Falling: Viggo Mortensens Instruktør Debut

Modig Debut

Idag har filmen Falling premiere i de danske biografer og bliver første gang, at vi ser en film med Viggo Mortensen som instruktør. Man skal dog ikke tro at Viggo har ladet sig slå til med instruktørjobbet, han spiller nemlig selv med i filmen, har skrevet manuskriptet og har endda også lavet musik til.

Filmen fortæller historien om Willis og John Peterson, far og søn, spillet af Lance Henriksen og Viggo Mortensen. Willis lever alene ude på sin ranch, hans ensomhed og alderdom tvinger ham til en rejse mod byen, hvor han besøger sin homoseksuelle søn John. På besøget bliver den gamle strid mellem far og søn vækket, samtidig med nye konflikter opstår, men er der nogen chance for forsoning?

Ny side af Viggo Mortensen:

Efter jeg så filmen var Viggo Mortensen tilstede i biografen og svarede på spørgsmål fra filmnørdens hjørne. Mit indtryk af ham har altid været godt, med hans rolle som Aragon, hans samarbejde med David Cronenberg og hans to seneste film, som begge smed en Oscar nominering af sig (Captain Fantastic & Green Book).

Efter interviewet har jeg set en ny side af ham, han er en mand med en spændende passion, viden og smag, når det kommer til film. Det kan også ses i hans første projekt som instruktør, at hans inspirationskilder er på et højt niveau! Desværre, så fejler filmen i sin opbygning mod sit meget ambitiøse mål.

God historie, Kemien mangler:

Viggo Mortensen har valgt en meget personlig og sårbar historie om familie, far og søn forhold, homoseksualitet og generationsforskelle. Men selvom emnerne er gode og relevante, så virker de til tider meget akavede og ude af balance. Der er karakterer som aldrig rigtigt lander og finder en plads i historien, med en masse budskab uden troværdigt forspil.

Blandt andet dykker Laura Linney op i filmen, i rollen som Johns søster, og hele hendes tilstedeværelse i filmen, sammen med hendes børn, virker unødvendig. Samtidig med at Terry Chen, som spiller John ægtemand, desværre nærmest ikke har nogen kemi med Viggo Mortensen, hvilket gjorde deres forhold meget utroværdigt for mig.

Lance Henriksen, Filmens Styrke:

I rollen som faren, så stjæler Lance Henriksen showet. Hvor han leverer kvalitets skuespil, på trods af et manuskript som desværre ikke altid kan måle sig med hans niveau. Igennem filmen udviser han alt fra næsten dæmonbesættende had til en ægte og modig sårbarhed. Hans kemi med Viggo Mortensen er ikke helt perfekt, men deres forhold er troværdigt og har en spændende udvikling igennem filmen.

Der hvor han virkelig for lov til at vise sig frem, er når han er alene på skærmen, blandt andet i hans mange close-ups, hvor han kommunikere så mange følelser, uden ord. Det største argument for at se denne film er Lance, han er den skinnede diamant i en desværre kun middelmådig film. Efter min mening, så kunne dette have været en fantastisk film, hvis den havde turde fokusere kun på Viggo Mortensen og Lance Henriksen.

Konklusion:

Falling er en til tider spændende film, der desværre er langtfra perfekt. Men den bevidner om en spændende fremtid, med Viggo Mortensen som instruktør.