MovSer

All about movies and series

2020 bliver et rigtigt møgår for Sony Pictures. Kommende Ghostbusters film bla. udskudt. 2020 bliver et rigtigt møgår for Sony Pictures. Kommende Ghostbusters film bla. udskudt.
Corona virussen fortsætter med at tvære os alle ud og nu er Sony Pictures kommet i gigantiske vanskeligheder med flere udskydelser i vente. 2020 bliver et rigtigt møgår for Sony Pictures. Kommende Ghostbusters film bla. udskudt.

2020 startede ellers ganske sublimt for filmgiganten Sony Pictures.

Bad Boys seriens tredje opus Bad Boys For Life, blev den hidtil største succes i franchisets historie med en samlet omsætning på $418,336,342 dollars. Dette fik sammenlagt “De slemme drenge”-filmene op på en samlet omsætning på $832,855,737 dollars, siden Bad Boys fik sin debut tilbage i 1995.

Nu er Bad Boys For Life hasteudsendt til streaming grundet den globale biograflukning.

Desværre ser det ud til at det kommer til at fortsætte med de dårlige nyheder, for Sony Pictures har nu valgt at flytte en masse af sommerens blockbuster hits, hvor kun Venom 2 pt. ser ud til at være fredet.

Spider-Man spin-off´et Morbius havde tidligere en premieredato af 31. juli i år, men er nu flyttet til 19. marts 2021. Hertil følger så naturligvis spørgsmålet om historien kan undværes til den kommende Venom 2, som stadig holder sin premiere af 2. oktober i år?.

Den evigt udskudte Uncharted film er udskudt til 8. oktober 2021, denne var senest planlagt til premiere 5. marts 2021.

Peter Kanin 2 er ligeledes udskudt til den 15. januar næste år.

Vin Diesels højt opreklamerede Bloodshot landede med et kæmpebrag grundet biograflukningerne, og er nu henvist til streamingbetalings kanaler som Viaplay og Blockbuster til den “nette” pris af 169 kr.

Men den værste udskydning må være Sony Pictures største sommertitel, nemlig den “rigtige” tredje del i Ghostbusters franchiset, nemlig: Ghostbusters: Afterlife.

Filmen havde oprindeligt en premieredato af 7. august i år, men er nu skubbet til 5. marts næste år.

Det er lidt øv, for instruktøren af filmen, Jason Reitman, har fornyeligt tweeted:

“This is going to be a love letter to Ghostbusters. I love this franchise. I grew up watching it. I consider myself the first Ghostbusters fan. I was like seven years old when that movie came out and I love it. I want to make a movie for my fellow Ghostbusters fans.”

Jep det originale cast, inklusiv Bill Murray, har nemlig signet “spøgerierne”, men endnu er ingen stills eller trailers dukket op med det fulde cast.

Vi må håber at Sony Pictures overlever den forbandede virus, og at vi trods alt i år for lov til at indfinde os i biografen til premieren 2. oktober på Venom 2.

 

 

 

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.