MovSer

All about movies and series

Emma Emma
Emma er en fryd for øjet. Forestil dig Wes Anderson og Tom Fords filmbaby, og så rammer du nogenlunde ned i dette symmetriske, himmelske... Emma

Emma er en fryd for øjet. Forestil dig Wes Anderson og Tom Fords filmbaby, og så rammer du nogenlunde ned i dette symmetriske, himmelske modeshow.

Hvad der nemt kunne have endt som et to-timer langt pastel-mareridt, er i stedet et frisk og farverigt univers, som på samme tid er tro mod sin periode, og føles mere moderne og nutidig end Clueless.

Emma er  baseret på Jane Austens klassiker, som tidligere er blevet filmatiseret i 1996 med Gwyneth Paltrow i hovedrollen, men hvis historie de fleste nok forbinder med Clueless (1995), som var 90’ernes moderne fortolkning af klassikeren.

Emma er en smuk og selvstændig rigmands datter, som er populær blandt landsbyens overklasse. Hun bruger sin kløgt og indflydelse på at lege ‘Kirsten giftekniv’, og sætter sig for at få sin sky veninde, Harriet (Mia Goth), afsat til den lokale præst, den over-smigrende Mr. Elton (Josh O’Conner). Selvfølgelig går hendes plan ikke som hun havde regnet med, og det står snart klart at med popularitet følger et stort socialt ansvar. Livet er heller ikke nemt når man er rig, populær og har en lidt for lækker halvbror.

Man tænker virkelig “Wauw, det er sådan her en Jane Austen film skal se ud!”

En stor del af filmens smukke æstetik skyldes kostumedesigner, Alexandra Byrne (som også har designet tøj til Mary Queen of Scots, 2018). Man har simpelthen lyst til at stikke hånden gennem filmlærredet og trække samtlige frakker, kjoler og strudsefjers-beklædte hatte ud og direkte ind i egen garderobe.

Det er ikke kun de mange smukke kostumer som gør Emma til en skønhed på det store lærred, men en Wes Anderson agtig symmetri, og kompositioner der gør hver scene til et billede man kunne indramme og hænge på væggen.

Det er uden tvivl den smukkeste film jeg har set siden Grand Budapest Hotel (2014).

Anya Taylor-Joys Emma er lige efter bogen. Hun er ikke lige så finslebet som så mange andre filmatiseringer har gjort hende, i et  forsøg på at bløde karakteren op, for Emma er ikke skrevet som en person der er nem at kunne lide.

Nu er hun tilbage i sin sande form, hvilken er mere Regina George (Mean Girls) end Cher (Clueless), og selvom det ikke altid er nemt at have empati med hendes manipulerende handlinger, formår Taylor-Joy alligevel at spille hende med så meget hjerte, at man er med hende hele vejen, og vi forstår fra starten at Emma har gode intentioner på trods af hendes mange fejl.

Bill Nighy og Miranda Hart er særligt genialt castet i rollerne som henholdsvis Emmas far og den neurotiske familieven, Miss Bates. Nighy gør et brag af en entré fra starten og stjæler alle scener han er med i, ofte blot med et blik eller en enkelt sætning, til umådelig humoristisk effekt.

Komiker, Miranda Hart passer perfekt ind i Emmas univers, og spiller Miss Bates så klukkende og skinger, at man både forstår Emmas irritation med hende, men også holder af den meget velmenende og små-desperate enke.

Det skal også nævnes at Johnny Flynn gør det godt som den karismatiske halvbror, Mr. Knightley, og Mia Goth er ligeledes et fantastisk valg til Emmas veninde, Harriet, som Goth spiller så  barnligt uskyldigt med hendes store Bambi-øjne.

Jeg forlod biografen med en forunderlig trang til at ranke ryggen, drikke te og gense filmen sammen med Clueless, da disse jo nu er en oplagt double-feature til en hygge-aften.

Emma er kort sagt smuk, klog og rig på humor.

Spread the love

JaneValeur

Professionel nørd med svaghed for gysere, indiefilm og dokumentar.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.