MovSer

All about movies and series

Old: M. Night Shyamalan kan stadig Old: M. Night Shyamalan kan stadig
Husk at dobbelttjekke din rejseguide! Hvis du ligesom mig er blevet bombarderet med gode rejsetilbud, nu hvor flyselskaberne igen er åbne og desperat prøver... Old: M. Night Shyamalan kan stadig

Husk at dobbelttjekke din rejseguide!

Hvis du ligesom mig er blevet bombarderet med gode rejsetilbud, nu hvor flyselskaberne igen er åbne og desperat prøver at få gang i kasseapparatet, så vil Old minde dig om, at være ekstra grundig i din research, og dit værste mareridt er ikke længere kun et dårligt hotel.

Old er twistmesteren Shyamalans seneste film, her præsenterer han os for en gruppe karakterer som allesammen bliver fanget på en strand, hvor deres kroppe ældes hurtigere. De må hurtigst muligt finde en måde at komme væk fra stranden, men det er ikke kun stranden, som kan dræbe dem. Derudover læggers der også et spørgsmål tungt på deres sind: Hvorfor er netop de blevet sat på stranden?

Stranden

Jeg har en svaghed for film som udspiller sig på enkelte lokationer. Det er noget som ofte giver en meget intens thriller! I Old foregår 90 % af filmens handling på en strand, dette er noget jeg elsker. Alt du har at holde fast i, er karaktererne, deres kampe, interne forhold, fortid og udvikling. Karaktererne på stranden, bliver allesammen udsat for livstruende situationer, de har alle en rolle at spille i historien. Deres udvikling er hele filmens omdrejningspunkt, og deres udvikling er både psykisk og meget fysisk.

Det er ikke det du ser!

Noget som Shyamalan altid har elsket i sine film, er at lade kameraet glide væk når angrebet eller chokket sker. Den ønskede effekt ved dette, er at vi som publikum selv skal forestille os blodbadet udenfor kameraets synsvinkel. Dette er noget som tydeligt viser Shyamalans forkærlighed for ældre film, da det er et trick som ofte ses i ældre gysere og thrillers.

Det er ikke fordi Old stordyrker dette koncept, men den bruger det nok til, at jeg værdsætter det. Samtidig med den bruger tekniske tricks, så er filmen heller ikke bange for lidt humor, hvilket altid er en bonus. Især når filmen har en til tider meget eksplosiv plotlinje, så er det dejligt filmen formår at give publikum lidt jordforbindelse med et lille grin.

Enten elsker du eller også hader du den!

Det er ikke nogen hemmelighed at M. Night Shyamalans film ikke altid har været succesfulde, hverken hos fans eller kritikere. Han har haft kæmpe succeser, som the Sixth Sense, Unbreakable, Signs og Split. Men han har også lavet kæmpe fiaskoer, igennem film som nogle ville kalde verdens værste, så som: After Earth, The Happening og The Last Airbender!

Det første jeg blev mødt af, efter jeg har set Old i biografen, var en anden anmelder, som stod og kaldte den en absolut katastrofe! Hvilket jeg var meget overrasket over, eftersom min oplevelse af filmen havde været meget positiv. Dette er noget M. Night Shyamalan film ofte gør, den deler publikum, og jeg synes kun, det gør hans film endnu sjovere at opleve, eftersom det kan give en fantastisk samtale bagefter.

Old er bestemt ikke for alle, men jeg nød min tur tilbage i et ambitiøst Shyamalan Universe. Jeg grinte, jeg bed negle, jeg hoppede ud af mit sæde og ja, der rullede en enkelt tåre ned ad min kind. Love it or hate it, denne anmelder var tilfreds og ser Old som en af twistmesterens bedste film!

Spread the love

Daniel

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.