MovSer

All about movies and series

Knives Out – Var Det Mord? Knives Out – Var Det Mord?
  Den 85-årige krimiforfatter, Harlan Thrombey (Christopher Plummer), bliver fundet død under mystiske omstændigheder dagen efter en stor fødselsdagsfest hvor hele hans familie deltog.... Knives Out – Var Det Mord?

 

Den 85-årige krimiforfatter, Harlan Thrombey (Christopher Plummer), bliver fundet død under mystiske omstændigheder dagen efter en stor fødselsdagsfest hvor hele hans familie deltog. Den selvsikre detektiv Benoit Blanc (Daniel Craig) bliver indkaldt til at løse mysteriet og alle er under mistanke; både Thrombeys farverige og grådige familie, og hans trofaste sygeplejerske.

Knives Out er Star Wars instruktøren, Rian Johnsons, kærlighedserklæring til klassiske kriminoveller, Agatha Christie og Clue (1985).

Det er uden tvivl årets mest imponerende ensemble casting med stjerner som Daniel Craig, Chris Evans, Ana De Armas, Jamie Lee Curtis, Don Johnson, Michael Shannon, Toni Collette, LaKeith Stanfield, Katherine Langford og Jaeden Martell på rollelisten.

Jeg frygtede en kikset ensemblefilm med plat humor, men blev hurtigt positivt overrasket af filmens kærlige selvironi og imponerende visuelle udtryk, der oser af god gammeldags krimimysterie med et moderne twist.

De mange store skuespillere bliver brugt flittigt, men med omtanke og henblik på historiefortællingen, så min frygt for at blive indlagt til en meningsløs parade af ‘se hvem vi har castet!’ blev hurtigt lagt til ro.

I det hele taget er Knives Out en film som er intelligent og fuld af overraskelser. Det er modigt at kaste sig ud i krimigenren, for hvornår har vi sidst set en klassisk krimi-fortælling (som ikke er nordisk ala Stieg Larsson) på det store lærred?

Jeg vil helst ikke skrive for meget der kan spoile filmen (for mysteriet er jo hele pointen), men jeg vil sige at dine biografpenge bestemt ikke ville være spildt på denne lille vinterperle.

Filmen har premiere d. 5-12-2019

Spread the love

JaneValeur

Professionel nørd med svaghed for gysere, indiefilm og dokumentar.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.