The Father

En Hjerteknuser

Wow, den her film knuste mit hjerte! Den fortæller om det meget sårbare emne, demens. Filmen er fortalt igennem karakteren Anthony, spillet af Anthony Hopkins. Han bor hos sin datter, som konstant må finde nye plejere til sin far, på grund af hans aggressive natur. Filmen viser os Anthonys forvirring, vi ser historien igennem ham og eftersom hans hjerne bliver mere og mere syg, så lever publikum ligesom ham i dyb forvirring. Vores fortæller ved ikke hvad der er ægte, derfor ændres alt fra den ene scene til den anden og fordi vi gennemlever forvirringen med ham, føler vi den største sympati for ham.

Anthony fortjente sin Oscar

De fleste skuespiller på Anthony Hopkins alder har haft deres bedste rolle og lander ofte i stereotype roller, noget som fx Michael Caine har haft stor Succes med, men Anthony Hopkins bliver ved med at genopfinde sig selv. Bare sidste år var han nomineret for sin rolle i Netflix filmen The Two Popes og allerede i år var han tilbage, denne gang nomineret for en hovedrolle og vandt, til stor skandale overfor afdøde Chadwick Boseman.

Men for mig er der ingen tvivl, Oscaren endte det rigtige sted i år! Hans skuespil i The Father er så sårbart og samtidigt så stærkt, han forsvinder i rollen og får dig til at glemme du ser en film. Filmen bliver en realitet, Anthonys ansigt bliver din egen far/bedstefars ansigt og hurtigt begynder tårerne at trille ned af dine kinder.

Et kærtegn eller en lussing

En meget stærk tilstedeværelse i denne film, er styrken ved en berøring, noget man savner under Corona. Filmen minder os om hvor meget heling der er i et trøstende skulderklap eller kærtegne en kind, nogle af disse handlinger var alene nok til at bringe mine tårer frem. Filmen vækker dine egne minder, du husker de gange i dit liv hvor du selv blev trøstet af en, du husker hvilken styrke der er i et kram.

Filmen portrætterer også det modsatte, det absolutte brutale ved en lussing. Den minder os om menneskers sårbarhed, hvor meget vi er afhængige af hinanden og hvordan det knuser vores hjerter når vi svigtes. Det som jeg tog med fra denne film, er husk at værdsætte folk omkring dig, giv dem det ekstra (aldrig overflødige kram), husk at sige tak, fortæl dem hvor smukke de er, der er i sandhed styrke og motivation i det!

En hudløs ærlig og personlig film

Dette er en film som ikke viger væk fra de stille øjeblikke, den klipper ikke direkte til nedbruddet eller eksplosionen, den tager hele rejsen med os. Her er især Olivia Colman en stor styrke i filmen, vi ser hende opholde en styrke for at hjælpe sin far, indtil hun står alene i køkkenet, hvor sammenbruddet ikke kan længere kan tilbageholdes. Hun beviser i sandhed, hvorfor at hun på meget kort tid er blevet en af tidens mest anerkendte skuespillerinder, fra Komiker til Oscar sejrer i 2019 og nominering i år.

Måden filmen til sidst kryber sig ind under huden, gør at du til sidst har visualiseret dig selv, i samme som situation som filmens karakterer. Min egen indre visualisering og dialog var så aktiveret under filmen, at jeg følte jeg faldt direkte igennem mit sæde og lå på gulvet.

En vigtig historie som fortjener din tid

Det er meget passende, at filmen får premiere ugen efter fars dag. Husk ikke kun at værdsætte forældrene den ene dag om året, du ved aldrig hvornår det for sent.