MovSer

All about movies and series

Anmeldelse: Top Gun: Maverick Anmeldelse: Top Gun: Maverick
59-ĂĽrige Tom Cruise vender efter 36 ĂĽr tilbage som en olympisk mester i gennembrudsrollen som Pete "Maverick" Mitchell i IMAX baskeren, der SKAL ses... Anmeldelse: Top Gun: Maverick

Foto: Cinemablend

Anmeldelse: Tom Cruise og hans seneste bedrift ´Top Gun: Maverick´, er et fantastisk stunt af en tyngdelovsophĂŚver, der frembringer ĂŚgte “GOOSEhud”.

59-ĂĽrige Tom Cruise vender efter 36 ĂĽr tilbage som en olympisk mester i gennembrudsrollen som Pete “Maverick” Mitchell i IMAX baskeren, der SKAL ses biografen!

Tom Cruise mü simpelthen komme fra en anden planet, for denne tyngdelovsophÌvende Dorian Gray karakter fra Hollywoods inderste cirkler, vender igen tilbage i mildest talt topform med en efterfølger, der faktisk ikke burde have den jordiske chance for hvor god den er.

Piloten Maverick(Tom Cruise) lever sit drømmeliv. Han flyver stadig flüdens jetjagere, hvor han som testpilot kan prøve sine talenter af pü de sidste nye maskiner. Han er en fri mand: ingen kone venter ham med varm mad, ingen børn styrer hans fritid og vennerne findes pü jobbet. Men en dag beder hans gamle kollega Iceman(Val Kilmer), nu en firestjernet general, ham om hjÌlp. Han tilbyder nemlig den lettere frie fugl Maverick, at pütage sig opgaven som trÌner for den seneste gruppe af nye piloter. De skal nemlig gøres kampklare til en mission i et fremmed terrÌn omkring en undergrundsbunker, der bestemt ikke er for kyllinger. Blandt eleverne findes dog til Mavericks store overraskelse, ogsü hans gamle ven Goose´s søn Bradley(spillet af Miles Teller). Maverick gür nemlig stadig rundt med store skyldfølelser omkring Goose´s skÌbne fra den første `Top Gun´, og han vil derfor gøre alt for at Bradley ikke skal findes i de samme kapitler. Men hvem er i virkeligheden klar til den livsfarlige mission og mon Maverick endelig finder sin store kÌrlighed i bartenderen Penny(Jennifer Connelly)?.

Det hører som bekendt til de yderste sjĂŚldenheder at en filmopfølger er bedre en originalen og i sĂŚrdeleshed nĂĽr en efterfølger kommer 36 ĂĽr efter den første, som i dette tilfĂŚlde er en opfølger til den ikoniske 80´er klassiker ´Top Gun´ fra 1986, som Ridleys lillebror Tony Scott instruerede. Filmen lignede hvad den skulle dengang: en time og halvtreds minutters forløsning af virkelighedsflugt, kombineret med en vaskeĂŚgte patriotisk tilgang af amerikansk tyggegummi propaganda med flotte solnedgange over svulmende kavalergange og skjult olieindsmurt “homo eroticism”, tilsat et hitsikkert ti millioner sĂŚlgende soundtrack.

At der skulle gĂĽ 36 ĂĽr før den 357 millioner i datidens dollars omsatte blockbuster fik sin to´er, findes der nok ikke nogen direkte forklaring pĂĽ, men i lighed med George Millers ´Mad Max: Fury Road´ fra 2015, hvor der jo “kun” gik 30 ĂĽr fra ´Mad Max i tordenkuplen´, har det utroligt nok vĂŚret ventetiden vĂŚrd!

Det er en mere moden og eftertĂŚnksom Maverick vi møder her i 2022. Vi kan stadig kende ham, men der er kommet en større klarhed frem omkring hans karakter, bĂĽde hans styrker men ogsĂĽ hans svagheder. Det er en del af filmens styrke at vi mĂŚrker den ensomhed det er, at stĂĽ alene som en vinder som Maverick. “Din art er ved at uddø”, som det klĂŚdeligt siges. Og nĂĽ ja, sĂĽ kører han i øvrigt stadig pĂĽ motorcykel sĂĽdan 1986-agtigt uden styrthjelm!

Foto: Cinemablend

Men filmens største styrke er absolut de ündeløse scener bag cockpittet i de virkelige scener hvor INTET cgi bliver brugt. Det er et fascinerende skue, hvor man kun kan hübe at Star Wars og andre serier ligeledes vil følge virkelighedstro op.

Action sekvenserne er nemlig meget mere spĂŚndende og gispende medrivende end i originalen!

Du føler nemlig, at du virkelig ER i cockpittet blandt disse piloter, og det er fordi du vitterligt ER i cockpittet med dem. Alle skuespillere gennemgik nemlig under optagelserne intens flyvetrÌning og fløj faktisk de rigtige fly. I den henseende føles filmen faktisk som et nÌrmest nostalgisk tilbageslag til en tabt Ìra af praktisk filmskabelse, før de computergenererede visuelle effekter senere overtog Hollywood. Man begynder hurtigt at forstü, hvorfor Cruise, den kreative kraft bag filmen, var sü drevet af at lave den: Ved at fortÌlle en historie, hvor Ìldre og yngre piloter støder hoveder, forsøger han at vise os, at der er plads til, at det gamle og det nye stadig kan eksistere harmonisk side om side.

Alt ved filmen er dog ikke lige rosenrødt(eller er det blĂĽt?). Filmens midterstykke tynges lidt af den ikke sĂŚrligt overbevisende historie omkring Maverick og dennes nye kĂŚrlighed Penny Benjamin, der spilles med let kølig distance af Jennifer Connelly. Det er dog ikke hendes fejl, men hende og Cruise har ikke den fornødne kemi og scenen med Cruise der kravler ud af vinduet som en forsmĂĽet teenager fordi mor Penny ikke vil afsløres i en “one-night stand” over for sin teenagedatter, falder lige sĂĽ tungt som Cruises bagdel pĂĽ jorden. Og selvom historien i ´Top Gun: Maverick´ er mere fyldig denne gang end i originalen, er der heller ikke tale om en snarlig manuskript overrĂŚkkelse af en Pulitzerpris.

Dette skal dog ikke forstĂĽs direkte negativt, for der kan fuldt fortjent gives en 5-stjernet biograf anbefaling, med stort G-tryk, herfra!

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlÌrt skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.