MovSer

All about movies and series

Promising Young Woman: Lever den op til hypen? Promising Young Woman: Lever den op til hypen?
Dette er ikke en date film! Da jeg satte mig i salen, klar til at se Promising Young Woman, lagde jeg mærke til flere... Promising Young Woman: Lever den op til hypen?

Dette er ikke en date film!

Da jeg satte mig i salen, klar til at se Promising Young Woman, lagde jeg mærke til flere mænd, som havde taget med kæresten i biografen. Efter de havde set den her film, så kan de risikere et par nætter på sofaen. Dette er filmen, som potentielt planter en mistillid til mændene omkring dig! Den sætter et fokus på et meget vigtig og relevant emne, specielt nu med #metoo og hvor folk som Harvey Weinsteen og Bill Cosby er blevet afsløret for deres forbrydelser.

Hovedrollen Cassandra, Spillet til absolut perfektion af Carey Mulligan, sørger over tabet af hendes veninde Nina, som har været offer for en forfærdelig forbrydelse, noget som er forbigået ustraffet! Hun bruger sine aftener på at tage til klubber, hvor hun tager med mænd/svin hjem, som prøver at voldtage hende, indtil hun har en overraskelse til dem.

Håbet bliver skabt!

Filmen lægger ud med, at præsentere os Cassandra midt i hendes krise, hun har et job hun hader, hun bor hos hendes forældre, hun har afbrudt hendes drømme-uddannelse og glemmer sin egen fødselsdag. Hun ser ingen mening eller potentiale i fremtiden, indtil hun møder hendes gamle klassekammerat Ryan, spillet af komikeren Bo Burnham.

De to begynder et romantisk forhold, som kan sammenlignes med film som When Harry Met Sally og Notting Hill, hvilket giver en stor parallel til filmens meget mørke emner. Bo Burnham er perfekt castet som Ryan, han har fantastisk kemi med Carey Mulligan! Men holder romancen mellem de to, kan Cassandra åbne sig op og er Ryan den han udgiver sig for at være?

Filmens design

På trods af filmens mørke emner, så er den fyldt med farver! Den er designet som en reklame for skumfiduser, fyldt med pop musik, samtidig med kostumerne ligner noget man kan købe til sine barbiedukker. Den verden som den skaber, hiver publikum ind, er fyldt med stemning, tone og sarkastiske budskaber.

Designet er perfekt til filmens formål, som er at give os et meget in you’re face budskab. Den er skabt til at skabe en debat, selvom designet føles meget amerikansk, så er buskabet relevant i hele verden. Den vil gøre dig vred, den vil dig fylde dig med frustration, den vil give dig håb, men får du lov at beholde det?

Kill Bill + Dexter + Harley Quinn = Ikke Denne Film

Hvis du læser denne anmeldelse efter du har set filmen, så ved du, at Carey Mulligan kan være ekstremt intimiderende. Hun kan gå fra at være sårbar og flirtende, direkte over i dominerende og magtfuld kvinde som kan finde på hvad som helst, når som helst! Hun skaber ægte frygt i alle hendes mandlige medskuespillere, hendes skuespil i filmen kan konkurrere Kathy Bates i Misery eller Noomi Rapace i The Girl with the dragon Tattoo.

Men filmen går aldrig all in på vold, dette er ikke en hævn blodfyldt fantasy thriller, volden bliver udspillet psykisk, hvilket nogle gange er et skuffende antiklimaks. Grunden til dette er, at man ikke er overbevist om at hendes ofre, aldrig mere gentager deres forbrydelser i fremtiden. Filmens toneskift mellem romantisk komedie og hævnhistorie, virker nogle gange akavede.

Slutningen: jeg kan ikke afsløre noget, MEN!

Den her film vil skabe masser af debat, jeg har allerede diskuteret den med 5 personer, som alle har deres egen fortolkning af filmen. Det som helt klar vil dele vandene mest, er slutningen!

Jeg kan ikke sige mere end det! Jeg gik ind til filmen, uden at vide noget om den, havde ikke engang set traileren! Den var en overraskelse hele vejen igennem, jeg har kritik, især med hensyn til hovedkarakterens beslutninger/handlinger. Men jeg kan ikke snakke om det, eftersom det spoiler den for meget!

Du bliver bare nød til at se filmen og selv bedømme.

Spread the love

Daniel

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.