MovSer

All about movies and series

Frost pigerne Anna og Elsa får aldrig forfrysningerne til at smelte. Frost pigerne Anna og Elsa får aldrig forfrysningerne til at smelte.
Frost 2 minder mest om en obligatorisk nødvendighed frem for en fuldtræffer, selvom vi ikke lander på en skuffelse. Frost pigerne Anna og Elsa får aldrig forfrysningerne til at smelte.

TheMovser anmelder “Frost 2”:

I den klassiske Disney film “Junglebogen” fra 1967, bliver der som bekendt sunget: “Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige”.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på denne sang efter jeg har fået set anden del af Disneys kolossale dunder succes: “Frost” fra 2013. For historien og nærværet er lidt svært at finde og det er vel det elementært nødvendige?

$1,274,219,009 millioner dollars hev den første “Frost” ned i foret hos det i forvejen bugnende succes selskab Disney, og satte dermed rekorden for den mest succesrige tegnefilm nogensinde.

Så naturligvis skal suppe benet da koges videre. Men har historien grobund nok til en efterfølger og hvor i alverden er resterne fra H.C. Andersens idéoplæg fra “Snedronningen”?

Historien, hvor den end er:

Den seksuelt usikre Elsa får igen, ligesom i forgængeren “Frost”, skabt problemer for sig selv og Tundra folket. Hun får med sin lidt ustyrlige magi vækket naturens ånder: luft, ild, vand og jord til at vende sig mod den ellers harmoniske hverdag i Arendal.

Men Elsa må følge sine “stemmer” og hun må løse sine indre og ydre mysterier, uagtet sine omgivelsers livsførelser. Sammen med Tundra folket og de gamle kendinge fra første “Frost” film: søsteren Anna, Kristoffer, Olaf og rensdyret Sven, bliver vi taget med på en rejse til Tundra skoven, hvor forandringer findes og hvor vand har hukommelse.

Men får vi mon svaret på hvor Elsa fik sine kræfter fra, og får Kristoffer mon lov til at synge en sang i bedste “boyband” stil til Anna?

Business as unusual eller “knyttet sammen i kærlighed” floskler?

Det var med store forventninger for Disney fans da “Frost” fik premiere i 2013, for den var baseret på  H.C. Andersens måske mest beundrede og elskede eventyr: Snedronningen.

Her var der virkelig mulighed for en RIGTIG klassiker i stil med “Pinocchio” og “Snehvide og de syv små dværge”. For original historien er jo episk flot og bjergtagende smuk, som selv vores egen dronning jo er blevet bekendt med.

Men desværre, ligesom med “Den lille Havfrue” fra 1989, blev vi spist af med en, omend glimrende storcenter version af original eventyret, noget kødfattig version af national digterens originale visioner.

Walt Disney himself ville nok ikke have været helt stolt over resultatet, men pengemaskinen har til gengæld sejret, vil vi her på TheMovser tro.

Disney har jo ellers på det seneste været inde i en stime af rigtige gode “klassikere” nemlig: “Big Hero 6” fra 2015 og de to 2016 film: “Zootropolis” og “Vaiana”. Den første “Frost” var mere “so-so”, så derfor er det ekstra ærgerligt at “Frost 2” ikke har mere i ærmet.

Vi kommer ikke rigtigt tæt på karaktererne, historien er underligt “opslagstavle” agtigt, uden at binde enderne overbevisende sammen og hvorfor er det egentligt, at vi skal være vidne til historien?

Vi er bare med, for vi har jo selv indløst billetten, selvom vi naturligvis bliver forklaret at vi skal passe på naturen – igen!.

Det er nu ikke fordi at “Frost 2” er dårligere end den første, den virker bare ikke mere nødvendig end at “vi skal have fyldt juleferien ud med en “Frost 2″, for så kan vi sælge masser af merchandise til alle de søde små piger, de næste tre-fire generationer”- nødvendighed. “Se det er ganske vist”, ville vores store digter nok have formuleret den.

Èen af grundene til den første “Frost”s massive succes, var uden tvivl Demi Lovato´s GIGA hit “Let it Go”, der nok har spoleret flere familie sommerferier end hvad godt er.

Sangene i “Frost 2” har ikke den samme kommercielle tilgang, så repeat knappen vil nok få et større lag støv denne gang. Kun Panic at the Disco´s “Into the Unknown” syntes at efterlade lidt minder. Det er også denne sang der bliver sunget omkring Elsa’s usikkerhed, både omkring sig selv, men også om sin spirende(dog Disney skjulte!)seksualitet.

Om man kan lide den “sjove” bi-karakter Olaf er en smagssag, men han bliver dog aldrig “Jar-Jar Binks” irriterende. Der er i øvrigt mere af ham efter rulleteksterne, så spar på popcornene!

Et teknisk vidunder:

Det er muligt at jeg som anmelder brokker mig lidt og virker lidt “frossen”, men rent teknisk har jeg ikke en eneste finger at sætte på selve Disney teknikken.

“Frost 2” er bjergtagende flot, med dens “Avatar” og “Ringenes Herre” lignende landskaber.

Visualiseringen er helt i top, man kan tydeligt se at det er en Disney “million of dollars” produktion og ikke et Nickelodeon tv-produkt.

Specielt Elsa’s ture på vandheste, er tryllebindende “wow” underholdning!

Skal der så endnu engang lægges penge i Disney´s milliard industri?

Ja for husfredens skyld, er der nok ingen vej udenom. “Frost 2” er stadig en hyggelig Disney krammer midt i et fortravlet storcenter, 1. juledag.

Bliv dog ikke overrasket, hvis du ikke finder mandlen i din biograf oplevelse!

“Frost 2″´s verdens omsætning ligger pt. på $1,107,116,922 dollars, så den har nu forlængst slået bla. “Joker”, og er altså lige ved at banke lillesøster “Frost 1” tilbage til børneværelset.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.