Filmanmeldelse: Everything Everywhere All at Once

Daniel Kwan og Daniel Scheinert, bedre kendt som ‘the Daniels’, er tilbagevendt som instruktørere og forfattere på deres første film sammen siden ‘Swiss Army Man’. Af nyere tid, var duoen bag kameraet til afsnit af ‘Awkwafina is Nora from Queens’, hvor de også har hamstret talent fra, til deres meget bizarre og ambitiøse sci-fi dramady med højoktan kung-fu, opfindsomme komiske stunts, og endeløse kameratricks i unik visuel overflod. 

I ‘Everything Everywhere All at Once’ bliver Evelyn Wang – en aldrende og usandsynlig helt – opslugt i et interdimensional eventyr, hvor hun alene skal redde al virkelighed ved, at tappe ind i parallelle alternativer af sig selv fra andre universer, og i “I know Kung Fu”-stil, øjeblikkeligt kunne tilegne sig nye færdigheder. Når Evelyn ser ind i sine andre selv, opsluger hun samtidig deres minder, hvilket får hende til – imens hun bekæmper en omnipotent trussel – at stille spørgsmål til egen eksistens, og de valg der har ledt hende ned i en blindgyde, i hvad der introduceres som et skrøbeligt familieliv, og ubetydelig skæbne.

Hvad nu hvis…?

Konceptet af et “multivers” er efterhånden blevet til et Hollywood-gimmick (på godt og ondt), og af senere tid populariseret af superheltefilm som ‘Spider-Man: Into The Spider-Verse’, ‘Spider-Man: No Way Home’, og i denne samme måned med ‘Doctor Strange In the Multiverse of Madness’. Hypotesen om mulige parallelle universer kan være en mundfuld, og for de uindviede, være desorierenterende, men ‘Everything Everywhere All at Once’ forklarer sit multiverse i bogstaveligt talt en elevator pitch der klister sig fast. Evelyn Wang lever ikke sit liv uambitiøst, men hun gives ikke muligheden for, at kunne gøre mere ved sin tilværelse. Hendes familie er meget afhængige af hende, og selvom det er uden beklagelse, vil der altid eksistere et “hvad nu hvis jeg blev sanger” eller “hvad nu hvis jeg var blevet i Kina”. Disse afgrene udforskes i Evelyns parallelle liv, og de spryder af kreativitet og originalitet. Man har sjældent set lignende, på trods af den aktuelle ‘multiverse of madness’-konkurrence i biograferne, der bare ikke kan følge med ‘the Daniels’ fantasifulde eventyr.

‘Everything Everywhere All at Once’ er fyldt med uendelig muligheder fra dets multivers, men fortæller også en parabel om, at det univers vi har er det eneste vi har – og det bør være helt okay. Filmen tager de bedste idéer fra tankeeksperimentet, fremhæver en humor i menneskets personlige eksistentielle kriser, og gør temaet samtidig underholdende, i en historie der udfolder sig med overraskelser og uforudsigeligheder. Selvindsigten går ikke tabt, og med flere iterationer af karaktererne, giver filmens iscenesættelse også castingen en alle tiders mulighed for, at vise deres talents rækkevidde.

En kulmination af Michelle Yeoh

Michelle Yeoh er på sit 39. år som skuespiller peaket endnu engang, og tager rollen som Evelyn Wang med storm, som var det en afspejling af det bedste fra hendes imponerende karriere. Hun tager alle de skøre udfordringer ‘the Daniels’ kaster efter hende, svinger med hele kroppen og rammer konsekvent lige på, med en rørende kinesisk immigrant, der kæmper på tærsklen af et forspildt liv. På etagen over det vaskeri hun ejer, lever hun som datter til en stor mundfuld af en far, mor til en datter vis seksualitet hun har svært ved at acceptere, og hustru til en mand der aldrig opfylder sit potentiale. Eventyret er tragikomisk i sin skøreste form, og imens formår Michelle Yeoh aldrig at tabe masken i mængden af latterlighed, hvilket gør den 2 timer lange rutsjetur både underholdende, stemningsmættet og hjertevarm. 

Assisterende, men på ingen måde i skyggen af Yeoh, spiller 80’er-barnestjerne Ke Huy Quan husbondrollen Waymond Wang, og balancerer fintunet de hyppige persona skift, når han omvendt overtages pludselig af et jeg fra et andet univers. Det er med overraskelse hver gang, og Quan viser sig til, at være et utappet talent selv på sine midaldrende dage. Sidekørende, giver legenden James Hong et morsomt portræt som en uhåndterlig forvirret far, og lægger tilpas byrde på sin datter i begge multi-versioner. Stephanie Hsu, som datter, har en direkte linje til Evelyns omsorg, og hun gør det med flamboyante teater, men også med en seriøsitet der giver eftertanke til filmens selvransagende parabel.

Som antagonist til ‘Everything Everywhere All at Once’, har Jamie Lee Curtis masser af spark tilbage i sig som Deirdre Beaubeirdra, der som en vragkugle performance, tæsker sig kompetent igennem de fysiske stunts. Man ikke skulle tro, hun længere havde det i sig, men Jamie viser sig aldrig opgivende, og fremstår ligeså faretruende som hun er elskelig at fordrage. Hun er højtråbende, usympatisk, og gør alles hverdage værre – symbolsk portrætteret som skattevæsnet.

Årets multiverse kultfilm

‘Everything Everywhere All at Once’ står som et monument og hyldest til Michelle Yeoh, og hendes lange karriere. På sin 2 timers spilletid, takles eksistentiel krise med tankeprovokerende humor, stilfuld filmmagi, scenestjælende præstationer i et forfriskende vindstød til en genre der ellers domineres af tegneseriehelte. Filmen er uendelig opfindsom, tigger om gensyn, for det går rigtigt hurtigt, og har kun en udstrukken sentimentalitet i filmens konklusion der føles 20 minutter for lang, som tynger på helhedsoplevelsen. Alligevel skiller ‘Everything Everywhere All at Once’ sig ud af mængden, og er en af årets must-see filmoplevelser.