Crawl

Hver sommer får vi den obligatoriske “get out of the water!” gyser, som sædvanlig har noget med en stor haj at gøre. Denne sommer er dog anderledes: for nu har vi en stor alligator i stedet for, men med solide navne som instruktøren Alexandre Aja (High Tension, The Hills Have Eyes) og producer Sam Raimi (The Evil Dead) bag roret, bliver resultatet faktisk ikke så ringe endda.

Hvad handler den om?

Crawls plot er simpelt. Vi er i det sumpede Florida, hvor vejret trækker op til en voldsom orkan. Den unge kvinde, Haley, kører ud til sit barndomshjem for at tjekke op på hendes far, som viser sig at være bevidstløs og blødende i husets kælder. Mens orkanen hærger det evakuerede nabolag, og vandet stiger stødt, må Haley og hendes far forsøge at overleve elementerne og (nårh ja) undgå at blive spist af kæmpe store, sultne alligatorer. Så er vi igang!

Lad traileren ligge

Normalt ville jeg indsætte en trailer her, men i dette tilfælde kan jeg ikke understrege nok hvor meget du absolut ikke skal se nogen form for trailer til denne film! Jeg var naturligvis selv så dumsmart at se den knap 3 minutter lange trailer et par dage inden jeg skulle se filmen, i nysgerrighedens navn, og som konsekvens sad jeg gennem det meste af filmen og bankede mig selv i hovedet over det, for alle eksisterende trailers til filmen både ‘spoiler’ og ødelægger alle de fedeste scener i filmen.

Perfekt sommergys

Crawl er alt hvad den lyder til: en uprætentiøs, enkel og veludført sommergyser på knap 90 letfordøjelige minutters svømmetid, som er proppet med fed action og alligatorer. I modsætning til lignende film, som The Shallows (2016), egner denne film sig faktisk bedre til det danske sommer(regn)vejr, og man sidder for en gangs skyld i lille, kolde Danmark og tænker “godt at jeg ikke bor i Florida”.

Nogen dele er selvfølgelig mere veludførte end andre. Crawl har en irriterende tendens til at hvile på en supense-suspense-JUMPSCARE! formular, som hurtig bliver træls og forudsigelig, men den opvejer med nogen gode effekter, fede actionscener og velfortalt historie.

Er alligatorerne skræmmende nok?

Lad os bare sige at min frygt og respekt for alligatorer har rykket sig fra en relativ bundplads til en topprioritet, blandt de mange rationelle og irrationelle ting der giver mig angst i hverdagen.

Crawls alligatorer er ikke overnaturligt store, men deres tiltagende invadering af nabolagets gader og familiens hus, i takt med det stigende vand, gør dem til en truende og utilregnelig skurk, der lurer bag hvert et hjørne eller følger dig i stilhed under overfladen.

Nu har jeg aldrig selv været i Florida og mødt deres alligatorer, så jeg sad flere gange og undrede mig over om de virkelig er så ‘monsterlige’ i virkeligheden. F.eks. har de røde øjne i nogen scener, og brøler som sultne løver, hvilket er frygtindgydende, men også på grænsen til det komiske.

Crawl er dejlig blodig, og vælger heldigvis ikke at springe over hvor gærdet er lavest, ved at gemme sig bare rødt vand og plasken, men presser i stedet vores ansigter helt nede i klamme sår og ubehagelige scener.

Konklusion: Fedt og letfordøjeligt sommergys!

Crawl leverer et underholdende og uprætentiøst sommergys der er præcist det som vi mangler midt i alle de seriøse gysere og trætte franchises. Det er hvad det er, og hvad det er, er faktisk ret fedt.