MovSer

All about movies and series

Bedste film soundtrack/score del 1 af 3 Bedste film soundtrack/score del 1 af 3
Uanset hvilken yndlings film, man end måtte have, så er det sikkert, at musikken ofte spiller en central rolle – Ofte kan man høre... Bedste film soundtrack/score del 1 af 3

Uanset hvilken yndlings film, man end måtte have, så er det sikkert, at musikken ofte spiller en central rolle – Ofte kan man høre noget musik eller brudstykke deraf, og deraf straks associere det med en film. En af mine absolutte ynglings film af alle film, Citizen Kane fra 1941, der af nogle regnes for at være en af de bedste film nogensinde. Der kan man sige, at Orson Wells mesterværk havde måske ikke været så perfekt uden Bernard Hermanns musik. Filmen der den dag i dag stadigvæk kan røre mig og som er en af de film der vakte min interesse for film, den viser bare, hvor vigtig musik er til at opbygge og underbygge en scene.

Denne top liste lavet i vilkårlig række, da det er svært og ikke mindst individuelt, hvad man anser for at være de bedste. Ens for alle på denne liste er dog, at det er nogle, som er meget genkendelige og som flere uden tvivl vil kan genkende, når de lige netop høre en bid af musikken.

Tilmed er det også de film, der uden tvivl aldrig havde været den samme uden lige præcis den musik, ja en større samhørighed, hvor det hele ender op i noget ikonisk. Listen er derfor lavet ud fra mange forskellige kriterier og derfor er den nok også meget bred. Derudover vil den også være præget lidt af, hvilken komponist der står bag, da der er nogle man bare nød til at nævne. Der er uden tvivl nogle, der vil nævne film såsom: Braveheart, The Last of the Mohican, A hard days night, West Side Story, Purple Rain, Magnolia og The Pink Panther.

Desværre er disse (og mange andre) udeladt fra denne top liste, men måske er din favorit med i del 2 eller 3?

Hvis du er i tvivl om, hvad forskellen er på et soundtrack og en filmscore, så får du her en meget simplificeret version;
En film score er musik, oftest instrumental, der er lavet specifikt til filmen og oftest også uden vokal. Hvorimod Sountrack er musik af en hvilken som helst kunster, som filmen har fået tilladelse til at bruge, foreks.: Noget af musikken i Jackie Brown er allerede kendt musik, der så bruges til at underbygge en scene. “Street Life” af The Crusaders bliver netop brugt i de scener hvor Jackie Brown er alene og på vej indkøbscenteret. Se eksempel herunder:

Håber du vil nyde læsningen

Første 6 film soundtrack/score

2001: A Space Odyssey 1968: Forskellige

Stanley Kubricks ikoniske film fra 1968, må siges at være en af de film, hvor musikken måske ikke er gennemtrængende i sig selv, men alligevel passede musikken perfekt til filmen og selv i dag knap 55 år efter, kan man lige så snart man høre soundtracket, referere til selve filmen. Specielt The Blue Danube, Requiem for Soprano, Alterna og selvfølgelig Also Sprach Zarathustra.
Soundtracket blev ligesom filmen en kæmpe succes og landede ganske højt på billboard chart. En film som uden tvivl ikke ville have haft samme gennemslagskraft, hvis den ikke havde alle disse numre til at underbygge stemningen. Et fantastisk eksempel på, at klassisk musik passer umådeligt godt til Sci-fi film.

Den sjove: Pink Floyd blev som de første kontaktet til at lave musik til filmen, med de afslog, da de ikke havde tid og måske godt det samme?

4 gange Bernard Herrmann: Citizen Kane(1941) – Psycho (1960) – Vertigo(1958) – Taxi driver(1976)

Alle 4 film kunne måske have en plads alene på listen. Der findes ikke mange komponister som Bernard Herrmann, som har lavet musik til film, der siden er blevet ikoniske og sidenhen har fået en plads i filmhistorien.

Bernard Hermann har haft stor indflydelse på filmmusik i gennem rigtig mange år, han har lavet musik til et utal af film og det kan man sagtens forstå. Han har virkelig forstået at fange en instruktørs vision og ikke mindst stemningen en instruktør har ønsket for sin film. De 4 valgte film er da også kun toppen af kransekagen og hans sidste rigtige arbejde var med Martin Scorseses film Taxi driver fra 1976 og hvilket punktum Mr. Hermann fik sat på sit liv og eftermæle.

Citizen Kane: Orson wells mesterværk var ikke bare filmteknisk sublim og en film der for mig personligt kan ramme alle følelsesmæssige højder og dybder. Men alt dette havde nok ikke været helt muligt uden den formidable musik Bernard Hermann lavede til filmen, intet andet end stor musik til en stor film.

Psycho: Hvem husker ikke brusebadsscenen, hvor først skyggen kommer på brusegardinet og da han begynder at stikke hende med kniven, hvor den hviende lyd bare følger huggene, for så til sidst at gå over i de mere mørke djævelske toner, da hun falder sammen i bruseren. EPISK, andet kan man ikke sige. En scene hvor man faktisk ikke ser kniven ramme, der betyder lyden og musikken alt. For man er slet ikke i tvivl om, at det er voldsomt og dræbende stik hun får. Et fremragende eksempel på hvor vigtig lyd og musik kan være for en scene.

Vertigo: Martin Scorsese forklarer det ret så præcist, i et interview til the BFI Magazine, hvor han udtalte: The music is also built around spirals and circles, fulfilment and despair. Herrmann really understood what Hitchcock was going for, he wanted to penetrate to the heart of obsession. Martin Scorsese brugte ham selv til Taxi Driver.

Taxi driver: Den sidste film Mr. Hermann lavede musik til og hvilken afslutning på hans karriere, musikken fortæller i sig selv, en syg mands historie. Jeg kan kun sige, at Martin Scorsese er en af de dygtigste instruktører der findes. Filmen havde nok været formidabel uanset hvad, men uden den stemningsfulde musik, der virkelig underbyggede Taxi driver, var det måske ikke blevet en så fantastisk film.

Den kedelige: Bernard Herrmann døde af hjertestop, kun få timer efter filmscoren til Taxi driver var færdig redigeret.

Tron Legacy: Daft Punk

Tron Legacy, hvad kan man sige om denne film? Filmen i sig selv, er måske ikke et stort mesterværk, men den er dog et tydeligt eksemplar på, at en ok film kan gøres meget bedre, ved at have den rette musik. Daft Punks soundtrack til denne film, er noget af det bedste i nyere tid og selv når man hører et af numrene i dag, så er ens tanker med det samme på Tron Legacy – fantastisk! Daft Punk var også med ret tidligt i forberedelserne til filmen, så de kunne få en fornemmelse for instruktør Kosinski vision for filmen. Kosinski som var fan af Daft punk, var dog ikke klar over, at den franske Duo, var stor fan af den første Tron film. Men til hans held havde de lyst til at bidrage med 30 sange til filmen.

Den sjove: Da et af kameraerne en aften gik i stykker og der ikke kunne filmes i nogle timer, da gik Daft Punk igang med at holde en improviseret raveparty, som først sluttede midt ud på natten.

The Godfather: Nino Rota

Nærmere intruduktion behøves nok ikke, for ikke i mange andre film er personificeringen skabt af musikken som i denne film. Hører man Love theme from the Godfather eller The godfather waltz, så har man uden tvivl billeder fra en af filmene. Francis F Coppola mesterværk er så smukt akkompagneret af Nino Rotas musik og bare når jeg personligt hører musikken, får jeg kuldegysninger og tanker om tiden med likvideringer og Cosa Nostra æresbegreber. Dog giver det undertegnede en speciel følelse, hvor Don Corleone sidder bag sit bord og udstikker alle ordrene. PUHA ! Får kuldegys af over et så formidabelt match filmen og musikken er.

Den interessante: Nino Rota blev allerede som 11 årige betraget som et vidunderbarn, tilmed havde blev han spået en gloværdig karriere som komponist, hvilket må siges at være lige det der skete.

James Bond/007 kendningsmelodi: John Barry eller Monty Norman

Du er aldrig i tvivl, når du hører titel melodien til James Bond. Den blev skrevet af Monty Norman eller dele af den og deraf arrangeret af den legendariske John Barry. Endnu en original filmscore som er fuldstændig synonym med selve filmene, så meget at selv helt unge, som ældre, straks ved hvilken film det drejer sig om, når man høre titelmelodien. Melodien er lavet i forskellige versioner i tidens løb og selv i dag er selve melodien vigtig, om end de i dag er arrangeret på andre måder.

John Barry har dog ikke kun leveret musik til James Bond, men utallige andre store film og igen bare for at nævne toppen af kransekagen, vil jeg i flæng nævne; King Kong (1976), Mit Afrika (1985), Dances with Wolves (1990), Chaplin (1992), Mercury Rising (1998), Han er uden tvivl en af de mest indflydelsesrige, hvad angår musik til film i de sidste 50 år.

Der er dog nogle, der mener det er Monty Norman, der skrev den helt originale James Bond Theme, hvorimod andre mener, det er John Barry inkl. ham selv. Det blev dog John Barry der sidenhen lavede filmscoren til den næste 11 James Bond film. Men uagtet hvem man mener skal have æren, så kan alle blive enige om, at de begge er store komponister.

Der har kørt 2 retssager, hvor Monty Norman er blevet krediteret, for at have skrevet James Bond Theme song. Vi vil dog nok aldrig helt få sikkerhed for hvem der er hovedarkitekten, Jeg tror dog det er dem begge, Monty Norman har uden tvivl bidraget med en del til Dr. No (1962), som John Barry arrangerede. Hvor det efterfølgende var John Barry, der stod for de næste mange film, i sidste ende tror jeg slut produktet og arrangeringen bør tilfalde John Barry

Den spøjse: Monty Normann har kun tjent ca. 5 millioner kr i royalties frem til 1999, hvilket egentlig ikke er ret meget, når man tænker på hvor kendt nummeret er.

Blade Runner: Vangelis


En af de allerbedste Sci-fi film der findes og en af undertegnets absolute yndlingsfilm. Filmen emmer af stemning, intensitet og alt dette er kun forstærket af et enormt flot og mindst lige så stemningsmættet soundtrack. Desværre har Vangelis ikke lavet så meget musik til film, dog kan det nævnes han bl.a. også lavede den fantastiske musik til Chariots of Fire (1981) og 1492: Conquest of Paradise (1992) 2 gode film hvis score var og er af utrolig høj standard.

Den sjove: Vangelis bedste filmscore er måske for nogle Chariots of Fire, som han også vandt en Oscar for. Det sjove er at han var faldet i søvn i sin lejlighed i London og fandt først ud af at han havde vundet, da en af hans venner ringede for at ønske tillykke.

Listen er udarbejdet i samarbejde med Benny Slater

Spread the love

John Slater

Ejer og chefredaktør på TheMovSer - Med en livslang fascination af den finurlige verden man kalder Hollywood. Efter mange år som filmanmelder/tv-vært og filmredaktør på Pixel.tv, (som du klart bør tjekket ud, hvis du elsker gear og spil), Så var mit ønske om at skabe et nyhedsmedie, der skaber glæde for branchen, og hvor den gode tone og sociale profil er intakt, blevet så stor at nu skulle chancen tages. Jeg har en stor kærlighed for tyske film og meget gerne film fra 20'erne og frem til 50'erne. - Men elsker også en god popcorn film eller film der tør at tage chancer og ikke mindst være anderledes end mainstream filmene