Guardians of the Galaxy

Guardians of the Galaxy er for en del, et noget ukendt univers fra Marvel, men spørgsmålet er, om det gør noget og om det måske ikke er en fordel. Jeg har nu været inde og se den, og selv om jeg personligt ikke kendte vildt meget til Guardians of the Galaxy, ja så havde jeg dog alligevel en del forventninger ud fra de trailers der har været.

Ja, lad os være ærlig og sige at Marvel med denne film, virkelig har taget en chance, for hvor mange havde interesse for den, da den blev annonceret i 2012? ikke mange foruden lige hardcore Marvel fans. Ingen store filmstjerner der virkelig fylder i Galaksen og en instruktør (James Gunn), som aldrig før, har instrueret en film med et budget, større end 15millioner dollars før nu.

They call themselves the Guardians of the Galaxy
Guardians of The Galaxy begynder ganske trist, hvor vi møder den unge dreng Peter Quill (Chris Pratt) på hospitalet med sin elskede walkman, med 70´er pop klassikere buldrende i ørene. Trist er det, for hans mor er ved at død af kræft. Det er mere end den unge dreng kan klare og løber fra hospitalet, for så at blive bortført af et rumskib. En lidt dyster start på filmen og man tænker var det den film, jeg havde set trailers til? Jeg er måske lidt soft, men lidt rørt blev jeg altså.

Bare rolig, det ændre sig ret hurtigt til noget helt andet, for i den næste scene over 20år senere, som er ret morsom og den lægger uden tvivl stilen for resten af filmen. Scenen starter med at Peter Quill –SORRY– Star-lord, som nu er en tyv og smugler, ja lidt en blanding af Han Solo og Indiana Jones. Han lander med sit rumskib og skal til at påbegynde sin søgen efter en magtfuldfuld kugle/The Orb, som han har fået en bestilling på. Det hele virker lidt dystert, men så sætter han sin walkman til og begynder at spille –Come and get your love– for derefter at begynde at svinge underkroppen og danse sig frem til sin destination. Derfra er man straks klar over, at det bliver en god tur ud i Galaksen.

Peter Quill –SORRY– star-lord, som han kæmper meget for skal blive hans kaldenavn, bliver dog jaget af bountyhunteren Rocket (Bradley Cooper) en vaskebjørn som er genfabrikeret og hans følgesvende træ humanoiden Groot (Vin Diesel), som uden tvivl er en af filmens højdepunkter, det selv om Groot kun har en sætning i filmen, som dog også bliver leveret på utrolig komisk præcision, hver gang han siger sin sætning.

Der kommer dog hurtigt følgeskab af Thanos adopterede datter Gamora (Zoe Saldana) som er lejemorder og ude efter den magtfuld kugle og ikke mindst den stærke, men knap så kloge Drax the Destroyer (Dave Bautista), som de møder i fængslet. De bliver ret hurtigt til en misfit gruppe og fra at ville sælge kuglen som Peter Quill –SORRY– Star-lord stjal i starten, vil de nu beskytte den og gøre alt hvad de kan for at den ondskabsfulde Ronan The Accuser (Lee Pace) ikke får fingrene i den, for hans plan er at bruge dens magt til at destruere hans fjendes verden.

Something good, something bad… a bit of both
De visuelle effekter er uden tvivl utrolig godt lavet, hvilket også klart er med til at give det hele liv og troværdighed. Især humanoiden Groot og Rocket er super godt lavet, tilmed har man castet Bradley Cooper, som ligger stemme til Rocket og den passer virkelig helt i skabet. Tilmed har man har forsøgt at gøre Rocket og Groot ret realistiske, uden dog at tegneserie looket er helt væk, hvilket efter min opfattelse er ret passende for filmen.

Så er der musikken, der er længe imellem film hvor soundtracket er så velvalgt og som bare underbygger filmens stil og ikke mindst humoren. Det er ikke småt med store 70´er pop hits og der er ikke tvivl om man han brugt noget tid på at vælge de helt rigtige sange, til specifikke scener, som bl.a. scenen fra starten af filmen.

Er der så noget negativt at fortælle, ja lidt er der. Filmen er utrolig sjov og det er der intet galt i, men det bliver til tider lidt for søgt, at det for nogen kan blive lidt for meget. Personligt kan jeg nu godt lide det, især fordi filmen helt klart ligger op til –IKKE– at være særlig selvhøjtidelig. Så noget af det som er dens styrke, er også dens svage side, i hvert fald for nogle.

Galaksen har fået sin nye supernova
Stilen er lagt med masser af store klassiske 70´er hits, kombineret med halvplat og en alt andet end selvhøjtidelig selvopfattelse. Ja, måske er Chris Pratt ikke den største skuespiller og ja, måske bliver det lige til grænsen, til at være lidt for meget til tider. Men hvad gør det, når det allerede efter få minutter inde i filmen, er lagt op til, at den her film ikke ligner en typisk Helte film.

Det er også dejligt endelig at se en film, hvor det hele udstråler mere glæde og hvor der er lagt mere vægt på humor. For hvorfor skal alle helte film være så dystre? Jeg elsker virkelig alle film, med en lidt dyster stemning, men det kan altså også blive lidt for deprimerende og kedeligt, når alle film bare skal være mørke og hvor karaktererne har masser af personlige issues.

Karaktererne i filmen har måske ikke så meget kant, men til gengæld er kassen med karisma fyldt op til kanten med stjerner. Som sagt foruden lige Bradley Cooper, så er der altså ikke nogen Megastjerner i denne film og det klæder filmen utrolig godt, for de er alle castet perfekt, for dette Marvel univers som er knap så kendt, ville uden tvivl drukne hvis der var for store navne med.

Ved Jupiter hvor er man bare super godt underholdt!
Men kan filmen stå alene som franchise? Ja så absolut! Det glæder mig personligt meget, at der allerede er påbegyndt arbejde med at lave en efterfølger. Jeg vil endda mene, at filmen uden tvivl, har alle ingredienser for at blive lidt af en kult klassiker, men om den så bliver det, tør jeg ikke sige. En ting er dog sikkert, jeg var utrolig underholdt og gik derfra med et stort smil på læben og følelsen af, at livet her på vores lille planet ikke er så slemt endda.

Det er slet ikke en dybsindig film overhovedet, men vil du gerne underholdes godt og have et stort smil på læben, så er det med at komme i biografen og se Guardians of the Galaxy. Normalt ville jeg give filmen 5 ud af 6, for den har da sine små fejl, men fordi at den virkelig giver en et stort smil på læben uagtet sine små fejl, så får den lige den ekstra stjerne. Men også fordi i en tid hvor alle film skal have noget at sige og skal være lidt for seriøse, er det et friskt pust ud i atmosfæren, med en film der ikke tager sig selv højtidelig og med masser af selvironi, DEJLIGT!