MovSer

All about movies and series

Filmanmeldelse: Erna i krig dufter ikke særligt godt, men det er heldigvis meningen. Filmanmeldelse: Erna i krig dufter ikke særligt godt, men det er heldigvis meningen.
Trine Dyrholms Erna er endnu en sejr, i måske hendes bedste film nogensinde der får Hævnens Oscar fest til at virke som lysår siden.... Filmanmeldelse: Erna i krig dufter ikke særligt godt, men det er heldigvis meningen.

Jeg har aldrig været i tvivl om Trine Dyrholms talent, men endnu har FILMEN for mig manglet.

Denne syntes jeg vi har fået nu med Erna i krig, for selvom Dyrholm har medvirket i fine film som Festen, En kongelig affære og sidste års Dronningen, har hun for mig stadig manglet en personlig DEFINITIONS film man vil huske længe efter hendes stjerne en dag slukkes. Hendes rolle i Erna i krig er en film jeg vil huske længe.

Under 1. verdenskrig var der mange sønderjyder, som var blevet indkaldt til den tyske hær pga. Sønderjyllands placering i det tyske rige. Man mener, at op mod 4.000 dansksindede sønderjyder mistede livet på tysk side. Endvidere mistede 722 danske søfolk og fiskere livet, når de stødte på miner udlagt i bl.a. Nordsøen eller blev sænket af tyske ubåde. Det er under disse tragiske danske kapitler, at filmen om den fiktive englemagerske Erna Jensen udspilles.

Vi er i Sønderjylland under Første Verdenskrigs sidste år: 1918, hvor englemagersken Erna Jensen(Trine Dyrholm) fra Bramstrup, lever et simpelt liv med store drømme om at åbne sin egen smørrebrødsforretning. Hun er rejst med sin ikke for begavede adoptivsøn Kalle til Flensborg, fordi han er indkaldt til tysk krigstjeneste, hvilket kun vil slå ham ihjel. På vej væk fra kasernen i Flensborg hjælper Erna en ung dansksindet soldat, der deserterer. De to bytter tøj og identitet og Erna lader sig indrullere i Reserveregiment 86 som ’Menig Julius Rasmussen’. For hvis Kejseren kan bruge én som Kalle, så kan han også bruge Erna, mener hun. Ernas drastiske beslutning får dog store konsekvenser for alle omkring hende, i særdeleshed hos mændene. Og er hendes hjerte stort nok til at redde “hele” verden?

“Her udviser vi god tysk moral!”

Filmen er bygget over Erling Jepsens roman ”Erna i krig” som udkom i 2018. Bogen var delvist selvbiografisk og er nu flot filmatiseret af Henrik Ruben Genz, der tidligere har filmatiseret Erling Jepsens Frygtelig lykkelig og Undskyld, jeg forstyrrer. Så den gode opskrift er altså igen en fin cocktail, der nu kan sprænges op, men husk at filmen er “undfanget” som en bogformsfilmatisering, hvis Ernas rolle i krigen forekommer urealistisk for seerne.

Rent visuelt udviser filmversionen dog et markant stemningsskifte, hvor der i de tidligere filmatiseringer var plads til både lun humor og sjove grin. Her er humoren gjort til en overlevelsesteknik i de flotte og næsten 3-D “duftende” krigsbilleder af kinematograf Jørgen Johansson, der får os overbevisende henlagt til en næsten glemt tid for 100 år siden.

Man følger i filmen spændt “kærlighedsmartyrinden” i Ernas skikkelse, der blæser “skyttegravsblomster” op omkring det mandelige klientel, der som et uønsket barn – “sådan noget går i arv”-, lyser op i de snaskede, fluebefængte og forrådnede skyttegrave. “Jeg er ikke nogens kone”, siger hun stolt, mens hun laver kærlighedspandekager fra troppens sidste vandration.

´Erna i krig´ rammer også vellykket sin knugende tone, når Erna fortæller “sønnen” Anton, at hun aldrig ønskede børn, for ”hvad nu hvis det blev en pige”. Kvinders hårde vilkår behandles fint gennem både eksempler som det, men også gennem mere direkte metoder som de portrætterede voldtægtsforsøg og perverterede blottelser, Erna udsættes for som ene kvinde blandt en hær af livsafmagtende og kærlighedshungrende mænd.

Trine Dyrholm bærer den eneste kvindelige rolle i filmen med stolt patos og med hjertet forrest, i en mandsdominerende verden hvor de daglige voldtægtsforsøg og rottebefængte skyttegrave udgør Ernas “hverdag”. Dyrholm henleder med sit sikre spil visioner til en fordansket udgave af Fellinis Giulietta Masina, hvilket jeg ikke kan stjernekaste større.
Mændene omkring hende er også alle glimrende i deres roller, hvor Ulrich Thomsens Meier, på en gang militant og stålsat, ligeså hurtigt kan falde grådkvalt sammen som en blodtørret karklud. Endnu en fin opvisning. Anders W. Berthelsens Anton er Berthelsen i “Greatest hits” mode, hvilket passer fint ind i historien som Ernas kommende store kærlighed.

I starten af året fik vi Sam Mendes mesterlige 1. Verdenkrigsdrama ”1917”, som var en fejende, flot, forrygende og fortættet filmoplevelse. Erna i krig er måske ikke det samme tekniske mesterstykke, men jeg holder mere af persontegningerne.

“Vi er kvæg på vej til slagtning!”

Der er meget langt fra Basserne og Piger i trøjen, til denne visuelt internationale krigsmarch, der fortjener et stort publikum.

Filmen bliver i dens markedsføring forsøgt solgt primært med kvinderne for øje, hvilket er synd da filmen vitterligt er “herre” god.

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.