Filmanmeldelse: The Batman

‘The Batman’, skrevet og instrueret af Matt Reeves, har i hovedrollerne Robert Pattinson som Bruce Wayne (Batman), Zoë Kravitz som Selina Kyle (Catwoman), Paul Dano som The Riddler, og medvirkende Jeffrey Wright som James Gordon, Andy Serkis som Alfred, og Colin Farrell som Penguin.

Med en ny inkarnation af Batman, søsættes endnu en reboot og solofilm om den kappeklædte hævners kamp i den korruptions- og kriminalitets-betændte metropol Gotham. I filmen er han blevet til en urban legende, og rumstere gaderne i Gothams nætter på sit andet voldsomme år som Batman. Byen og dens politi har ikke taget selvtægteren til sig endnu, men han har fundet sig en ven i Gordon, og sammen skal de løse en seriemorders kryptiske gåder, som efterlader et spor af myrdet nøglepersoner i Gothams elite.

Batman Noir

Med sin lange spilletid på næsten 3 timer, er det en personlig triumf for Matt Reeves, at fastholde opmærksomheden, men det er sjældent på vippen af sædet. Neo-noir i ånden af David Finchers mærkevare, og stilfuld uden at tage ekstreme friheder, er ‘The Batman’ en fryd for sanserne, men i en sjælløs eksekvering der bruger tidligere film om Batman som facitliste. Det er især i filmens temaer om arvesynd, korruption, og terrorisme, at det hele er oplevet før – og mere raffineret. Derfor har det været op til filmens ensemble, at opløfte ‘The Batman’ hvor plottet – som utilsigtet udfolder sig som en thriller fra 90’erne – ikke formår.

Talentfulde Robert Pattinson er en af nutidens mest alsidige og selvudfordrende skuespillere. Ikke nok med, at han har kunne undslippe sin Twilight-berømmelse med en rig portfolio af film siden, så har han også konsekvent stjålet rampelyset i selv biroller. Det er en skam, at Pattinson så efterlader Batman og Bruce Waynes dualitet uudforsket, og underspiller begge så monoton. Lange manérismer, tårevædede blikke, og en hviskende Batman-stemme, higer efter kompleksitet, men det er med fattig tilstedeværelse. Pattinsons portræt af begge er et hylster. Det er i sine actionsekvenser, at man får noget at føle, men det er indebrændt vrede i korte spurt.

Med meget på spil, er der mere at finde hos Zoë Kravitz og hendes nymfe-portræt af Selina Kyle. Hendes baggrund er flettet ind i personlig intriger, og hun er målsøgende, hvor resten er svarsøgende. Hun er beroligende, og fascinerende modsat Pattinson. Dog er den iscenesatte romance i mellem hendes Selina Kyle og Batman – omend ikke forceret – blot karismatisk kemi. Det er en skam, og man fristes til at tænke, om det ikke også var unødvendigt i plottets store omfang. Både Jeffrey Wright og Andy Serkis gør som forvent i disse ikoniske roller, men aldrig noget udover det sædvanlige. De driver plottet fremad.

Det er i sine fund af Paul Dano og Colin Farrell som karrieredefinerende skurke, at filmens casting virkelig brillierer. The Riddler er en incel-orkan der vrider filmens stemning til det ubehagelige, udfordrer Batmans eftermæle, og stiller store spørgsmål til hvad mere Batman kan være. Desværre er det er meget sent inde i filmen, og dette tema drukner i det igangværende plot. I kontrast er Pingvin direkte, fjoget og helt igennem elskelig. Colin Farrell har transformeret sig til det uigenkendelige, og sælger Pingvin påny og som sin egen. Han er en skamløs oplevelse, et unikum, og fylder ud hvor andre ikke magter. 

Michael Giacchino, som også leverede musik til de stemningsmættede trailers, udstrækker samme homogene melodier henover filmens soundtrack. Halvvejs inde bliver det kedeligt, og musikken virker opgivende mod slutningen af filmens lange spilletid. Et mere mangfoldig lydlandskab ville have komplimenteret en ellers sømløs cinematografi, og dens lækre indpakning.

En Batman uden vinger

Matt Reeves leverer vanligt en kompetent film, men i sin fortolkning med Robert Pattinson, og som kollage af tidligere Batman-film, står ‘The Batman’ i skyggen af dem, og ikke på deres skuldre. På sigt vil filmen nok ældes bedre, men det er helt afhængigt af, om en efterfølger kan føre Batman ud på et uset landskab. En klovnagtig tease i filmens sidste scener tyder dog ikke på det.