Film Anmeldelse: The Farewell

Baseret på en rigtig løgn

The Farewell, er filmen som fortæller historien om en familie, som beslutter sig for samlet og lyve overfor deres bedstemor, omkring hendes kraftsygdom. Vi bliver fortalt historien igennem den syge bedstemors amerikanske barnebarn Billi, spillet af Awkwafina, i en rolle som vandt hende en golden globe.

Billi, som på trods af den store afstand, har et tæt forhold med hendes farmor. Hun er derfor meget imod løgnen som familien fortæller, hun går dog med til det efter hendes familie forklarer hende, at det er sådan de ønsker at håndtere det, men kan hun holde hemmeligheden?

Hvad er det rigtige?

Efter jeg havde set filmen, kunne jeg høre at meningerne var meget delte mellem publikum, hvad er filmens budskab egentlig? Er løgnen ond og selvisk fra familien eller er den det mest uselviske og gøre overfor deres elskede mor/farmor/svigermor mm? Billis amerikanske kulter, bliver nu sat op imod hendes kinesiske rødder og hvad er det egentlig som betyder mest for hende?

Jeg kunne mærke filmen også skabte mange spørgsmål og diskussioner i mig, hvad ville jeg gøre? Der var dog specielt en samtale mellem familiemedlemmerne, som vakte min interesse og gjorde mig forstående overfor deres valg. Igennem løgnen, så påtager vi os hendes lidelser, hun kan leve og vi lider for hende. Det er ikke en skudsikker begrundelse, men den vil skabe en god diskussion.

Smuk film med nogle huller

Der er ingen tvivl om, at dette er en smuk film, men man får aldrig rigtig lov til at lande med nogen af karaktererne. Den placerer os meget direkte ind i den kinesiske kultur, karakterernes konflikter, samtalerne er nogle gange lidt for ligegyldige og situationerne var for fremmedgjort, for at man rigtig kunne blive revet med i historien.

Jeg var ikke langt fra, flere af karaktererne bragte minder frem om min egen familie, men filmens opbygning er meget observerende, med diskret humor og så kommer der pludselige hammerslag af følelser. Selvom det er et tegn på en modig filminstruktør, så rammer filmen ikke helt plet, med nogle af dens tekniske valg.

Ude af balance

Det er som om, at der omstår en ubalance mellem komikken og dramaet, det er to genre som er meget svære at balancere og kræver en meget sikker instruktør. For en forholdsvis ny instruktør som Lulu Wang, er denne film et sandt budskab om en meget modig og spændende instruktør, bare ikke helt sikker i sit fag ENDNU, jeg glæder mig meget til, at se hvad hun finder på i fremtiden!

Noget der også er vigtig at huske, er at jeg også så folk græde i biografen, så for nogle er hendes rå stil, måske lige sagen. Det er noget jeg har elsket i andre instruktører, hvor de faktisk er bedre i deres tidlige karriere, fordi de er mere frie og uforudsigelige.

Komikere og Drama

Der er noget ekstra stærkt ved, at se en komiker i en dramatisk rolle. Det som om de altid er ekstra sårbare, eftersom de har haft jokes som ekstra sikkerhedsnet, derfor står de nu dobbelts så udsatte/sårbare/åbne, i forhold til en dramatisk skuespiller. Vi ser det især med komikere som Robin Williams og Jim Carrey, som giver os fantastisk skuespil i film som Good Will Hunting og Eternal sunshine of a spotless mind.

Jeg er derfor stor fan af valget af Awkwafina, som hovedrolle i dette drama. Hvor hun virkelig beviser teorien om den ekstra sårbare komiker, som lægger humor sikkerhedsnettet væk, lader sig selv være ærlig og sårbar for øjnene af os. Det var dog åbenbart noget som instruktøren Lulu Wang skulle overbevises om, eftersom filmen er baseret på hendes egen historie. Awkwafina, der optil da mest var kendt som komiker, bla for sine rap sange, overbeviste dog Lulu til sidst.

Hvis du kan lide The Big Sick, Så giv The Farewell en chance.

Begge film viser en fremmedkultur møde den amerikanske, hvor The Bick Sick håndterer romantik, ægteskab, familie og religion. Så tager The Farewell mange af de samme emner op, dog i en meget mere underspillet tone og med en mere diskret humor.

Konklusion:

Måske er meningen med filmen, at der ikke er nogen nogen perfekt måde, at håndtere døden på. Vi kan blot gøre det vi finder rigtigt, leve vores liv og måske endda håndtere den med lidt humor.