MovSer

All about movies and series

Fast & Furious: Hobbs & Shaw Fast & Furious: Hobbs & Shaw
For en der ikke har set noget Fast & Furious siden 2’eren, så var det meget overraskende at erfare, at den populære Fast &... Fast & Furious: Hobbs & Shaw

For en der ikke har set noget Fast & Furious siden 2’eren, så var det meget overraskende at erfare, at den populære Fast & Furious film-serie stort set er blevet til en blanding mellem Mission Impossible og Marvels superhelte film. Det sidste er måske mere tilfældet med denne spin-off film, da jeg kan forstå Hobbs & Shaw har fået et større fokus på humor, men undervejs i historien udfører de to helte også umenneskelige stunts, der ikke ville stikke ud, hvis de foregik i en superhelte film.

Aktion duo må redde verden

Som titlen også afslører, så følger vi de to karakterer fra tidligere Fast & Furious titler: Hobbs (Dwayne Johnson) og Shaw (Jason Statham), som må indgå et skrøbeligt samarbejde for at redde verden, der trues af en super-virus. De skal opspore en MI-6 agent, der er i besiddelse af den oprindelige virus-kilde, inden hun bliver fanget af den onde organisation Eteon, som planlægger at bruge virussen til at udrense dele af menneskeheden. Undervejs må vores helte både rejse jorden tynd, nedkæmpe et hav af fjender og udspille adskillige macho opgør imellem hinanden, der skal afgøre hvem af de to, der er mest badass. Oftest ved at svine hinanden til, eller demonstrere deres overlegne egenskab til at tæske skurke. Det er en komisk dynamik, der også bliver en smule langtrukken pga. den overdrevne macho drevne humor.

Shaws søster bliver også viklet ind i samarbejdet, og skal forsøge at holde de to fra at myrde hinanden. Hun virker som en god mediator og kan også sparke røv, men jeg synes hun virker bedst de stedet, hvor de ikke gør hende for fjollet, fordi det passer ikke med hendes etablerede baggrundshistorie. Hun har også fået en forfærdelig one-liner, som vi vender tilbage til 3 gange. Heldigvis bliver der brugt god tid på skurken Brixton (Idris Elba), der virker til at være en værdig modstander til vores helte crew. Hans motivation og baggrundshistorie er som sådan også spændende nok, men den var måske ikke nødvendig at gentage flere gange. Overordnet set er man heldigvis godt underholdt af enten aktion, macho humor eller den spændende skurk, så det er sjældent man når at tænke dybere over de enkelte elementer i filmen. Det er faktisk ganske godt, for flere ting hænger ikke helt sammen, og efterlod mig en smule undrende undervejs.

Instruktøren giver spin-off sit eget præg

Man kan se et stærkt fingeraftryk fra instruktøren (David Leitch), som både mærkes i den store mængde af humor, der hovedsageligt udspiller sig i rivaliseringen mellem de to hovedpersoner, og de velkoreograferet kampscener. Leitch har mange års erfaring som stuntmand og -koordinator, og har bl.a. Instrueret Dead Pool 2 og Atomic Blonde, så han ved bestemt godt, hvordan en stærk nævekamp skal sammensættes. Paradoksalt nok, seriens ophav taget i betragtning, så er filmens action-sekvenser med køretøjer ikke helt så stærk. Køretøjerne har længe været overdrevne, men sammensat med den meget hurtige klipning, og stunt-scenerne virker til at være lavet med enten digital baggrund eller touchup, så får de en uvirkeligt fornemmelse. Og det er virkeligt synd, når man tænker på, at Fast & Furious serien har et virkeligt godt stunt crew, som sikkert har lagt en masse arbejde i flere stunts, som her ligner CGI.

Jeg synes også, at det er et problem at Hobbs og Shaw minder så meget om hinanden. Vi starter med en intro, der fint illustrerer deres mange forskelligheder, men også deres store lighed, og de har da også lidt forskellige måder at kæmpe på, om end de begge løser det meste med næverne. Problemet er, at når de har deres macho skænderier, så kunne deres dialoger ofte byttes rundt, og det ville virke præcis lige så godt. Yderligere så virker de til at gennemgå præcis den samme rejse gennem filmen med nøjagtigt samme forløsning. De er ekskluderet fra deres familier, fordi de har gjort “det rigtige”, men det er familie ikke klar over. Der er ikke blevet gjort noget forkert fra deres side, eller de skal lære at leve med en karakterfejl. Det samme gør sig også gældende med relationen til skurken, som ellers bliver fremstillet en smule gråt gennem filmen, men ender med, at vores helte er fuldstændigt uanfægtelige. Vores helte kan godt have personligheder uden lammende midtlivskriser, men hvis de ikke har nogle svagheder overhovedet, så bliver de også uinteressante.

Konklusion

Der er flere ting, som ikke var helt i skabet, men mange af mine anker har ikke den store betydning, når man tager genren i betragtning – en stor, sommer action-film! Til trods for, at det ikke er min genre, så var jeg underholdt hele vejen, og det illustrerer blot, at filmen kunne fortsætte med at levere ny, letfordøjelig underholdning. Jeg er sikker på, at folk der er investeret i karaktererne vil være underholdt og Hobbs & Shaw har måske også en bredere appel end man skulle tro.

Spread the love

Christian

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.