MovSer

All about movies and series

Good Boys Good Boys
Søde, lille Jacob Tremblay fra den Oscar-vindende Room. Hvad er han med i for tiden? Svaret er at han kysser sexdukker og bander som... Good Boys

Søde, lille Jacob Tremblay fra den Oscar-vindende Room. Hvad er han med i for tiden? Svaret er at han kysser sexdukker og bander som en sømand i en Seth Rogen film. Men er det sjovt? Og hvem er det sjovt for?

Det er svært at være 12 år

Vennerne Max (Jacob Tremblay), Thor (Brady Noon) og Lucas (Keith L. Williams) står på tærkslen mellem barndommens uskyld og teenageårenes vildskab. Hormonerne raser allerede løs hos Max, som har forelsket sig i en af klassens piger. Da skolens seje drenge inviterer Max og hans venner til en kyssefest, må de tage nogle ukonventionelle metoder i brug for at lære hvordan man kysser piger inden festen. Men den ene hændelse fører til den anden, og snart har trioen en uforglemmelig sommerdag – fyldt med blandt andet droneflyvning, en konflikt med to teenagepiger, og masser af bandeord – der for alvor vil teste deres venskab.

Søde børn, slemme ord

Good Boys er en sjov film, men den løbende joke om børn der gør og siger voksne ting, bliver hurtig gammel. Man griner de første par gange at de artige små drengene råber “Fuck!”, undrer sig over hvad sexlegetøj mon bruges til og praler af at have taget hele fire slurke af en øl.

Det er unægteligt sjovt at se børn bande, på samme måde som det er sjovt at se dyr gøre menneskelignende ting, som at spille keyboard eller stå på skateboard – men det kan ikke holde latteren kørende i 89 minutter.

Der er nogle rigtig sjove scener, blandt andet en involverende et besøg på et ‘frat house’ der går grueligt galt, og en med den altid fantastiske Stephen Merchant.

De tre drenge har fed kemi, og særligt Keith L. Williams stjæler virkelig showet med sin komiske timing og imponerende skingre skrig.

Konklusion: Fin komedie, intet mesterværk

Good Boys er en nem lille komedie, hvis du og dine venner mangler noget at se en aften. Den har ikke det store coming-of-age plot og der absolut intet intellektuelt at gruble over, men det lykkedes dog stadig at få et par pointer omkring barnligt venskab og de svære ‘tween’-år presset frem, gennem alle de platte jokes.

Aldersgrænsen er sat til 11 år, hvilket på papiret passer fint med hovedrollernes aldre, men jeg kan forestille mig at humoren nærmere vil appellere til de 15-30 årige.

Filmen har premiere d. 12-9-2019

Spread the love

JaneValeur

Professionel nørd med svaghed for gysere, indiefilm og dokumentar.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.