MovSer

All about movies and series

Filmanmeldelse: Med `Lille sommerfugl´ viser Søren Kragh-Jacobsen, at han stadig elsker os danskere med vores evindelige problemer og traditioner. Filmanmeldelse: Med `Lille sommerfugl´ viser Søren Kragh-Jacobsen, at han stadig elsker os danskere med vores evindelige problemer og traditioner.
Med ´Lille sommerfugl´ prøver Søren Krag-Jacobsen for første gang nogensinde at instruere nogle personer og skuespillere på sin egen alder. Er han "endelig" blevet... Filmanmeldelse: Med `Lille sommerfugl´ viser Søren Kragh-Jacobsen, at han stadig elsker os danskere med vores evindelige problemer og traditioner.

73-årige Søren Kragh-Jacobsen er lidt af en hjørnesten i dansk filmhistorie, og selvom han måske ikke i både ind- og udland har hans Dogme-brødre Thomas Vinterberg og Lars Von Triers samme kunstneriske agtelse, har hans fintfølende menneskelige forståelse for “Danskeren” i generationer indprentet sig hos den gængse danske biografgænger.

Han er den af de originale Dogme-brødre der filmdebuterede tidligst, nemlig i 1978 med ungdoms-landeplagen `Vil du se min smukke navle?´, og voksede man op i den tid vil hans navn, sammen med folk som Poul Nesgaard og Kim Schumacher, have stået for en vigtig del af det danske børne-/teenagevæsens opvækst.

Søren Kragh-Jacobsen er i sine film en ferm mester, specielt gennem tosomhedens sprog, at genskabe de følelser og konflikter to mennesker står med overfor hinanden. Med dyb kærlighed og respekt, men med de ligeledes godt gemte former for intime hemmelighedskræmmerier vi alle sammen går og gemmer på.

Dette er også styrken i hans nyeste film ´Lille sommerfugl´, hvor han udover instruktion også fungerer som manuskriptforfatter.

Kender du det?

Vi er i filmens kernehistorie inviteret indenfor hos den stolte forandringsresistente svineavler Ernst(Jesper Christensen) og hans livsledsagerske Louise(Karen-Lise Mynster)´s guldbryllup i det lokale forsamlingshus i Hersnap nord for Kerteminde. Her ulmer “Danmark” stadig fuld af Dansk top musik, Odense pilsnere og “stolte gamle familie traditioner”. Men under overfladen bages tragedien, for Ernst er i hemmelighed ved at gå konkurs med gården og kun de “nærmeste” som banken, hans nevø og hans ungdomsven Henning(Finn Nielsen) kender til sandheden. Kan det holdes hemmeligt til efter guldbrylluppet, specielt overfor Louise og vil flere skelletter falde ud af familieskabet på dette værst tænkelige tidspunkt? Filmen har nu premiere i landets biografer, hvis du vil finde ud af det.

Det er i år præcis 45 år siden at Søren Kragh-Jacobsen sang om at holde Monas hånd i landeplagen ´Kender du det?´, og i en lang årrække har hans fortællinger primært fokuseret gennem børn og unges problemstillinger. Men med ´Lille sommerfugl´ prøver han for første gang nogensinde at instruere nogle personer og skuespillere på sin egen alder. Er han “endelig” blevet voksen eller er det en hyldest til hans forældregeneration?

Det har i år forekommet mig besynderligt at film som ´Druk` og ´Retfærdighedens ryttere´ primært er blevet markedsført som renskurede komedier, når de gennem historiens grundlæggende fortællinger primært fokuserer på dramaet. Ligeledes er ´Lille sommerfugl´ så afgjort et stort drama. Bevares, der er komiske øjeblikke, men har man set traileren er de fleste “gags” allerede afsløret der.

Festen med Regitze?

Søren Kragh-Jacobsen må have skulet til Morten Arnfreds ´Der er et yndigt land´(ikke kun med sang/filmtitlen for øje), Thomas Vinterbegs ´Festen` og Kaspar Rostrups ´Dansen med Regitze´, for blander man de tre, har man en fin slægtsberetningsfilm “nedkogt” til ´Lille sommerfugl´.

Der blændes i filmen op for “erindringsbilleder” fra dengang parret var det “unge par”, gennem gamle filmklip fra film som `Verden er fuld af børn´ fra 1980 og ´Sofie´ fra 1992, hvor både Jesper Christensen og Karen Lise-Mynster medvirkede i unge forelskede udgaver. Gennem disse gamle filmklip bliver vi “belært” om det nu aldrende ægtepars ungdommelige lykke. God teknik i øvrigt.

Vi bliver i `Lille sommerfugl´ “fortalt” at man bliver “gift med traditionerne” med alle de glæder og sorger dette nu bringer. Det er dansk, men er det dejligt?

Filmens Louise siger på et tidspunkt i filmen: “nu går jeg ind og smiler”, og vi bliver på denne måde mindet om at traditioner er først, følelser næst. Så er det jo godt at vi kan skylle det hele ned med hvidvin som der vises, eller som køkkendamen Ruth(en altid formidabel Tina Gylling Mortensen) siger: “meget kan reddes med en god hønsesalat”.

Så vi skal altså spiddes lidt vi “kære” danskere, med al den jalousi, bitterhed, utroskab og småracisme der ligger og simrer under den lune flæskesteg. Er danskheden på vej ud? I filmens slutning kommer svaret muligvis.

Søren Kragh-Jacobsen har med filmen skabt en fin og lettere besk kommentar til danskheden, men den flytter ikke noget synderligt, sammenlignet med måske hans bedste nemlig ´Mifunes sidste sang´, som dengang så fremad modsat tilbage.

Som det jo efterhånden – ganske berettiget – er kutyme at gøre i danske film, vil jeg også hylde vore fine skuespillere.

Hovedrolleindehaver Jesper Christensen har siden Per Fly comebacket, udvist store filmmirakler og rollen som den indadvendte, brovtende og småracistiske svineavler Ernst, rokker ikke ved troværdigheden. Men man må jo nok se i øjnene at Jesper Christensen HAR toppet og figurerer han på rollelisten ved man efterhånden hvad man får. På super godt og mindre ondt.

Karen-Lise Mynster skal sørge for at hjertevarmen trænger ind, ikke bare til sin stædige husbond Ernst, men også til filmens publikum og det er noget hun får os mærke. Men birollerne er bestemt ikke noget at kimse af. Mest bemærkelsesværdig er ´Klovns´ Mia Lyhne som svigerdatteren Lis, der knugende og meget bevægende i flere scener, spiller sin karakter helt derud hvor det gør ondt. Det gør det også på os og i Søren Kragh-Jacobsens ferme instruktion kommer vi HELT tæt, hvilket klæder filmen. Jeg vil også gerne rose birolle veteranen, 83(!!!)-årige Finn Nielsen, der bidrager med et varmt og synligt venskab til den faktisk ganske heldige Ernst.

Festscenerne er fine, men filmen køres mest sikkert når intimiteten udleves gennem to skuespillere og det er stadig her Søren Krag-Jacobsen er bedst, uanset om personerne hedder Ivan og kranføreren Ole fra ´Gummi-Tarzan´ eller Liva og Kresten fra ´Mifunes sidste sang´.

Alt i alt er `Lille sommerfugl´ ikke en film der vil stå højest i humanisten Søren Kragh-Jacobsens “oeuvre”, men en fin lille perle, der sagtens “bare” kunne have stået som en tv-produktion. Men lidt har også (dagens?) ret.

Det er i øvrigt kun anden gang at Jesper Christensen spiller med hos Søren Kragh-Jacobsen, første gang var som modefotograf(!!!) i ´Vil du se min smukke navle?`. Lidt af en kontrast til rollen som vrissen svineavler!

Vi “slutter af” med denne Giro 413 “klassiker” med Bjørn Tidemand, for ligesom at komme i rette “stemning”:

Sangen indgår naturligvis i filmen med Hammond orgel og det hele, men det er også navnet på en lille gris.

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.