The Personal History of David Copperfield

Dev Patel spiller den forældreløse David Copperfield, som fra barns ben er en kyndig observatør af livets spøjse detaljer. Han er en dagdrømmer, som ivrigt nedskriver alle de sære og humoristiske ting som han overhører folk sige. På hans livsrejse vil han møde mange farverige karakterer, eventyrlige scenarier og leve både som fattiglus, rigmand og fattiglus igen.

Blandt de mennesker som han møder på sin rejse er blandt andet den distræte hushjælper, Peggotry (Daisy May Cooper), den uhæmmede tante Betsy Trotwood (Tilda Swinton), den farverige fusentast, Mr. Micawber (Peter Capaldi) og den småskøre Mr. Dick (Hugh Laurie).

Det bedste ord til at beskrive denne smukke og enormt morsomme film, er nok det engelske “whimsical”.

Jeg har sjældent grint så meget i biografen, og har tilmed aldrig før oplevet en så mangfoldig og inklusiv filmatisering af et Charles Dickens værk. Faktisk vil ‘en filmatisering af et Charles Dickens værk’ ofte vække visioner om viktorianske og beige London gader med snavsede barneansigter i fabriksvinduer – og her har filmens instruktør, Armando Iannucci, vendt forventningerne godt og grundigt på hovedet.

Iannuccis viktorianske London er fyldt med farverige mennesker og farverigt decor. Her er sprælske tapetmønstre, kontrastfyldte kjoler og mennesker fra alle etniske baggrunde man kan forestille sig – side om side som ligemænd. Hvem har dog også sagt at der nogensinde var regler for hvordan en fiktiv version af et viktoriansk London skal tage sig ud på film? Skal det absolut være så snavset, gråt og kaukasisk at se på? Iannuccis svar er tydeligvis: næh!

Londons viktorianske gader og folk har aldrig taget sig bedre ud på film.

‘David Copperfield’ er dragende fotograferet og bringer tankerne over på årets tidligere litterære filmatisering, Emma (2020), hvor hver eneste scene er lige til at indramme og hænge op på stuevæggen.

Dev Patel giver en fremragende skildring af den livskyndige og kløgtige hovedperson, David Copperfield, og selvom det næppe er overraskende at se en fantastisk præstation fra hans side, formår han alligevel at slå dig omkuld i denne rolle.

Han rammer perfekt balancen mellem det komiske og dramatiske i historiens bølgegang. Apropos komisk, så er der altså rigeligt med latter i sigte når du tager ind og ser ‘David Copperfield’, og her er særligt Tilda Swinton også værd at nævne, i hendes rolle som skøre tante Betsy Trotwood, der fra starten af filmen er helt igennem genialt spillet.

David Copperfield er den bedste Dickens filmatiseing jeg har set i årtier – måske endda den bedste jeg nogensinde har set – og en film som jeg med fornøjelse gerne vil betale for at se igen.

Den er teatralsk på den bedst tænkelige måde, og føles så frisk og moderne, at man hurtigt glemmer at dette er en ældre fortælling, og lever sig fuldstændigt ind i filmens vidunderligt muntre univers.

Denne film tåler at blive genset om og om igen, men et stort lærred er anbefalingsværdigt, så tag endelig ind og se den i biografen mens den bliver vist.

Du kan se den fra d. 10. september 2020