Spænd sikkerhedselen! Russell Crowe lider af sindsforvirret “Road Rage” i blodig Unhinged.

“Flyt dig dit vejsvin! Jeg er på kraftig medicin og jeg har lige myrdet min kone og hendes elsker!”

Billedet er ikke helt ved siden af sig selv og stammer fra filmen Unhinged der har biografpremiere 30. juli, og har en kraftigt polstret Russell Crowe i rollen som The Man og han TA’R gidsler!

Russell Crowe er nemlig “Unhinged” i en sindsforvirret verden, der opfordrer bilejeren til at tage det offentlige næste gang.

Den første amerikanske corona ”aftermath” film, er en heftig omgang “katten efter musen” jagt der fint veksler mellem b-films underholdning og gedigen kvalitetsspænding.

Plottet:

Rachel bliver vækket via sin telefon af sin nye kæreste, der lige minder hende om hendes forestående skilsmisse problemer. Udover dette har hun sovet over sig og hendes søn Kyle skal køres i skole, så han ikke får en eftersidning for at komme for sent – igen! Men dette viser sig at være småproblemer, for da hun og Kyle endelig kommer afsted på motorvejen, bliver hun ringet op af sin bedste kunde – og bliver fyret! Kan det blive værre? JA for den stærkt medicinerede, skilsmisseramte, psykisk ustabile og SINDSFORVIRREDE morder The Man(vi får ikke hans navn at vide), har en dårlig dag – læs liv(??). Vor hovedperson Rachels problemer skal dog ganges op med tusind, hvis de skal nå op på den sindsforvirredes blodige problemer. De mødes begge ved et lyssignal, og kørt op i begges spidsbelastning, eskalerer vor historie til en dødelig omgang ”katten efter musen” udgang. Nu skal Rachel sgu lære at sige UNDSKYLD!, siger ”The MAN!”: “Du er vist ikke klar over, hvad en dårlig dag er. Men det kommer du til!” er det foruroligende løfte, Rachel får.

Baggrunden for historien:

I det amerikanske ordsprog figurerer udtrykket “Road rage” hyppigere end det gør her, med den danske oversættelse ”vej raseri”. Der skønnes at amerikanerne årligt udsættes for mere end 1200 meldte episoder. Ja MELDTE episoder og det er primært den mandlige del af befolkningen der ”angriber” den forsvarsløse bilist. Tallet har været støt stigende de sidste seks år.

Det er altså sådan en person vi her har med at gøre og 56-årige Russell Crowe fylder rollen pondus stort ud, både fysisk og i skuespillet. Det er STORT på alle områder det her, med en lige højre kæberasler i “full surround sound”.

Den forsvarsløse enlige mor bliver fint og Volvo kørende spillet af Caren Pistorius, som nogle måske kan huske fra filmen Mortal Engines, og filmens tredje største rolle bliver også fint spillet af Jimmi Simpson, der spiller hendes teenage søn Andy.

Filmens instruktør Derrick Borte har jeg ikke de store erfaringer med, men han har leveret en effektfuld thriller, der fint veksler mellem underholdende b-films action og gedigen professionel, velplaceret top underholdning.

Han giver sig stor interesse i at præsentere os for en verden i fri kollaps, hvor alt bogstaveligt talt er noget lort, uden menneskelig forståelse og god gammeldags pli. Det er ikke “The Man” der er synderen. Det er vores grusomme verden, der minder om en tikkende bombe der bare venter på at eksplodere.

Vi ser f.eks. i flere scener hvor The Man hensynsløst terroriserer uskyldige mennesker og uden at hjælpe de sagesløse ofre, bliver mobiltelefonerne fra den måbende omverden bare tændt og alt filmes, men ingen griber ind. Realisme eller fejlslået scene? Begge dele synes at sejre i filmen.

Fungerende er det også at vi kun får brudstykker af “The Man”‘s fortid foræret, hvilket får ham til at være et mere farligt og frådende monster, end han sandsynligvis i “virkelighedens verden” er.

Jeg vil også nævne David Buckleys lydspor, der blander buldrende trommer med truende synth collager. Det FUNGERER!

Bestod filmen så sin køreprøve?

Der er ikke noget nyt og særligt originalt ved filmen. Men der er vitterligt også nu gået 27 år, siden nu afdøde Joel Schumacher instruerede den dengang 49-årige Michael Douglas, i rollen som D-Fens i filmen Falling Down. Det er lidt af den samme rolle Russell Crowe har fået, dog er vi nu i et corona inficeret 2020, så der skal altså lige skrues op ”to 11”, som der siges i kultfilmen “This is Spinal Tap”.

Filmens obligatoriske offerrolle er den enlige mor, der naturligvis ”vokser med rollen” senere i filmen, og vor heltindes karakter minder lidt om Dennis Weavers rolle som David Mann i Steven Spielbergs gennembrudsfilm fra 1971: Duellen. Mellemlægningspapiret i historien kunne snildt have været inspireret fra 80’er klassikeren “På Stop med en dræber”, hvor Rutger Hauer skruer op for psykopat ”charmen”.

Så har man et blødende hjerte for disse film, vil Unhinged ubetinget begejstre sit publikum, da den heldigvis ikke holder tilbage med grusomhederne. Jeg følte dog at filmen ville have godt af at være lidt længere. Men biograferne har altså pt. HÅRDT brug for jeres usle feriepenge, så få dem nu BRUGT til noget FORNUFTIGT!

Andre rådes til at lade bilen stå og få skiftet kørekortet ud med et månedskort, så kør nu forsigtigt i trafikken!