MovSer

All about movies and series

Spider-man: Far From Home Spider-man: Far From Home
Har du forventninger om en Spider-man film, med et storslået plot, med masser af twists og et persongalleri med masser af dybde. Ja, så... Spider-man: Far From Home

Har du forventninger om en Spider-man film, med et storslået plot, med masser af twists og et persongalleri med masser af dybde. Ja, så må undertegnede skuffe dig gevaldigt, for det får du IKKE her. Til gengæld får du en intens, goofy og underholdende film – Kort sagt en munter film 

Plot? hvad mener du?

Filmen begynder, efter Avengers: Endgame sluttede og derfor har mange nok haft forventninger om, at filmen er bindeleddet til fase 4. Det kan jeg sige, at det er det ikke! Der er måske nogle små indikationer ved end credits, men beklageligvis får vi ikke meget viden om videre forløb.

Den kære Peter Parker sørger stadigvæk over tabet, af hans mentor Tony Stark, der ofrede sig, for at Peter kunne leve videre. Men alt imens han skal på studietur, hvilket bringer ham på udflugter til flere europæiske lande. Dette betyder en masse farer, der gør at han må tage kampen op imod det onde. Dette i samarbejde med den ny ”mystiske” superhelt Mysterio.

Hvis man har bare lidt kendskab til Marvel, så ved man selvfølgelig godt hvem denne ”mystiske” mand er, gør du ikke, så lad du dig bare overraske.

Spider-Man in Columbia Pictures’ SPIDER-MAN: FAR FROM HOME

Der er som sagt ikke meget, eller rettere ingen dybde i filmen, dette selv om at man forsøger at skabe et kikset kærlighedsforhold imellem Peter Parker (Tom Holland) og MJ (Zendaya). Det lykkes ikke rigtigt og ofte føles det enormt generisk. Holland formår dog alligevel at være nuttet og elskelig. Men bare man kunne sige det samme om Zendaya, for jo hun er måske en smuk og kær ung kvinde, men udstråling har hun desværre ikke. Tilbage til Disney channel med hende!

Til gengæld fungerer samspillet imellem Holland og Favreau. Der er en fortrinlig kemi imellem dem, der føles varm og ægte – et af filmens store lyspunkter. Læg dertil en enorm velspillende Jake Gyllenhaal som Mysterio, der alligevel giver en hvis form for “mystik” og tyngde til filmen.

Filmens elementære problem er, at manuskriptet nok ikke fylder meget mere end et A4ark. Det er en skam, for filmen varer 2 timer og 9 min og dermed ca. 30 min for lang. Der er flere ligegyldige passager i filmen, man nemt kunne have klippet ud. Filmen føles aldrig rigtig farlig og derfor har man måtte ty til andre virkemidler.

Naturligvis er det visuelle look særdeles smukt lavet og koreografien af slåskampene føles hurtige, dog uden at det føles for mudret. Men der hvor Spider-man: Far From Home excellere er humoren, den formår vitterlig at holde en kørende, specielt når det “dramatiske” bliver lige kedeligt nok.

Samuel L. Jackson and Cobie Smulders in Columbia Pictures’ SPIDER-MAN: FAR FROM HOME.

Konklusion: Goofy på den fede måde

Far From Home har egentlig ikke meget at byde på. Men til trods for dette, lykkes den alligevel med at underholde en med sin goofy og teenageragtige humor. Man går i hvert fald lalleglad ud af biografen.

Filmen er aldrig alvorlig og uden nogen konsekvenser. Den er til gengæld nuttet og kær som en fransk bulldog og hvem elsker ikke hunde? – eller edderkopper for den sags skyld.

Filmisk burde filmen ikke få mere end 3 stjerner, men på en kejtet Peter Parker måde, så fungerer den alligevel.

Far From Home har muligvis fået hedeslag, men alligevel er underholdningen alligevel udemærket.

Den lander på en lille;

Spread the love

John Slater

Ejer og chefredaktør på TheMovSer - Med en livslang fascination af den finurlige verden man kalder Hollywood. Efter mange år som filmanmelder/tv-vært og filmredaktør på Pixel.tv, (som du klart bør tjekket ud, hvis du elsker gear og spil), Så var mit ønske om at skabe et nyhedsmedie, der skaber glæde for branchen, og hvor den gode tone og sociale profil er intakt, blevet så stor at nu skulle chancen tages. Jeg har en stor kærlighed for tyske film og meget gerne film fra 20'erne og frem til 50'erne. - Men elsker også en god popcorn film eller film der tør at tage chancer og ikke mindst være anderledes end mainstream filmene

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.