MovSer

All about movies and series

Guilty Pleasures: About last night og den forsvundne ungdomskultur. Guilty Pleasures: About last night og den forsvundne ungdomskultur.
Vi opstarter en ny filmserie og kigger tilbage på den forsvundne ungdomskultur: Ungdomsfilmen. Hvor blev ungdomsfilmen af som dannelsesskole? Guilty Pleasures: About last night og den forsvundne ungdomskultur.

Hvordan formes vi? Er det gennem vores forældre? Vores tilknytninger? Eller er det gennem en speciel tidsperiode?

Da jeg selv var teenager i ungdomsfilmens guldalder, hvilket uden diskussion var under de pastelfarvede firsere, var én af tilgangene til min udvikling og sociale forståelse nemlig: ungdomsfilmen!

Vi har tidligere k√łrt en filmserie i stilling ved navn “filmstalgi”, hvor vi beskrev film med en s√¶rlig tilknytning til vores personlige film dna. Du kan genl√¶se en tidligere artikel her:¬† https://www.themovser.dk/films/filmstalgi-40-aar-med-fredag-den-13-vaekker-gyldne-minder-hos-horrorfans

Disse film skulle v√¶re deciderede “anbefalingsv√¶rdige”, alts√• film der udover en personlig favorit vinkel, ogs√• skulle kunne anbefales til den “menige mand/l√¶ser”.

Derfor t√¶nkte vi her p√• TheMovser at opstarte en ny serie ved navn “Guilty Pleasures”, alts√• en filmserie hvor filmen m√•ske ikke direkte egner sig til en almen anbefaling, men kan anbefales til den “rigtige” seer.

En s√•dan film for mig er “Dig og mig” aka. “About Last Night”. Filmen er fra 1986 og blev instrueret af Edward Zwick der med denne film lagde sin instrukt√łrdebut, efter i en l√¶ngere √•rr√¶kke at have ern√¶ret sig gennem tv-film helvedet.

Senere lagde han navn til mere “seri√łse” film som f.eks. √Ürens Mark 1989, Legendernes tid 1994 og Blood Diamond fra 2006, men nu er det alts√• teen “mesterv√¶rket” med den danske titel Dig og mig vi snakker om.

Den fantastiske “handling”.

Vi m√łder de “nogle og start tyve-√•rige” Danny og Debbie der m√łdes herligt anti corona agtigt p√• en bar, efter en lokal softball kamp.

Begge er indstillet p√• et “one night stand”, men f√łlelserne tager over det unge par efter de f√łrste kropslige lyster, og n√¶rmest f√łr de ved det, snakkes der om at undert√łjet “b√łr ligge i samme kommodeskuffe”.

Filmen forts√¶tter s√• igennem en masse “vignetter” tilsat kul√łrt musik af bla. Sheena Easton, der gradvist f√•r sat vores romantiske hovedpersoner t√¶ttere sammen.

Vi m√łder i filmen ogs√• vores hovedpersoners respektive venner Bernie og Joan, der p√• hver deres mere eller mindre uortodokse m√•der fors√łger at bidrage med de gode r√•d og vejledninger.

Historien er rimeligt forudsigeligt fortalt, med det “dramatiske” h√łjdepunkt omkring nyt√•rsaften hvor parret for en stund splittes op og flytter fra hinanden.

Hovedrollerne som vores unge par, bliver spillet af henholdsvis Rob Lowe og Demi Moore der, hvis ikke vi vidste bedre, kunne have været den naturlige udvikling, havde deres roller fra filmen Kliken fra St. Elmo fra forrige års 1985, båret frugt.

Der spilles s√• naturligt og fysisk n√łgent det nu var muligt p√• en firser filmproduktion, og specielt Demi Moore har nogle r√łrende scener l√¶nge f√łr Hollywoods lokale plastikkirurg, skar hende op til “comebacket” i Charlie’s Angels.

Men det er alligevel skuespillerne Jim Belushi og Elizabeth Perkins der tit truer vores hovedpersoners spotlight, når de er på som deres respektive venner Bernie og Joan.

Specielt Jim Belushi er et sandt “festm√•ltid” af d√•rlig timing og upassende manerer.

Ser man filmen flere gange, ligesom undertegnede har gjort det gennem vhs, laserdisc, dvd og senest blu ray, dukker der sjovt nok ogs√• n√¶rmest et signal op at deres venner n√¶rmest fungerer som et slags “overjeg”, hvor selvirettelses ventilerne synes sprunget.

Filmen er baseret p√• et manuskript af David Mamet under titlen “Sexual Perversity in Chicago”, der i tidernes morgen k√łrte for fulde huse p√• diverse amerikanske teatre.

Den ellers så syre befængte anmelder Roger Ebert skrev i sin tid positivt om filmen:

“About Last Night…” is a warmhearted and intelligent love story, and one of the year’s best movies.”

Dette kan jeg ogs√• skrive under p√•, men filmen er s√• meget mere end det. Den er nemlig en stor del af en eventyrlig tidslomme, der aldrig vil komme igen og derfor ser jeg m√•ske ogs√• mere pudder lyser√łdt p√• strimlen end hvad godt er.

De farverige firser år 1982-1988.

En film som Dig og Mig s√• man typisk i den k√łbenhavnske biograf Cinema 1-8, som l√• lige ved R√•dhuspladsen.

Det var for os den f√łrende “teen” biograf, her viste de film non-stop med b.la. Molly Ringwald og diverse mere lumre sex-komedier.

Her lokkede man en s√łd pige i biografen, for at tage hende med i Saga biografen dengang var et rigtigt no-go.

Som man kan se på billedet foroven var Molly Ringwald dengang dronningen af teen dramaet. Filmplakaterne er Abefest for viderekomne fra 1984 og Pretty in Pink fra 1986, så billedet er nok et efterårsbillede fra 1986.

Indenfor så biografen sådan ud:

Som det kan ses var det typisk teen komedier og billig “tju-bang” action der kunne soldes for.

Vi der voksede op som teenagere i firserne tog som udgangspunkt for gode varer, at ungdomsfilmen som medie var en liges√• naturlig del af livet som lektier og fingerromantik. Film som M√•ske ku vi og Vil du se min smukke navle, havde sat forventningerne op efter at halvfjerdserne br√¶ndte ud til Masser af succes. Derfor mente vi at der fra filmproducenternes side var en kollektiv forst√•else for at give “vi” unge en underholdende “facitliste” i hvordan et ungdomsliv skulle udleves.

Bille August diskede op med de to fremragende Bjarne Reuter filmatiseringer Zappa 1983 og Tro, h√•b og k√¶rlighed √•ret efter i 1984 og selvom begge film foregik i Br√łnsh√łj omkring midttressernes “vilde” ungdom, gav de nyt dna til vores spirende hormon ubalancerede teenagerliv.

Vi fik ovenik√łbet vores egen danske udgave af Molly Ringwald i debutanten Stine Bierlich, der fuldst√¶ndigt mindede os om naboens datter med hvem man tog hjem til efter den sidste sene fredagsfest.

Hendes Pinky rolle i filmen Ballerup Boulevard fra 1986, giver stadig minder til dengang en brandert blev båret hjem til tonerne af Depeche Mode, Duran Duran og Danseorkestret.

Senere kunne man i det virkelige liv m√łde en h√¶rget Stine Bierlich der ventede p√• pusherne ved Pisserenden, n√•r man nu alligevel skulle hente den nye med Sonic Youth hos Sex Beat Records. Ja ingen fest uden t√łmmerm√¶nd som der siges.

Eftermælet:

Meget er blevet glemt siden skoletiden forsvandt, men en del af vores lærdom stod filmbranchen dengang for, så mange tak!.

Jeg har pr√łvet at se om det hele bare var et nostalgisk efterm√¶le, men p√• de fleste “best of” lister med ungdomsfilm, figurerer disse hyppigst:

Breakfast Club, John Hughes 1985.

Abefest for viderekomne, John Hughes 1984.

Heathers, Michael Lehmann, 1989.

En vild pjækkedag, John Hughes 1986.

Alle elsker Lloyd, Cameron Crowe, 1989.

Outsiderne, Francis Ford Coppola, 1983.

Ja,”they just don’t do √©m like that anymore!”

Hvor var det godt man voksede op i den rette tid!

 

Spread the love

Kasper

Professionel film n√łrd og selvl√¶rt skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.