MovSer

All about movies and series

Den Gode Spion Den Gode Spion
Familiemanden Bliver Spion Den 8 Juli er der danske premiere på Spion dramaet, Den Gode Spion, som har selveste Benedict Cumberbatch i hovedrollen. Filmen... Den Gode Spion

Familiemanden Bliver Spion

Den 8 Juli er der danske premiere på Spion dramaet, Den Gode Spion, som har selveste Benedict Cumberbatch i hovedrollen. Filmen omhandler en familiefar, som aldrig har haft den store militære erfaring, som drikker en tår for meget til firmafesten og mest af alt bare prøver at lave en god forretning. Han bliver hyret som spion, eftersom han allerede har lavet handler i flere lande af sovjetunionen, så er det et naturligt dække for ham at udvide handlerne til Moskva.

I Moskva skal han levere indformation fra en russisk afhopper, som er blevet skræmt af de meget impulsive og konfliktsøgende politikere i hans hjemland. De to udvikler et stærkt venskab, hvor de begge kender til risikoen, ansvaret der hviler på dem og hvor svært det er at lyve overfor sin familie omkring sit arbejde. Men kan manden som hidtil har levet et ufarligt liv holde sine hensigter hemmelige overfor KGB, samtidigt med tilliden fra hans kone bliver mindre og mindre.

Benedict Leverer Varen

Den britiske skuespillere minder i denne thriller os alle om, at han er mere en Doctor Strange og Sherlock Holmes. Han forsvinder fuldstændig ind i rollen som Greville Wynne, som er endnu en karakter baseret på en historisk person, en genre som Benedict ofte opsøger og hvor han altid har strålet. Nok allermest med en Oscar nominering for The Imitation Game, som sjovt nok også omhandlede spionage.

I Den Gode Spion viser han virkelig alle aspekter af sin karakter, hans karakter bliver først præsenteret som humoristisk, sarkastisk og lidt af en kujon. Men igennem filmen udvikler hans karakters sig, hvor vi ser ham udskifte humoren med autoritet, sarkasmen bliver alvor og kujonen bliver udskiftet med en i sandhed modig mand!

Double-Feature Filmaften med Bridge of Spies

Imens jeg så filmen, så kunne jeg undgå at blive mindet om dens ligheder til Steven Spielbergs Bridge of Spies, fra 2015, og det er kun en meget god ting! Min anbefaling er at lave en aften ud af det. Hvor man først ser Bridge of Spies derhjemme, hvor handlingen foregår i slut-halvtresserne. Derefter tage et smut i biografen og se Den Gode Spion, som tager fat hvor Spielberg slap i tresserne. Hvis du efter det stadig ikke har fået nok af den kolde krig og sovjetunionen, så kan du altid springe frem til 80’erne og binge Chernobyl på HBO.

Ligesom Brigde of Spies, portrættere filmen Sovjetunionen, den har nærmest 100 % kopieret designet fra Spielberg. Men modsat dramaet fra 2015, hvor plotter er retssagen og forhandlingerne omkring den afslørede spion, så giver Den Gode Spion os et indblik direkte ind i spionage arbejdet. Vi holder vejret hver gang, at Greville krydser grænsen, hver gang nogen taler eller bare kigger på ham.

Konklusion: En absolut homerun af en spion thriller, som ikke er fyldt med action, men neglebidende tension. Den fortjener at blive set i biografen.

Spread the love

Daniel

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.