Avaz brødrene vender frygtindgydende tilbage med “Kollision”

Det kan godt være at amerikanerne har Coen brødrene, men med premieren på Avaz brødrenes nyeste opus “Kollision”, står det klart at vi her i norden også ligger inde med verdensklasse film brødre. Avaz brødrene er ovenikøbet en trio andengenerations arbejdere med et tårnhøjt kvalitetsniveau.

For blot 2 millioner kroner fik de dengang totalt ukendte brødre filminstruktør Mehdi, manuskriptforfatter Milad og producer Misam Avaz i 2017 udsendt deres debutfilm: “Mens vi lever”.

Det blev ikke bare en økonomisk succes med over 100.000 solgte billetter, men det blev også til tre Bodil-nomineringer og hele seks Robert-nomineringer. Ydermere modtog Julie Christensen en Bodil for Bedste Kvindelige Hovedrolle. DET må da kunne kaldes en debut!

Den svære toer?

En sådan succes forpligter naturligvis og Avaz brødrene har nu med et nyt dansk stjernespækket drama sat sig selv i den absolutte danske sværvægter liga, side om side med Susanne Bier, Thomas Vinterberg og Christoffer Boe. Dreyer og Trier ligger dog lige oven vande lidt endnu.

Handlingen “so far”.

Leo og Olivia er det “perfekte” ægtepar, med god økonomi, høj social status og to perfekte børn.

Men en dag rammer tragedien. Familiens ældste søn falder om under en fodboldkamp og situationen ændrer sig hurtigt til det kritiske, med mange skæbnesvangre valg til følge.

Jeg vil ikke rigtig nævne så meget mere i handlingen, da det sikkert vil forekomme både klichéfyldt og med en snert af “dejavú”.

Lidt baggrund:

I 2011 udsendte Terrence Mallick efter mange års tilbagetrukkenhed filmen “The Tree of Life”. Filmen forsøgte at sammenflette vores eksistens og valg i livet med universets gåder og vores dybere indflydelse på universets udvidelse. Jeg kan ikke lade være med at tro at Avaz brødrene er blevet inspireret herfra.

For i “Kollision” bliver der snakket om både sorte huller og sætninger som “universet er så stort og vi er så små”.

Der bliver også diskuteret hvorledes hjertet er det største menneskelige organ, men det er i virkelighedens verden det såkaldte “interstitiale væv”, som er med til at hjælpe os med at behandle og helbrede sygdomme.  Altså vores kilde og løsningsmodel til brug ved eksistentielle kriser og livsforandringer.

Dette er med til at “Kollision” rækker langt ud over den ellers typisk danske skabelons agtige skitse til danske hverdagsdramaer, som vi danskere ellers er blevet spist af med i flere generationer, fra Leif Panduro til Thomas Vinterberg skabelonen. Men stort “hurra” for det!

Det tekniske:

Manuskriptforfatter Milad Avaz har formidlet et manuskript der kan læses tvetydigt, men er også “manna from heaven” til vores kendte skuespillere, da hver rolle er nuanceret nok til at hver skuespiller kan nå til bunds i de enkeltstående roller: stor skuespil fordybelse, så det er en fryd for skuespillere i spé og garvede Lars Von Trier apostle!

Dog var det Tommy Kenter der imponerede mig mest med hans levering af direktør og familieoverhovedet Harald. På éen gang kærlig og hjertevarm, på den anden side manipolerende og styg som en djævelsk puppetmaster. Den mand skal have sin æres-Bodil NU!

Cecilie Stenspil fortjener også lidt ekstra spalteplads, da hendes depression og traume sorg næsten ikke er til at bære. Vi er tæt på!.

Fotograf Daniel Cotroneo og scenograf Jesper Clausen fortjener også stor ros for de uafrystelige scener og billeder der får os til at kigge væk, men samtidig forfører os tilbage til lærredet.

Bent Fabricius-Bjerre har komponeret et fint følende lydspor, der ligger milevidt fra “Olsen-Banden”.

Filmen er også instrueret med kirurgisk præcision af Mehdi Avaz.

Konklusion:

“Kollision” fortjener at finde et stort publikum, da jeg finder filmen bedre end “Festen”, “Idioterne” og “Hævnen” og hvad de nu hedder alle sammen, hvis der skal synkes så lavt som kasse sammenligninger.

Regn heller ikke med en hyggelig “veninde-tur” i biffen. “Kollision” borer dybere end Nikolaj Lie-Kaas´ boretårn.

Der er måske dem der vil mene at dele af historien virker forceret. Til dem vil jeg bare sige at i livet kan alt ske, fra ild til aske og tilbage igen. En verdensklasse-film tager tit tid at forstå ved første øjekast.