Peninsula: Train to Busan 2

Underholdende 2’er, med sine fejl:

Peninsula tager fat hvor Train to Busan slap, vi bliver genintroduceret for verdenen, hvor Korea er blevet ramt af en Zombie epidemi. Verdenen har sat både nord og Sydkorea i karantæne, efter at en evakuering har haft katastrofale følger.

Vores hovedkarakter Jung Suk og hans svoger, som efter at være undsluppet Korea, nu lever et usselt liv i Hong Kong, hvor folk ser på dem som smittebærere og undertrykker dem. Sammen prøver de at overkomme deres sorg og trauma fra den verden som de har forladt, indtil en mafiaboss en dag giver dem mulighed for et nyt liv som millionære, de skal bare hente pengene i zombiefyldte Korea.

Skattejagten:

Så Peninsula er i sin kerne, faktisk en skattejagtfilm ala India Jones, med en badass hovedrolle, som dog stadig begår mange fejl. Selvom jeg finder selve ideen om en skattejagt i en zombieverden, meget spændende og original, så virker det aldrig livsvigtigt, alle karakterernes motiver bliver ligegyldige og ikke risikoen værd.

Det er her Peninsula virkelig falder bagud i forhold til sin forgænger, Train to Busan, som hele vejen igennem holder publikum aktiveret med knivskarpe karakterer. Peninsula er fyldt med spændende karakterer og godt arbejde fra skuespillerne, men fortællingens opbygning får flere af dem til, at virke unødvendige.

Spændingen holder ikke:

Filmen begår i min optik en stor fejl, forholdsvis tidligt. Uden at spoile det, så er der scener hvor folk virker til, at bevidst ignorer åbenlyse faretruende omstændigheder. Der er scener hvor folk undgår at blive bidt, selvom det ville være umuligt og der bliver taget nogle meget, meget dumme valg af karaktererne igennem filmen.

Efter man ser folk undgå den visse død, af uforklarlige grunde, så ryger en stor del af spændingen i filmen ud af vinduet. Alt imens, at hvis vi kun ser karaktererne tage dumme beslutninger, hvorfor skal vi så gå op i om de overlever?

Train to Busan:

Lad mig gøre en ting klart, jeg elsker Train to Busan! Den er mit officelle valg som verdens bedste Zombiefilm, den overgår endda mine meget nostalgiske favoritter som Zombieland og Shaun of the dead, fordi den har det hele, på en meget fokuseret og simpel en platform.

Den fik mig til at være dybt investeret i hver karakters skæbne, den fik mig helt ud på kanten af mit sæde i spænding, den fik det største had frem i mig til nogle karakterer og den største omsorg til andre. Det sjældent en gyserfilm både kan få dig til at skrige og græde, men det kunne Train to Busan for mig.

Så efter sådan et hit, som ligger mit hjerte nært. så er jeg måske lidt ekstra kritisk med denne film, MEN.

Det kunne have været Alien og Aliens:

Når jeg ser de valg der er blevet taget med Peninsula, så kan jeg ikke undgå, at beundre den chance som instruktør Sang-ho Yean tog. Efter at have haft den spændingsfyldte og karakterdrevne thrillergyser, Train to Busan, vælger han at skifte over til en meget bredere verden og større action, det er en stor risiko at tage.

Ligesom Aliens, som udskiftede den stressende stilhed og frygten fra en Alien, med den massive action og det overvældende angreb fra en Alien hær. Desværre virker det til, at han gik op til klippekanten og fik kolde fødder i sidste øjeblik, fordi Peninsula går aldrig helt all in på action. Den prøver stadig og holde fast i nogle af stemningerne fra sin forgænger og de virker kun halvhjertet.

Tokyo Drift in Korea:

Når jeg siger Peninsula har actionscener, så mener jeg det! Filmen kunne i teorien være sat i samme univers som Fast and the Furious og selvom jeg aldrig har været fan af de film, så virker de scener for mig her. Jeg er normalt ikke så interesseret i biler, men jeg er meget nysgerrig omkring, hvilke biler der kan tåle, så mange tæsk, som de får i Peninsula.

60 % af filmen er biljagt, som er underholdende og er udført til perfektion, med enkelte undtagelse hvor tingene opstår lidt for belejligt. Men ville ærlig talt nok have elsket den her film mere, hvis den havde gået all in med sin Fury Road inspirerede post apocalyptic action.

Musikken er et mesterværk:

Noget som man ikke kan kritiseres i denne film, er musikken. Der var scener hvor jeg tænkte: den her scene fungerer ikke, men jeg har stadig gåsehud over hele kroppen. Musikken fortjener at blive lyttet til separat, eftersom handlingen desværre ikke levede op til, hvad der kom ud af højtalerne. En klar inspiration kilde til action musikken, er førnævnte Mad Max Fury Road, specielt med brug af trommer.

Det skal også siges, at filmen ser fantastisk ud, især i imax. De kreative valg i forhold til kameraføring, editing og belysning bevidner om en talentfuld instruktør. Desværre formåede filmen ikke at overraske mig, hverken med gys, twist eller tårer, selvom den virkelig prøver! De øjeblikke, hvor filmen havde en effekt på mig, så var det for det meste musikkens skyld.

Mad Max, nu med Zombier:

Så hvis du kunne lide Mad Max men tænkte, det eneste der mangler er zombier, så er dette filmen for dig. Det er ikke en lige så gribende film som sin forgænger og har bestemt sine fejl, men hvis du leder efter en underholde film, hvor du kan spise popcorn og ikke gå for bange hjem bagefter, så er dette filmen for dig.

En anden god grund, er hvis du også er fan er Mel Gibsons Mad Max, hvor jeg føler Penisula også har taget noget inspiration fra, især Thunderdome.

Konklusion:

En over middel zombiefilm, som i det rigtige selvskab kan være meget underholdende! Hvis du tager ind og ikke tager den for seriøst, så har du en Hollywood Blockbuster. Men det er skuffende, at den tilpasser sig en kendt opskrift fra Hollywood og Europa, når den kunne have givet os noget unikt.