Last Christmas

Last Christmas er Emma Thompsons hjertebarn. Thompson snakkede med George Michael om at basere en film på hans tidsløse julehit, allerede to år inden hans død i 2016.

Wham-sangeren døde tragisk af et hjerteanfald juledag for tre år siden, og dette satte både en midlertidig stopper for filmens produktion, og fik Thompson til at foretage nogle rettelser i historien.

Last Christmas er et kærlighedsbrev til George Michael, til julen, kærligheden og ikke mindst London.

“Historien handler om, hvordan du bruger hjertet, hvordan du lever og hvordan du elsker dig selv” siger Thompson.

Plot

Kate (Emelia Clarke) bor i London med sin jugoslaviske familie, og har svært ved at få styr på sit liv, efter en hjertetransplantation året inden. Om dagen arbejder hun i en julebutik, ejet af hendes chef og gode ven, Santa (Michelle Yeon) og om natten drikker hun sig i hegnet på den lokale pub og sofa-surfer hos hendes venner.

Kate står både til at miste sit job, sine sidste venner og den sparsomme kontakt hun stadig har med sine forældre, på trods af at hun ofte må bo hos dem. Livet har langt fra udartet sig som planlagt efter hjertetransplantationen, og den aspirerende sanger er blevet både fattig, ensom og egoistisk.

En dag dukker den flotte mand, Tom (Henry Golding) op, og hans livsglæde giver Kate lyst til at ændre på sine dårlige vaner. For hvad er pointen i at få et nyt hjerte, og en ny start på livet, hvis ikke man tør at elske sig selv og andre?

(from left) Tom (Henry Golding) and Kate (Emilia Clarke) in “Last Christmas,” directed by Paul Feig.

Sidste jul fik du mit hjerte

Som man kan se på filmens historie, er Wham-sangen, Last Christmas, virkelig blevet taget bogstaveligt, med en hovedperson som har fået et nyt hjerte sidste jul.

Det virker umiddelbart som en smule fantasiløst skrevet, men historien fungerer faktisk rigtig fint som udgangspunkt for Kates personlige rejse. Da hun var indlagt med hjertesygdom fik hun omsorg, opmærksomhed og følte en mening med livet, men efter sin hjertetransplantation, er hun blevet distanceret fra sin familie og venner, og hun føler ikke at hun passer ind nogen steder i samfundet.

Det er her hvor Tom kommer ind i billedet, som en vaske ægte manic pixie dream boy, der viser hende hvor meget hun betyder for andre, og hvordan hun kan bruge sit nye hjerte til at dele ud af sin kærlighed og sangtalent til folk omkring sig.

Tom er dog ikke den eneste mandlige kærlighedsinteresse i filmen, for Kates chef, Santa (Michelle Yeon), bliver også forelsket i en af hendes kunder, spillet af vores egen Peter Mygind, som bare er krediteret som ‘The Dane’.

Mygind er en overraskende og fornøjelig del af filmen, der trods den mindre rolle, formår at tilføje en del humor til en håndfuld scener, heriblandt nogen af dem man husker bedst efter man har forladt biografen.

Let til latter og krummede tæer

Last Christmas har en herlig rolleliste, med den charmerende Emilia Clarke i front. Emma Thompson er også selv foran kameraet som Kates overbærende mor, som bærer en række af filmens bedste scener, og det er herligt at se en asiatisk mand, Henry Golding, i den centrale rolle som Kates kærlighedsinteresse, Tom.

Der er ingen tvivl om at Last Christmas har hjertet på rette sted, og humoren i orden, men den falder også i nogle tåkrummende klichéer og blødsødne øjeblikke, som mangler den selvironi og intelligente humor, som filmen viser at mestre i andre scener.

Der blev både skraldgrinet, fældet et par tårer og desværre også krummet nogle tæer i løbet af filmen. Når det er godt, er det fantastisk godt og når det er skidt, er det nærmest uudholdeligt.

Jeg var selv fuldt investeret i Last Christmas, og kunne godt se bort fra et par sukkersøde øjeblikke og pinlige sangscener her og der, men filmen tabte mig fuldstændig i sidste akt, hvor den skøjter helt ud i en mærkelig plot twist trope, der føles unødvendig og fjollet, til en grad hvor man får lyst til at rejse sig op og råbe ad filmen.

Rodet og travl julebutik

Desværre bliver filmen hurtigt rodet, som Santas julebutik, proppet med lidt for mange forskellige ting. Filmen vil både prikke politisk til Brexit, dykke ned i Kates komplicerede familieforhold, håndtere Kates søsters seksualitet, kommentere på hjemløshed i England, følge Santas romance med The Dane på sidelinjen og involvere så meget af George Michaels musik som overhovedet muligt.

Alle disse ting, ryger oveni den i forvejen komplicerede fortælling om en George Michael elskende kvindelig, alkoholisk sanger med en hjertetransplantation og hendes romantiske interesse i en mystisk fremmed der dukker op midt i juletiden.

Det er en travl film, som ikke lader sin stærke kernefortælling, gode casting og geniale humor brillere i den grad som det er fortjent. Vi bliver trukket i alle retninger, og skal derudover både bruge tid på at se Kate synge i flere scener, hvor det står pinligt klart at Emelia Clarke ikke kan synge, og på at huske alle de små konflikter der udfolder sig i baggrunden.

Konklusion: En (næsten) glædelig julefilm

Last Christmas er en hyggelig, morsom og hjertevarmende julefilm 2/3 hen ad vejen, men formår ikke at få piftet Feig og Thompsons sprudlende humor ind i de mere tåkrummende scener, og resultatet bliver derfor en lidt rodet julebutik, der til tider tager sig selv alt for seriøst, og hen mod slutningen bliver decideret utilgivelig.

Den er langt fra det værste du kan vælge at se denne jul, men den er nu heller ikke blandt de bedste julefilm, med mindre du elsker George Michael og har nerver af stål når det kommer til romantisk pladder og dårlige plot twists.

Filmen har premiere d. 14-11-2019