f√¶ste i kv√¶lende `Rashomon` fort√¶llingsform.

Ridley Scott er √©n af de RIGTIG store. Den 83-√•rige mesterinstrukt√łr har siden det 20. √•rhundrede st√•et for nogle af de vigtigste og mest indflydelsesrige film, med titler som ¬īAlien¬ī, `Blade Runner¬ī, ¬īThelma & Louise¬ī og `Gladiator¬ī, for bare at n√¶vne nogle stykker. Det er m√•ske ikke nogle af de mest n√¶rv√¶rende film han har kreeret, men hans film bevidner alle om et stort teknisk og visuelt udtryk der, n√•r det er bedst, har efterladt store kiler til popul√¶rkulturen som vi kender den. Scotts karriere har med stor succes, prim√¶rt befundet sig indenfor science fiction genren eller i den historisk episke storfilmsstil. Han foretr√¶kker tilsyneladende at befinde sig i mellem disse store fort√¶llingspoler, nutiden interesser ham ikke s√• meget. Lidt √¶rgerligt, for det er i nutiden han agerer som mest n√¶rv√¶rende.

I hans aktuelle `The Last Duel¬ī tager han os endnu engang tilbage til historieb√łgernes dramatik, nu med et let str√łg politisk korrekt drys af “me-too”. Filmen fors√łger at dykke ned i de virkelige begivenheder der tog sin begyndelse i 1386¬īs Frankrig, filmisk oversat fra en roman af Eric Jagers faglitter√¶re bog fra 2004.

Under hundred√•rskrigen i 1386¬īs Frankrig h√¶vder Marguerite de Carrouges, at hun er blevet voldtaget af sin mands tidligere bedste ven. Hendes mand, ridder Jean de Carrouges, udfordrer derfor sin tidligere ven og squire Jacques Le Gris til retssag ved kamp. For i datidens Frankrig kan s√•dan en retssag f√łrst bringes for retten, hvis den forsm√•ede hustrus mand f√łler anger ved dette og sin egen stolthed fornedret. I denne tidsperiode af m√¶ndenes dom√¶ne, skal sandhedens og afg√łrelsens time afg√łres ved en duel. En s√•kaldt ¬īlast duel¬ī. Den faldne vil have l√łjet og al √¶re tilfalde sejrsherren, uanset “sandheden”.

Den juridiske og historisk virkelige ridderduel mellem Carrouges og Le Gris var den sidste nogensinde der blev tilladt af den franske regering, og har lige siden tiltrukket sig en n√¶rmest legendarisk status. De faktiske detaljer i sagen fra Parlement de Paris, har overlevet som intakte, og det er en historie der stadig r√łrer franskm√¶ndene i dag.¬†Om det s√• er middelalder dramaet med de stolte kulisser eller “me-too” dramaet der har inspireret Ridley Scott til denne flotte og ganske blodige og √¶rlige filmatisering, ligger lidt uforl√łst tilbage.

Den japanske mesterinstrukt√łr Akira Kurosawa udsendte i 1950 hans internationale gennembrudsfilm `Rashomon¬ī. Filmen beskrev mordet p√• en japansk samurai og voldt√¶gt af dennes kone, i en for dennes tid nyskabende historie. Historien fort√¶lles med st√łrre forskelligheder ud fra en r√łver, brudens, en t√łmrers og den myrdede samurais sp√łgelse. Alt sammen for at f√• en forskellighed ud af historien.
Det er i denne form at Ridley Scott har tilg√•et sin historie. Det kan v√¶re en fordel n√•r historien foreg√•r i en retssal, og det er da ogs√• interessant og sp√¶ndende med de tre forskelige udsagn af “virkeligheden”, som vi f√•r fortalt fra henholdsvis Carrouges, Le Gris og voldt√¶gtsofferet og sagens kerne Marguerite de Carrouges. Men det viser sig ogs√• at blive en h√¶msko. For selvom Scott viser mest sympati med voldt√¶gtsofferet, er det ogs√• en for nem vej at smutte uden om tragedien, set fra kvindens side. Med den `Rashomon¬īske¬ī fort√¶llingsform styrer Scott mekanisk den f√łlelsesdramatiske historie sikkert, men prim√¶rt teknisk, i m√•l. Det er Marguerite de Carrouges der s√łs√¶tter historien, men det er Ridley Scott der med mandeligt dna, fastl√•ser b√•de hende og historien med et fort√¶llerm√¶ssigt kyskhedsb√¶lte. Kvinde kend din voldt√¶gt. Matt Damons karakter Jean de Carrouges vogter p√• et tidspunkt i filmen over sin yndlingshoppes dyd st√łrre end over sin hustrus. Et malerisk eksempel p√• Scott og filmens kvindelige kerne? Er historien i virkeligheden Scotts f√łdemaskine til √¶re for hans fremragende filmteknik?
Det er muligt at Scott ikke selv har set dette mindre fejltrin, for visuelt er det en Scott i ypperste topform, med ufejlbarlig hjælp fra filmfotograf Daruisz Wolskider, der filmer sit drama med voldsom dramatik, heroiske riddere, stolte borge, stinkende mudder, perverse præster og galoperende heste. Her vidnes stadig mesteren.

Foto: Belloflostsouls.

Matt Damon spiller den stolte ridder Jean de Carrouges, hvis dyder holdes i h√łjere h√¶vd end de menneskelige. Han tilf√łrer fint de forskellige og kr√¶vede nuancer til de tre forskellige historie udsagn.
Ben Affleck spiller den liderlige greve Pierre d’Alen√ßon, der mere end velvilligt inviterer os til bunkepul i de kongelige og festlige blodbade. En lidt overaskende ny vinkel p√• vores allesammens Batman, men en rolle han n√•delsesl√łst og heroisk lystent kaster sig selv ud i.
Jodie Comer spiller den forsm√•ede og voldtagne hustru Marguerite de Carrouges, uskyldsren og bleg, s√• man forst√• hvorfor hun uds√¶ttes for de mange lystne blikke. Hun virker dog desv√¶rre ogs√• lidt for “Rapunzel” agtig, men dette m√• v√¶re gennem Scotts instruktion, for Jodie selv er fin i rollen.
Filmens mest overbevisende spil g√•r til Adam Drivers rolle som ridderen og voldt√¶gtsmanden Jacques Le Gris. Han er meget overbevisende i sin rolle der, sin rolle til trods, udviser de st√łrste f√łlelser. At voldtage den samme kvinde flere gange med de helt rigtige nuancer, prust og st√łn og forskelligheder er ogs√• en ….√łh indfangelse af drift i sig selv.

Det der fik `Rashomon` til at fungere var dens tvetydighed, da historien bytter perspektiver, men aldrig gav svar. I ‚ÄĚThe Last Duel , ‚ÄĚ er perspektiverne alle ens med det samme udfald, hvilket tager noget af “viriliteten” ud af filmen. Men trods de tonale og narrative inkonsekvenser er alle tre forestillinger af historien dog konsekvent imponerende.

`The Last Duel¬ī ender alt i alt med at levere en god og flot Ridley Scott film, der dog ikke for alvor l√łfter hans massive arv, trods et lettere “karriereskift”. Lad os se om hans n√¶ste film `House of Gucci¬ī g√łr.

Spread the love

Kasper

Professionel film n√łrd og selvl√¶rt skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.