The Lady In The Van

Der var engang en gammel dame, hun boede i en belortet van. Derudover var der en forfatter, der kæmpede med sit eget lort, så meget lort du ikke fatter det. Men lad det stå klart, at lortet holder!

Okay, der er rigeligt med lort i Lady In The Van, det er dog ikke det, som er grundessensen i filmen. Filmens essens er næstekærlighed og den dårlige samvittighed vi får i dagligdagen, når vi ignorer den hjemløse eller ”glemmer” at ringe til vores gamle mor. Sideløbende har filmen et budskab om vores egen pleje af ego og samvittighed.

Lady In The Van har flere underliggende lag. Et af disse lag er historien om et umage venskab der gradvist udvikles igennem mange år. Men også om forfatterens kreative process og ikke mindst hans homoseksualitet.

Historien er baseret på forfatterens egne erindringer imellem sig selv (Alan Bennett), og den noget aparte hjemløse Miss Sherpard. En ældre dame af ukendt oprindelse og baggrund, der boede i sin varevogn i den mondæne gade Glouchester Crescent i London.

Det er også her historien foregår. For da Alan Bennett flytter ind i nummer 23 ender det, i løbet af nogle år med, at hun får lov til at parkere sin varevogn i Bennetts indkørsel. Her blev hun boende i 15 år, selvom han havde troet det maks. ville blive til et par måneder.

Parkeringen betød dog at han fik dog mere end en hjemløs, han fik også et venskab.

En på mange måder vidunderlig historie, og det er ikke uden grund, at den allerede har været opført som teaterstykke. Den fungerer også godt som film, men man kan nu godt se og fornemme, at instruktøren Hytner har været i teaterbranchen længe.

Vil du se skuespil af den fineste karat, så er Lady In the Van et must see!
Der er nogle skuespillere, der bare formår at levere varen konstant, ikke én gang, men hver eneste gang. Maggie Smith er en af disse. Jeg må indrømme, at det ikke var min plan at se pressevisningen af Lady In The Van på grund af manglende tid.

Jeg fik dog mulighed for at presse de 104 min ind i kalenderen, og får man muligheden for at se Maggie Smith, ja så gør man det. Ved denne film er det ikke spørgsmålet om Maggie Smith er god, men om resten af filmen er på hendes høje standard. Er den så det? Ikke helt, men Maggie Smith hæver resten af filmen op på et højere niveau.

Alex Jennings der spiller den anden hovedrolle som Alan Bennett leverer også varen, om end det klart er Maggie Smith der styrer showet. Han finder dog en fin balance i den måde han spiller Bennett på, som formår at gøre hans to indre diamentrale personligheder levende.

For meget og for lidt, det er ikke altid helt skidt
Der er desværre nogle scener, som må betegnes som helt og aldeles overflødige. På et tidspunkt er det åbenbart nødvendigt, at vise Alan Bennett optræde på teatret. Jeg tænker hvorfor? Det er for længst etableret og forstået, hvem han er og hvad han laver.

En anden ting er lort. Der er scener, hvor man ser Alan Bennetts irritation over Miss Sherpards lort, der er faldet udover kanten på affaldsspanden. Havde det været nødvendig at vise?

Men dialogen er yderest velskrevet, og hvor humor er en smagssag, ja så er den både varm og irriterende på samme tid. Den er lige tilpas, hverken for meget eller for lidt.

Konklusion: Der gror noget smukt
Lady In The Van bæres meget af det gode skuespil. Især Maggie Smith bærer en del af filmens charme, og havde det ikke været hendes fremragende skuespilpræstation, så var det stadigvæk en fin film, dog bare med en stjerne mindre.

Visuelt er filmen ganske glimrende, og ramme tidsånden fra tiden hvor filmen foregår. Der hvor det begynder at gå en lille smule galt er slutningen. Det er muligvis en smagssag, men det bliver ALT for meget meta. Jeg synes ikke, det klæder filmen, hvilket også er med til jeg ikke vil give filmen mere end en lille