Filmanmeldelse: Undtagelsen

Den her film gjorde mig vred!

Undtagelsen er en dansk thriller omkring 4 kvindelige kollegaer på et arkiv, Iben, Malene, Camilla og Anne-Lise. På kontoret holder de andre Anne-Lise udenfor, de bagtaler hende og ignorer hende, indtil de en dag modtager nogle meget truende emails, straks falder deres mistanke på den kollega, som de mener er syg nok til at kunne finde på det. De har dog også flere mistænkte for truslen, blandt andet de mennesker, som de igennem deres arbejde har skrevet om.

Sjældent har en films karakterer gjort mig så vred, som hovedkaraktererne i denne film gjorde mig, filmen er fuld af uretfærdighed, sladder og bevidst ondskab. Mit had til dem kom til så høje ekstremer, at jeg måtte stoppe mig selv fra at juble, et tidspunkt i filmen hvor vi ser nogen få deres hævn.

Filmen er så fuld af spydighed, mobning og uretfærdighed, at det kan gøre en vred og næsten syg af frustration.

Er vi alle Psykopater?

Et af filmens store emner er ondskab, dens historie og hvad der er med til at gøre mennesker onde, heraf ser vi referencer til holocaust, borgerkrig, folkedrab, mordere og deres psyke. Hele vejen igennem stilles der spørgsmål til, hvad er motivationen for ondskab, hvorfor gentager historien sig og er vi selv istand til at udføre samme ondskab?

Her må jeg sige, at filmen gør et fantastisk job, ved at få sit publikum til at mærke oprigtig had og ønske skade på nogle af karaktererne. Hvis filmens formål, er at få sit publikum til at forstå hvad der kan gøre mennesker onde, så rammer den plet.

Sidse Babett Knudsen

WOW, Sidse Babett Knudsen spiller rollen som den upopulære kollega Anne-Lise, som bliver mistænkt for at have sendt de truende emails til kollegaerne. Hun spiller en birolle, men hun stjæler hele showet i denne film. Jeg havde så meget medlidenhed med hende, at hun ikke kunne gøre noget forkert.

Vi ser hende blive mobbet på sin arbejdsplads, samtidig med at hun skal vise styrke i hendes familieliv som kone og mor. Det er en spændende og  virkelig kompleks karakter, som igennem hele filmen bliver sat på prøve.

Mest ulidelige hovedkarakterer

Nu må jeg tale lidt om Iben og Marlene, spillet af Danica Curcic & Amanda Collin. Disse to karakterer trykkede på alle mine knapper og tændte et had i mig, med god karakterbygning! Deres selvhøjtidelighed, deres opførsel overfor hinanden og menneskerne omkring dem, gør det så ironisk, at de igennem filmen skriver om netop menneskers ondskab.

Specielt Amanda Collin, spiller rollen som Marlene perfekt. Det kan godt skræmme mig lidt, at hun er så god til at spille manipulerende kvinder, som hun også gjorde i 2017, med filmen En Frygtelig Kvinde.

Din lidelse retfærdiggør ikke enhver opførsel

Det virker dog nogle gange som om filmen prøver lidt for meget, at gøre Iben og Malene sårbare med sygdom og trauma, hvilket de virkelig også bruger som undskyldning mange gange. Her begynder filmen og fejle lidt for mig, eftersom den bruger masser af tid på, at vise hvor meget de lider. Desværre følte jeg ingen medlidenhed med dem, deres lidelser er på ingen måde en undskyldning for deres forfærdelige opførsel!

Stemning og stil

Vi danskere elsker den Cello! Filmen formår at holde spændingen oppe og historien interessant 80 % af tiden, med dystert musik og mørke emner. Samtidig med at den håndterer karakterernes syner, ønsker og drømme på en meget spændende og kreativ måde, der bliver flere gange vist visuelt, hvad der føles og tænkes. Nogle gange kan denne fortæller metode dog virke lidt malplaceret og mere underlig end effektiv og gribende.

Udover det, så er filmen utroligt medrivende, fik mig flere gange til knytte næverne og stoppe mig selv fra råbe af skærmen, fordi jeg blev så revet med af karaktererne.

De komplekse kvinder og mændene

Der hvor filmen kan virke lidt kedelig, er når det kommer til de mandlige karakterer. De virker generelt meget malplaceret i filmen, de bruges for det meste til, at være forhandlingspunkt eller trøst mellem de kvindelige karakterer. Det gør filmen lidt uvirkelig, at alle mændene bare virker som enten træmænd, nikkedukker eller budbringer af et enkelt budskab som instruktøreren gerne vil fortælle.

Der udspiller sig blandt andet, et trekantsdrama om en karakter som hedder Gunnar, spillet af Magnus Krepper (Dronningen). Hele hans tilstedeværelse i filmen virker unødvendig, eftersom han er uden motivation. Han er bare en hund, som går derhen, hvor han bliver tilbudt et kødben.

Afslutning

De sidste 20 % af filmen, bliver desværre lidt for meget. Der bliver kastet en masse twists, action og karakterer ind på meget kort tid, som gør at spændingen forsvinder og resultatet er, at afslutningen desværre bliver lidt ligegyldig og flad.

Så alt i alt en spændende dansk Thriller, dog med sine fejl.