Child’s Play

Det er lige godt 30 år siden at vi fik den første Chucky film, med den originale Child’s Play (1988), eller på dansk ’Barneleg’. I denne, overfører den voodoo praktiserende, seriemorder, Charles Lee Ray, sin onde sjæl til en dukke, som ender i hænderne på en mor og hendes lille dreng, Andy.

Efter successen af den første film, varede det ikke længe før en række efterfølgere af varierende kvalitet, forvandlede Chucky til en campy skurk fuld af vittige one-liners og kreative blodbad.

Og nu til 2019s robotapokalypse

Seks film og tre årtier senere, sidder vi nu i 2019 med en genindspilning af den originale Child’s Play. Her er Chucky en såkaldt ’Buddi’ robotdukke af kunstig intelligens, som er forbundet til diverse enheder i det moderne hjem. Af en eller anden årsag er det muligt at omkode en række funktioner i dukken, hvilket blandt andet åbner for voldelige tendenser og bandeord – så gæt hvad en forbitret fabriksarbejder gør en dag? Jep. Han omkoder en dukke til at bande og være voldelig (hvilket i dette univers ligger indenfor samme kategori af slemhed).

Den fejlkodede Buddi dukke ender hos Andy, som i stedet for at være et nuttet, lille barn, er en ensom, smartphone-afhængig 13-årig (spillet af Gabriel Bateman). På trods af sin alder, og dukkens ubenægtelige uhyggelige udseende, knytter Andy sig alligevel til ’Chucky’, hvis bizarre opførsel (og virale potentiale) hurtigt tiltrækker nye venskaber i lejlighedskomplekset. Sammen med sine nye venner, Pugg og Falyn, skal Andy nu sætte en stopper for Chucky’s tiltagende blodtørst.

Hvis du som jeg er en hyppig seer af Netflix serier, tænker du nok at det lyder som en blanding af Stranger Things møder Black Mirror, og til dette kan jeg kun sige; ja. Personligt sad jeg gennem det meste af filmen og tænkte på Miley Cyrus episoden af Black Mirror, hvor en kunstig intelligens robot også bliver omkodet til at kunne bande og være frigjort – dog uden at myrde nogen.

Det er generelt nærmest umuligt ikke at sammenligne denne version af Child’s Play med en masse som ikke er Child’s Play, for det største spørgsmål jeg sidder tilbage med efter filmen er: Hvorfor er dette en Chucky film?

Jeg var godt underholdt hele vejen igennem filmen og kan ikke sige at mange af de vigtige ting ikke fungerede: Mark Hamill som stemme til hovedskurken er fænomenal, brugen af animatronics fremfor CGI kan kun høste respekt, forholdet mellem Andy og hans mor (Aubrey Plaza) er langt mere nuanceret end i den originale film, humoren ramte mig lige i hjertet, og jeg grinte flere gange højlydt sammen med resten af biografgængerne, men HVORFOR ER DETTE EN CHUCKY FILM?

Hvad er der galt her?

Som storfan af horror genren, fandt jeg en del referencer til gamle slasher klassikere, men ikke nok uhygge og blod. Samtidig er filmen ikke blod- og voldsfri nok til at være passende for et yngre publikum. Ved at gøre Chucky til en robot fremfor en besat dukke, gør instruktøren, Lars Klevberg sig selv en kæmpe bjørnetjeneste. Det ændrer simpelthen for meget på filmens hovedpræmis og fjerner det mest uhyggelige som Chucky kan byde på i de tidligere film.

Buddi dukken ser fra starten uhyggelig ud og kan bevæge sig frit, hvilket fjerner de mest uhyggelige dele af den originale film, hvor dukken (med det ironiske mærke ‘Good Guy’) til forveksling ligner en uskyldig Hasbro My Buddy dukke fra 80’erne. Det er transformationen fra det uskyldige legetøj til den monstrøse seriemorder som bærer en stor del af uhyggen i den originale film, og det mister vi altså i denne version. Derudover er Chucky ret personlighedsløs, eftersom han netop ikke er en person fanget i en dukke, men et elektronisk apparat med en lidt for aggressiv venskabs-algoritme. Det er derfor svært ikke at tænke “så fjern dog batterierne!” eller “smid ham i vand!” mens man ser filmen – for ville dette i princippet ikke stoppe al galskaben?

Konklusion: Det’ så fint, men det er ikke Chucky

Kan du lide Stranger Things, Black Mirror og varmhjertede historier om venskab, krydret med stærk moralisering omkring unges teknologiforbrug og lidt splattet blodscener her og der? Så har du valgt den rette film. Hvis du derimod er fan af Chucky’s personlighed og kreative blodfest, så gense hellere den originale Child’s Play samt Bride of Chucky. Det er nemlig et mysterie hvorfor denne smarte, sjove og underholdende film, insisterer på at kategorisere sig som en genindspilning af den originale Child’s Play, og ærligt talt er det enormt ærgerligt.

Filmen har premiere 18-7-2019