Film Anmeldelse: Spider-Man No Way Home

Lad Os Alle Lige Tage En Dyb Indånding

Efter jeg har set No Way Home føler jeg ikke at jeg kan trække vejret, det er der to grunde til: Filmen tog oprigtig luften ud af mig og jeg må ikke ånde et ord om hvorfor! Det er en absolut fest af en film, med masser af overraskelser og fantastisk action, en vaskeægte popcorns film! Men lads os tage en dyb indånding og lige analyse, hvad vi så, det er jo trods alt mit job.

Jeg kan ikke anbefale den nok, denne anmeldelse har ingen spoilere, men hvis du har ikke har set filmen, så stop med at læse og se at om komme afsted!! Jeg har allerede planlagt at se den igen, kun fordi jeg også gerne vil se den med en fyldt sal! Ikke kun i en sal fyldt med filmkritikere, hvor gennemsnitsalderen er over 55. Men på trods af et meget konstruktiv publikum, så havde jeg en absolut fest, imens jeg så Spider-Man: No Way Home.

Martin Scorsese Havde Ret Og Hvorfor Er Det En Dårlig Ting?

Tilbage i 2019 kom en af de mest anerkendte filminstruktører i modvind, for sin udtalelse omkring Marvel film. Hvor han sagde de ikke var rigtige film, men mere føltes som en tur i en tivolis rutsjebane. Jeg synes her, at instruktøren har ramt sømmet lige på hovedet og jeg forstår ikke længere, hvorfor folk ser det som noget negativt.

Filmverdenen er meget anderledes i dag, en film KAN RENT FAKTISK føles som en rutsjebane tur og det er fantastisk for alle os, som ikke længere har maven til en tur i rutsjebanen! Marvel har i Spider-Man skabt sand underholdning, jeg fandt mig selv grine som et tiårig barn og juble over denne film. Det var som en tivoli tur som barn, en følelse som tidligere filmskabere kun har kunnet drømme om at skabe i deres publikum.

Jeg Havde Mine Tvivl!

Da jeg så traileren til denne film, så må jeg indrømme, at jeg hadede den med det samme. Hele konceptet præcenteret i traileren, hvor Peter sletter alles hukommelse, så han igen kan holde sin identitet hemmelig, virkede meget dum og ugennemtænkt for mig. Men filmen havde vundet en meget kritisk seer over, efter 10 minutter!

Jeg følte mig som jeg var et barn på en legeplads, som faktisk havde fantasien til at forestille mig, at det slidte træhus faktisk var et stort slot lavet af mursten. Da jeg gik ind til filmen, så troede jeg ikke længere Marvel kunne fange min interesse. Jeg troede vi havde noget højdepunktet med Endgame, men jeg kan glædeligt erklære, at vi har kun har set begyndelsen.

Hvad Kan Jeg Snakke Om?

Som sagt så er det ikke nemt at skrive noget omkring denne film, men lad mig sige dette: Den har ikke et eneste kedeligt øjeblik, den har det hele! Førsteklasses komedie, hjernevridende effekter, action scener med højt tempo og kvalitet. Den formår også at skabe en stor mængde medfølelse for dens karakterer, på trods af den har hele seks skurke, så formår den at balancere dem godt.

Og selvom der er øjeblikke hvor du bare må acceptere at de opfinder et nonsens videnskab sprog, så du ikke kan stille spørgsmål til det. Der er nogle underudviklede bænkevarmer skurke, som tydeligvis først skal bruges i tredje akt og nogle gange har manuskriptet en mere dum (fanservice) tilgang, i stedet for faktisk at give mening.

Men hvem går virkelig op i den slags? Jeg har stadig tænkt mig at se den igen, fordi sjældent har man set en så underholdende rutsjebanetur i biografen! En rigtig god visualisering af denne film, er billedet øverst i artiklen (MJ & Spiderman): Det bliver en vild tur, du vil flere gange har samme blik som Zendaya og du vil aldrig glemme din swingtur med Spider-Man: No Way Home!