MovSer

All about movies and series

Film Anmeldelse: Apples (CPH PIX Weekend) Film Anmeldelse: Apples (CPH PIX Weekend)
Den Græske filmindustri  Går En Spændende Fremtid I Møde Efter en meget skuffende start på filmfestivalen i København, så tog jeg lidt demotiveret afsted... Film Anmeldelse: Apples (CPH PIX Weekend)

Den Græske filmindustri  Går En Spændende Fremtid I Møde

Efter en meget skuffende start på filmfestivalen i København, så tog jeg lidt demotiveret afsted til Cinemateket for at se Apples. Men det var absolut turen værd, den græske film fejede benene væk under mig. Med sin historie om et epidemi ramt Grækenland, ikke med coronavirus, men pludselig hukommelsestab.

Filmen følger Aris, en mand som vågner op i en bus, uden identifikation og uden sin hukommelse. Han bliver indskrevet på et hospital, men ingen kommer og henter ham, enten har han ingen familie eller også har de glemt ham. Det fører til at han bliver sat på et opstart program, som skal give ham en ny start og lære ham hvordan man er menneske.

De Nye Græske filosoffer

Noget som kendetegner Grækenland er landets mange filosoffer, såsom Socrates, Plato og Aristotle. I dag er har vi fået skiftet dem ud med filmistruktører, fx Yorgos Lanthimos er en filminstruktør som de seneste år har slået benene væk under mig. Han har skabt film efter film, som revolutioner moderne filmkunst. Hvis du ikke kender til ham, så bør du tjekke følgende film ud: The Lobster, Dogtooth, The Favourite og The Killing of the Sacred Deer.

Apples er ikke instrueret af Yorgos, den er første feature film fra Christos Nikou, som har været instruktør assistent for Yorgos Lanthimos, men han har nu officielt har gjort verdenen opmærksom på sig selv. Men det var nu Yorgos Lanthimos, som startede mig min nysgerrighed omkring alt som kommer ud af Grækenland, Apples levede op til alle mine forventninger! Den serverer ikke nogen prædiken til dit ansigt og den er ikke selvhøjtidelig, den viser os bare en humanistisk scene og får os til at tænke.

En Ny Start

Temaet om at starte forfra i sit liv, er vidunderligt simpelt og rigt samtidigt! Rejsen som vi tager med Aris, igennem hans forsøg på at blive et velfungerende menneske, er humoristisk, sørgmodig, uskyldig, nostalgisk, uhyggelig, barnlig og poetisk. Du bliver som limet fast til lærredet, du kan ikke undgå at ønske det bedste for hans karakter. Han virker så skrøbelig, så hver dag i hans liv virker som store sejre og nederlag.

Filmen tager sin tid, den bruger masser tid i observation. Men scenerne har alle vigtige opgaver, de er alle perfekt sat op til at give publikum en chance for at forelske sig i Aris. Som endte med at være en de karakter, jeg har relateret mest til i moderne filmhistorie.

Dansen

En scene havde især stor effekt på mig, en aften siger programmet at Aris skal ud i nattelivet, ud på dansegulvet og prøve at have det sjovt. Scenen er absolut filmmagi, i et one-take hvor vi følger ham, fra at stå genert i hjørnet til at han danser frit. Scenen minder om en baby der tager sine første skridt, den viser en sårbarhed og et mod, som vi alle har stået med på et tidspunkt i vores liv.

Konklusion

Endelige lidt håb for filmverdenens fremtid, efter mange skuffende oplevelser på Cph film festivalen, så fik jeg endelig et af de mest friske og saftigste æbler fra filmverden.

Spread the love

Daniel

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.