MovSer

All about movies and series

Million Dollar Arm Million Dollar Arm
Opskriften på filmen million dollar arm er set før, nemlig med den lille mand (denne gang 2 fattige indiske drenge) som får en stor... Million Dollar Arm

Opskriften på filmen million dollar arm er set før, nemlig med den lille mand (denne gang 2 fattige indiske drenge) som får en stor chance for at blive til noget stort, i form af en kontrakt med et hold i MLB. Men deres reelle drøm er nærmere, at kunne tjene nok til, at de kan forsørge deres familier hjemme i Indien. Men det er også historien om en sportsagents hårde arbejde for at få sin drøm opfyldt, nemlig drømmen om sit eget sportsagentfirma.

Muliggørelsen af denne drøm, kommer af den noget fallerede sports agent, som er blevet selvstændig, i en tid hvor sporten har ændret sig, hvor især pengene er blevet den vigtigste ball changer, for at få nye klienter. Vores hovedrolle ”JB”, som han kaldes, spilles af Jon Hamm. JB er en ret elskbar karakter, som den noget så desperate agent, der bliver nød til at lave et talent show i Indien, for at finde Indiens første Major League baseball spiller og ikke mindst hans første spiller i hans stald.

Men er det en historie vi har lyst til at høre og se? Både og! For sådanne historier kan, hvis den er vel fortalt, røre os dybt. Det store spørgsmål er så, lykkes det så for instruktøren, at levere en historie vi med det samme føler os draget af og som vi kan forelske os i? Ja, men kun til dels desværre. Det visuelle og fortæller stilen er som så ofte med denne type film varm og kærlig, men det bliver desværre også det, som gør den får lidt af den kolde skulder af mig, for instruktøren vil gerne fortælle en masse, men han glemmer at fortælle og vise en mere desperat grund til, at de 2 drenge og JB gerne vil have succes.

Fastball, curveball og softball
Det er nu heller ikke al skuespillet, som vækker lige stor begejstring, ikke at det er dårligt, der mangler bare det sidste. Jeg vil mene, at de kunne levere bedre præstationer, desværre lider de lidt af, at det hele skal være så pænt og varmt, at deres talent bliver mere en softball end en curveball, hvilket nu engang bare er lidt mere sjovt og spændende at se på.

Filmen har masser af let humor, som er ret elskbar og varm. Det siger alligevel lidt om filmen, at der er så meget let humor, især den første halvdel af filmen, når den vil karakterers, som en drama film. Dog skal man være klar over, at du kommer ikke til at ligge døende af grin på gulvet, men du vil sikkert flere gange få små grin og store smil på læben.

En af de scener som for mig var ganske morsom, var da JB er ved at følge hans forretningspartner (Ash) ud til en taxa, hvorefter JB´s kvindelig lejer går forbi og Ash spørger JB; er det ikke noget for dig? hvortil JB svarer; Nej det er ikke min type, Ash svarer så; er det fordi hun ikke er model? JB; Ja fordi hun ikke er model. Scenens opbygning og replikkerne er så velleveret, at man ikke kan lade være med at grine.

Det ligner en Homerun
Jon Hamm fylder en del i filmen, men ikke mindst Alan Arkin, som spiller den pensionerede scout som vores hovedrolle JB ansætter, til at spotte de talenter de nu skal finde derovre. Alan Arkin, viser endnu engang hvor dygtig og rutineret en skuespiller han er. For selv om han kan virke utiltalende, på den fede måde, så er han egentlig en ret essentiel del af filmen, om end hans karakter ikke fylder så meget i selve filmen. Alan Arkin levere som altid en Hard hitter præstation og mener ikke man kan strike den mand ud, gudskelov for det.

De unge drenge og deres tolk spiller alle sammen ganske okay. De lider dog desværre under, at instruktør Craig Gillespie hellere vil spille softball end baseball, for han er vist bange for at vise noget rigtig modgang og ikke mindst noget kant. Jeg savner i hvert fald noget mere desperation i udtrykkene og hvorfor de så gerne vil det her projekt. Man føler sig i hvert fald ikke 100% draget af de unge drenges livshistorie.

Jeg synes i hvert fald det er ærgerligt, der mangler noget mere kant, for den bygger på en sand historie og hvad er bedre end en rigtig historie. Derfor mener jeg også, at der burde have være meget mere fokus på det, de unge drenge kommer fra og ikke mindst hvor meget det reelt vil betyde for deres liv, hvis det lykkes. Madhur Mittal må jeg dog alligevel rose, for man kan godt se at det talent man så i Slumdog Millionaire, ikke er blevet mindre, måske snarer tvært imod. Igen må jeg riste instruktøren for ikke udnytte det potentiale han haft til rådighed.

Konklusion: bolden er rund og blød, men –please– mere kant!
Masser af klichéer, men det ændre ikke på, at filmen er velleveret på de fleste punkter. Det er måske en smagssag, men jeg mener den mangler lidt kant, før den går hen og bliver en sikker homerun. Hvilket den måske prøver med bl.a. forholdet mellem ham og de 3 indier og hans nabo, men det lykkes desværre bare ikke til fulde.

I det store hele, en ganske vellykket feel good ”drama” film, dog uden at det bliver en stor film, med alle følelserne uden på baseball dragten. Kan du lide denne type film, så anbefaler jeg klart filmen. Jeg gik dog derfra underholdt og mere glad, efter de 2 timer filmen varede.
Den bliver pitchet til en

Spread the love

John Slater

Ejer og chefredaktør på TheMovSer - Med en livslang fascination af den finurlige verden man kalder Hollywood. Efter mange år som filmanmelder/tv-vært og filmredaktør på Pixel.tv, (som du klart bør tjekket ud, hvis du elsker gear og spil), Så var mit ønske om at skabe et nyhedsmedie, der skaber glæde for branchen, og hvor den gode tone og sociale profil er intakt, blevet så stor at nu skulle chancen tages. Jeg har en stor kærlighed for tyske film og meget gerne film fra 20'erne og frem til 50'erne. - Men elsker også en god popcorn film eller film der tør at tage chancer og ikke mindst være anderledes end mainstream filmene

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.